ARM truer Intel Atom

Diverse d.  01. juni. 2009, skrevet af Emillos 14 Kommentarer.  Vist: 831 gange.

Intel har monopol, når det kommer til processore i netbooks, med deres strømbesparende og billige Atom, som konkurrenten AMD ingen pendant har til.
Men nu kommer der altså konkurrence, fra uventet kant; CPU-procenten ARM, som kan true Intel med endnu mere strømbesparende, og endnu billigere processore, i små enheder såsom netbooks.





ARM-processore bruger mindre strøm end Intels Atom, og bliver hovedsageligt brugt i mobiltelefoner og smartphones som for eksempel Apples iPhone.
Netop det lave strømforbrug, er naturligvis grunden til, at ARM's processore er populære i disse små enheder. Men som man kender det fra iPhone, er processorene faktisk relativt kraftige; eller, i hvert fald, krafige nok til, at surfe på nettet og lave tekstbehandling.



HTC-smartphone med Android



Den primære barriere for brugen af ARM's processore i netbooks, har været, at ARM ingen licens til x86-instruktionssættet har, og dermed ikke kan køre WindowsXP/Vista/7 mfl.
Løsningen hertil er Google Android; et operativsystem, der pt. bliver brugt i smartphones fra HTC, som ikke kræver x86-instruktionssæt.

Om de billigere og mindre kraftige ARM-baserede netbooks, hvis funktionaliteter trods alt er ikke-Windows-begrænsede, reelt vil true de Atom-baserede, vil kun tiden vise.
Men der er forlydender om, at en del af slagsen, vil blive lanceret under Computex-messen i næste uge.


Link til kilde:
http://www.theinquirer.net/inquirer/news/1184448/arm-netbooks-tip-computex
Thomasxx
 
Overclocker
Tilføjet:
01-06-2009 16:03:27
Svar/Indlæg:
287/47
Amd har da fået en konkurrent ud til atom? AMD athlon NEO - den der sidder i dv2'en fra hp, den er da en konkurrent? 😎


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
01-06-2009 16:07:14
Svar/Indlæg:
14079/622
Det kan diskuteres. 🙂

Som du påpeger, har AMD en CPU, der tilnærmelsesvist minder om Atom.
Dog vil en platform med denne være dyrere, mere strømforbrugende, og dermed rettet mod et andet segment, end netbooks.
AMD's generelle politik er, at man satser på +12"-markedet.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Emillos d. 01-06-2009 16:08:04.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2009 17:05:29
Svar/Indlæg:
1235/80
Det er vel Apple som gerne vil prøve kræfter med de store drenge??? Da, såvidt jeg husker, det var Apple og 3-4 andre firmaer som startede ARM....


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
01-06-2009 20:38:55
Svar/Indlæg:
4438/91
Det er for alvor første skridt til at presse x86 ud - hvis det viser sig at at være noget forbrugeren tør kaste sig over, når der nu ikke er Windows på 😛 Og som tingene udvikler sig med at flere og flere apps blir webbaseret så kan det kun gå fremad for platforme som Android.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2009 21:11:09
Svar/Indlæg:
1235/80
#4

Det håber jeg da ikke :'-( :'-(

x86 har jo været i processore i snart 4 årtier. Hvis de kan komme med et nyt instruktionssæt som er bedre så er jeg frisk på at skifte, men kommer nok til at tage et par år at blive mainstream, samtidigt med at alle børnesygdomme osv. skal udbedres....


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
01-06-2009 21:18:21
Svar/Indlæg:
4438/91
#5 .. Det kommer nok til at ta tid. men så snart producenterne ikke er bundet af licenser kan de klart tilbyde billigere løsninger. Men mon ikke der går nogle år før der for alvor kommer gang i web-apps.


Retro
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2009 21:37:50
Svar/Indlæg:
1643/172
#5 Det er ikke bare at lave en ny CPU typpe. Som du selv siger det så har x86 været på markede i lang tid og derfor er det meste software på markede kodet til x86. Plus at mange mennesker sider inde med en masse software de ikke lige frem ville smide ud af vinduet vis de havdet valgte mellem en CPU hvor alt deres software virker og en hvor det ikke virker.

Derfor skal nye CPU'er kunne emulere x86 eller havde x86 implemeteret.

Men der findes rigtigt mange CPU'er på markede, som der kunne laves en ny platform ud fra:

PowerPC
IBM Cell
SUN UltraSPARC
SUN openSPARC (En open source CPU alle kan bygge vider på link: http://www.opensparc.net/ )
Loongson Godson CPU (Bygget af Kina, stort set lige så hurtig som en P4 lige PT, men en 4+4 otte core udgave er på vej i år 2010 ved 20 watt, men denne CPU har x86 hardware emulering som kan betyde at denne her i fremtiden kan komme op og blive et problem for Intel)
Intel Itanium (Er heller ikke en nativ x86 CPU, men den har også hardware x86 emulering på sig)
Transmeta CPU'erne (Firmaet sælger licenser til deres patenter. De laver ikke CPU'er mere, men Nvidia har købt licens til en masse patenter og et af dem kunne vel og mærke være Transmetas x86 emulerings patent, som Godson CPU'en gør brug af)
ARM CPU'er (Ingen x86 emulering, men kunne købe licens fra transmeta, men emulering er ikke lige så godt som en nativ x86 CPU, men muligheden ligger der)


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Retro d. 01-06-2009 21:48:02.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2009 21:44:17
Svar/Indlæg:
1235/80
#6

Jeg tror bare at til den tid er netbook yt.....bare kig på computer kulturen idag,vi går hen mod små strømbesparende computere som yder det de skal og ikke en dyt mere....

