Billige computere en dyr fornøjelse

Diverse d.  03. december. 2007, skrevet af System 11 Kommentarer.  Vist: 509 gange.


Det kan være fristende for virksomheder at investere i billige stationære og bærbare computere, som egentlig er beregnet til privatbruger-markedet. Men konsulentfirmaet Gartner advarer nu om, at de samlede omkostninger kan blive større i det lange løb, fordi denne type udstyr ikke er egnet til professionel brug.

»Der er stigende pres på it-afdelinger for at købe billige forbruger-pc'er primært for at spare omkostninger i virksomheden og også for at tilgodese brugere som bliver mere teknisk kyndige og ofte ønsker de seneste forbruger-funktioner på deres firma-computere. Men forbruger-udstyr er ikke en erstatning for erhvervs-produkter, for de mangler mange af de vitale funktioner, som virksomheder har brug for,« siger Leslie Fiering fra Gartner.

For virksomheden betyder det eksempelvis ikke så meget, om computeren indeholder det seneste nye grafikkort. I stedet er der brug for stabilitet, kvalitetskontrol, sikkerhed og let administration, support og lang produktlevetid. Billigere computere til privatmarkedet bliver ikke testet så grundigt som erhvervs-pc'er og har en 50 procent højere sandsynligvis for at udvikle fejl end professionelt udstyr, ifølge Gartner.

Der er en tendens til, at medarbejdere køber deres egne arbejds-computere, og det er stadig en god idé, mener Gartner, men it-afdelingen bør kræve, at de ansatte kun køber maskiner der er godkendt på forhånd og prækonfigureret af firmaets egne it-folk.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/39315189/MjAwNy0xMi0wMyxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzODMz

Nyhed leveret af http://Comon.dk
wolver
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 13:38:18
Svar/Indlæg:
652/24
Jeg kunne forestille mig, det ville holde vand hvis Prescott CPU'erne stadig var i omløb. Men som det ser ud i øjeblikket, kan jeg da ikke se nogen forskel på levetiden mellem de foreskellige komponenter man bruger i sin PC.

Lyder som et reklame tricks i mine ører.


lp_larsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 13:52:43
Svar/Indlæg:
403/71
jeg vil ikke sige det er løgn, for jeg ved ikke noget om det ..

men på mid-range området, hvor mange kontor pc-ere befinder sig, er der jo et enormt marked, så man kunne forestille sig at det mere handlede om rabatter, og firma-aftaler, end det handler om kvalitet, hvis det skal forhåndsgodkendes af firmaets it-folk ...


igen .. det er ren spekulation fra min side..


speedii69
 
Superbruger
Tilføjet:
03-12-2007 14:33:41
Svar/Indlæg:
130/21
#1

Levetiden på en Acer laptop fremfor en IBM / Lenovo?


Dnomi
 
Superbruger
Tilføjet:
03-12-2007 15:09:06
Svar/Indlæg:
1190/28
Det er bare for at få kunder, de fortæller nogle skræk historier og så hopper firmaet på nogle møj dyre computere.

Dog! er der mange firmaer som sælger billige computere med for små strømforsyninger og dårlig køling... Men hvad... HP sælger jo også bærbare med dårlige strømforsyninger(De går i stykker på stribe:P)

Synd at snyde firmaerne på den måde.



Det vi i virkeligheden mangler er en 1-2 årig uddannelse hvor folk rent faktisk lære hvad en kvalitet computer er og hvordan de bygger en🙂

Kvalitet = holdbarhed, stabilitet, godt samspil mellem de enkelte dele, en computer som opfylder kundens behov(Hvorfor 2gb ram til word?🙂 og en forholdsvis lav pris.


#5
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 16:13:32
Svar/Indlæg:
4689/105
#1 Der er MEGET forskel på kvaliteten på bærbare computere. Som #3 siger så prøv at sæt Acer og IBM op for hinanden. Herhjemme har vi en MEGET gammel IBM bærbar, den er over 5 år gammel, og den er stadig som ny 😲 Selvfølgelig har den ridser og sådan noget, men alt virker perfekt på den. Det er ret sygt at tænke på synes jeg.

