Introduktion
Sandy Bridge er kodenavnet for den processor mikroarkitektur, udviklet af Intel, som efterfølger Nehalem arkitekturen. Det betyder at vi er nået til anden generation core cpu'er AKA core i3/i5/i7. Udviklingen begyndte i 2005 på Intels Israel Development Center (IDC) i Haifa. Sandy Bridge bruger den samme 32 nm produktionsproces som Westmere cpu'erne. Det er dem vi kender som Core i5 600 serien. Anden generation blev officielt frigivet den 3. januar 2011, og det første parti mainstream processorer kunne købes den 9. januar 2011. De nye processorer har fået en ny sokkel kaldet S1155, og du skal have et H67 eller P67 bundkort for at bruge dem.
Vi skal i dag se hvor meget vi kan klemme ud af en anden generations core i7, med navnet 2600K. K'et betyder at gangefaktoren er ulåst. Den har 4 fysiske kerner, og Hyperthreading, så systemet opfatter cpu'en som en 8 kernet processor. Den har også indbygget HD3000 grafik, som faktisk svarer til nogenlunde til et nvidia 8600GT.