Jeg håber, og tror, at når x86 er ved at være for gammelt eller for begrænsende, at vi har mobil lign. lommecomputere som kan klare alt det man skal via. noget fjern-forbindelses halløj. Lidt Google's vision med at flytte alt til "cloud"......

Dette forudsætter nogle betingelser som skal være opfyldt, men mon ikke man til den tid har fundet på smarte løsninger som vi ikke kunne drømme om...... 🙂


#7
Der er masser af muligheder som du selv siger, men lad os nu se. Personligt tror jeg ikke at der bliver noget CPU uden x86 i de kommende år, som kan konkurrere på mainstream markedet......

Netop software er et ømt punkt hos de fleste. Lad os håbe at man så småt begynder at udvikle et nyt instruktionssæt. Man kunne tage udgangspunkt i et af dem du nævnte, og så bygge derfra.

Jeg kan ikke huske det helt rigtigt, men jeg mener at IA-64 er en viderebyggelse af x86-64. Så Itanium er vist ude.....


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Moze15 d. 01-06-2009 21:53:08.


Retro
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2009 22:06:28
Svar/Indlæg:
1643/172
Det jeg håber mest på er at man laver en x86 light udgave altså en udgave hvor alle instruktionssæt fra før windows 95 eller måske fra før år 2000 der ikke længer bliver brugt af software på markede fra før år 2000 bliver fjernet for derefter at gøre CPU designet mere light og evt giver plads til noget andet f.eks. nye instruktionssæt som du selv er inde på. Man kunne faktisk holde udviklings omkostningerne nede ved at lave en netbook CPU ud fra x86 light prensippet. Det jo de færeste folk der bruger noget software fra før år 2000 og det må jo betyde at der er en masse ting der måske kan fjernes for at holde CPU kernens størelse nede/prisen nede. Men måske kan sådan noget slet ikke lade sig gøre.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Retro d. 01-06-2009 22:07:00.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2009 22:44:34
Svar/Indlæg:
1235/80
#9
Helt enig. Dog skal du tænke på at der er flere institutioner,civile som militære, som bruger meget gammelt software. Vi bruger da stadig et program fra 93 tror jeg det er på uni. - simpelthen fordi der ikke er lavet noget som er bedre 😲 ....

Hvis de kunne lave et emulator eller noget i den stil som man var et "tillægspakke" til CPU'en så ville det jo fungere meget fint. Ingen har sagt at instruktionssætet skal ligge i CPU koden, kunne ligså godt ligge i NB eller en dedikeret chip på bundkortet.

Det ville også mindske fejl, både i designet men også i beregningerne. Men jeg tror dog næppe vi kommer til at se sådan en løsning.


#11
E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-06-2009 00:56:37
Svar/Indlæg:
4018/217
Nu skal i sku fandeme også se min arm true intel. Seriøst min arm skal man sku ikke ligge sig ud med 🤣 😀 😲


PS undskyld har drukket mig lidt stiv....

Edit: PPS har ikke læst artiklen eller nogen af svarene 😛


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 02-06-2009 00:57:27.


sanborn
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-06-2009 07:36:14
Svar/Indlæg:
40/7
det er og bliver en reel trussel for intel, da store linux distributioner direkte har understøttelse for ARM processorer.
som nævnes kan er debian og dermed stort set alle distributioner baseret på Debian, linux og ARM er kommet for at blive. Bliver også mere og mere interessant i takt med at bruger tilgængeligheden stiger for hver ny version af Ubuntu!
Dertil kommer at det så vil blive muligt at få en bærbar pc for 1500,- ARM er forlydende at skulle komme til at koste 170$ i retail, så kommer lige de andre småting som ikke koster alverden for producenterne


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
02-06-2009 09:08:39
Svar/Indlæg:
4438/91
#8 .. Ja, til den tid er Cloud - eller næste generation af konceptet - klart det der kommer til at 'udbyde' software. Og det er også på det niveau at jeg mener at x86 er skubbet godt ud af mainstream dansen. Klart der vil være millitære og offentlige instanser der stadig vil ha brug for det til hårdt implementeret uundværeligt software. Men jeg tror ikke jeg har brugt det samme stykke software i mere end 3 år i træk. Og så snart udviklingen hælder mod online / web baseter / cloud apps - og slutbrugeren derfor er platforms-uafhængig - kan jeg ikke se hvorfor hr. og fru. Jensen skal ha x86 instruktionssæt i deres CPU'er.
Men det bliver under alle omstændigheder spændende at se hvordan udviklingen tar form og hvad / hvordan den software vi bruger i dag bliver 'erstattet'.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
02-06-2009 12:52:30
Svar/Indlæg:
1235/80
#12
Nu er det sådan at Intel selv har ARM instruktionssæt også, så det er ikke mere end at de skal have det implementeret...

Somsagt, tror jeg ikke det bliver nødvendigt hvis vi i mellemtiden er gået over til cloud baserede løsninger...


#13
Det er rigtigt at Hr. og Fru. Jensen nok ikke får brug for x86 om nogle år, hvis udviklingen fortsætter som den gør. Men hvad der så skal overtaget markedet er lidt tvivlsom pt.

Hvis den optiske- eller kvante computeren bliver en realitet, så er der mere end god grund til at skrinlægge x86.