Om forskellen på stationærer er lige så stor ved jeg ikke. Jeg holder mig til det hjemmelavede! 😀

#4 Ja hvorfor 2gb ram til Word? Da jeg købte min bærbar, for tre måneder siden, fik jeg at vide i Fona at jeg skulle købe en bærbar med 2ghz C2D, 2gb ram, 250gb HDD, og 8600gt GFX. Jeg var virkelig ved at slå aben ned! Jeg havde tydeligt forklaret ham at jeg kun skulle bruge den til studie, så jeg sagde bare til ham at jeg ikke behøvede hans hjælp mere og så fandt jeg bare en selv :no:


Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
03-12-2007 16:20:59
Svar/Indlæg:
1142/59
Jeg vil også sige at der bare er nogle computere, især hvad angår bærbare, der bare har en langt bedre kvalitet end de andre. Jeg mener dog stadig at det meste af hardwaren stort set er ens og jeg kan derfor ikke se det store problem i at firmaer prøver at spare nogle penge, hvis nu deres medarbejdere kun skal bruge bærbare til kontorbrug som de ikke gider at betale fx 7.000 for fremfor 4.000. Jeg vil af den grund også sige at det lidt lyder som om, at nogle dyre producenter har mistet en del af deres salg og at de nu prøver at gøre lidt reklame for deres såkaldte stabilitet.


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 17:05:46
Svar/Indlæg:
1814/48
Jeg gad godt se den rapport der burde være lavet til at bakke påstanden om hele 50% højere sandsynlighed for fejl i PC udstyr der ikke er lavet specifikt til professionelt brug. På den anden side er det Garner der er afsenderen og de har før brugt påstande der ikke havde hold i virkeligheden.


micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 17:05:54
Svar/Indlæg:
4120/115
Hmmm.... Tjaaa... har da også oplevet en del som måtte have opgraderet både XP og Vistaer til pro/business for at kunne bruge dem i firmaet 😉 Og så er den besparelse for at have købt i "bilka" da skudt ned!


Pioneer2k
 
Superbruger
Tilføjet:
03-12-2007 17:44:55
Svar/Indlæg:
870/45
Umiddelbart lyder det bare som en salgstrick

Men der kan da være noget om, at "alm ikke kontor pc'er" ikke er så gennemtestede, som en færdigbygget hos f. eks Dell.

Men denne nyhed kommer vist ikke folk så meget ved her på OC.DK 😀


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-12-2007 20:36:59
Svar/Indlæg:
5874/1287
Den eneste komponent i en stationær PC jeg kan komme i tanke om (alle mærker lige), hvor det har noget at sige er harddisken. Det er her 24/7 harddiskene kommer til deres ret, men prisforskellen er ikke mere end få hundrede kr i forhold til en "privat" hd der er beregnet til at køre 8 timer dgl.


sgt.hp
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2007 08:39:54
Svar/Indlæg:
436/69
Vil give jer ret i at det nok kan være stort set ligemeget med stationære computere, men med bærebare computere mener jeg at det er MEGET værd at ofre lidt flere penge, hvis du er afhængig af den.
Hvis du på den anden side godt kan leve med at undvære din bærbar 2-3 uger, når den går i stykker, så spar dog pengene for min skyld(det vil jeg dog ikke kunne leve med).

Min erfaring siger mig at stort set alle mærker kan få skavanker(det sker jo at de bliver udsat for mærkelige ting), og derfor er en ordentlig serviceaftale vigtig. Fx. har jeg ofret en del på 3 års on site next day. Hvis jeg stod som firmaejer, vil jeg ikke udsætte mine ansatte for mindre. Prøv at tænk hvad det kan koste i ordre, hvis skidtet ikke virker, når varen skal sælges. Så er de 3k godt givet ud.

Mht. til IBM/Lenovo, så har jeg desværre set at der i hvert fald er en model, hvor skærmen har elendig holbarhed. Acer har jeg også set skærmen dø på.