Der er i dag rigtig mange om spillet og der er efterhånden kommet mange kabinetter i denne prisklasse, dog ikke særlig mange i denne størrelse. Nu skal vi se på kabinettets features, som umiddelbart virker ret gode.
Der er tykke skumfiltre foran og i toppen, hvilket sikre en god beskyttelse mod ja, støv. I bunden er der et tyndere et af slagsen, som dog er aftageligt. Dette er et plus, da det gør det både nemt og hurtigt at rense. På venstre sidepanel er et hul og her der er ikke noget støvfilter. Det er dog heller ikke noget man forventer, når der ikke er en præinstalleret blæser og det er heller ikke noget man ser hos konkurrenternes lignende kabinetter.
Der er fra starten monteret 3 blæsere. 2x 120mm, 1 i fronten, 1 i enden og 1x 140mm i toppen. Der er i alt plads til 7 blæsere i dette kabinet, hvilket skulle sikre nok airflow, til den mest krævende bruger. Alle blæsere der følger med er meget tæt på lydløse, dog flytter de heller ikke den største mængde luft.
Der er i dag rigtig mange om spillet og der er efterhånden kommet mange kabinetter i denne prisklasse, dog ikke særlig mange i denne størrelse. Nu skal vi se på kabinettets features, som umiddelbart virker ret gode.
Støvfiltre
Der er tykke skumfiltre foran og i toppen, hvilket sikrer en god beskyttelse mod ja, støv. I bunden er der et tyndere et af slagsen, som dog er aftageligt. Dette er et plus, da det gør det både nemt og hurtigt at rense. På venstre sidepanel er et hul og her der er ikke noget støvfilter. Det er dog heller ikke noget man forventer, når der ikke er en præinstalleret blæser og det er heller ikke noget man ser hos konkurrenternes lignende kabinetter.
Blæserne
Der er fra starten monteret 3 blæsere. 2x 120mm, 1 i fronten, 1 i enden og 1x 140mm i toppen. Der er i alt plads til 7 blæsere i dette kabinet, hvilket skulle sikre nok airflow, til den mest krævende bruger. Alle blæsere der følger med er meget tæt på lydløse, dog flytter de heller ikke den største mængde luft.
Harddisk burene
Nu går vi videre op til fronten. Kabinettet er udstyret med to harddisk bure, som hver rummer 3 harddisk holdere. Disse holdere er lavet til at huse hvilken som helst harddisk eller SSD. Når en almindelig 3,5” installeres, gøres det ved at skrue en skrue op gennem en af de sorte gummiholdere, som er monteret på holderen og vil på den måde sikre en lydløs drift. En SSD installeres med de inderste huller. Selvom dette gøres med skruer og ikke er tool-less ligesom mange nyere kabinetter, er disse dog også af en anden kvalitet og af hvidmalet metal, i stedet for plastik. Det er også muligt at tage det øverste bur ud og rotere eller fjerne det. Dette gøres ved at skrue to fingerskruer af.
PCI pladserne
Alle PCI slots er malet hvide har huller til ventilation. Montering af kort gøres vha. fingerskruer og jeg må indrømme at jeg foretrækker denne løsning, da ikke alle tool-less løsninger er lige gode, dog er der selvfølgelig nogle undtagelser.
Sidepanelerne
Sidepanelerne virker på ingen måde slappe. De er heller ikke helt tynde og det påvirker selvfølgelig også vægten og er på den måde en af årsagerne til at Arc Mini’en vejer hele 9kg.
5,25” konverteren
Som det ses ved mange andre kabinetter er der også her en 5,25” til 3,5” drev konverter. Det er altså en standard floppy holder, med tilhørende plastik frontcover.
USB 3.0 frontheader
Dette kabinet er i modsætning til mange af konkurrenterne udstyret med et rigtig USB 3.0 frontheader-kabel og ikke et forlænger kabel som mange andre. Det er derfor ikke nødvendigt at føre et USB-kabel ud af bagenden og dette er rigtig rart at se for dem med nyere bundkort.