Software
Personligt har jeg ikke brugt lang tid på ATI's Controlcenter i forhold til nVidia's. Dog er det begyndt at se meget tillokkende ud i de nyere versioner.
![](/images/literature/2008/9308/Welcome.jpg)
Første punkt er "Information center", hvor man kan se nyttige ting som driver version, samt hvilken Direct3D- og OpenGL-version man kører med. Yderligere er der mulighed for at se kortets nærmere specifikationer. Deriblandt clockfrekvenser, ramtype og endda BIOS-version. Alt sammen sat op på en overskuelig måde.
![](/images/literature/2008/9308/Information%20Center%20-%20Hardware.jpg)
![](/images/literature/2008/9308/Information%20Center%20-%20Software.jpg)
Under Displays Manager kan man vælge hvilke skærme man ønsker at køre med, og i hvilken opløsning og opdateringshastighed de skal køre med.
![](/images/literature/2008/9308/Display%20Manager.jpg)
![](/images/literature/2008/9308/Display%20Options.jpg)
I Digital Panel kan vi bl.a. stille på farverne når der skal vises film. Man kan også tvinge sin skærm eller sit TV til at køre i forskellige HDTV-formater.
![](/images/literature/2008/9308/3D%20-%20Anti-Aliasing.jpg)
Men det er naturligvis under 3D vi finder de spændende sager. Her kan man stille på den obligatoriske Ydelse/Kvalitet-prioritering. Også her finder vi Anti-Aliasing, der både kan udføres med forskellige metoder - hhv. Box, Narrow-tent, samt Wide-tent. Sidstnævnte er den virkeligt aggressive metode, hvor pixels fanger så meget som halvdelen af sin egen farvekode hos naboerne. Narrow-tent er mindre aggressiv og finder 33% af sin farvekode ved siden af. Den sidste kaldet Box som den står til som standard, er den gamle tunge almindelige Anti-Aliasing. Mere præcis, men også tungere, og mere sløvende. Man kan også slå Adaptive Anti-Aliasing til, hvilket forbedrer billedekvaliteten en hel del. Anisotropic Filtering er der naturligvis også gjort plads til.
![](/images/literature/2008/9308/3D%20-%20All%20Settings.jpg)
![](/images/literature/2008/9308/3D%20-%20Anisotropic%20Filtering.jpg)
Avivo-punktet, er stedet hvor man for alvor fintuner sine filmvisningsindstillinger. Her kan der stilles på alt fra deinterlacing til diverse farver og lysstyrker.
![](/images/literature/2008/9308/ATI%20Overdrive.jpg)
ATi Overdrive er et eksempel på at man hos AMD/ATi prøver at fange nogle af entusiasterne ind som kunder. I modsætning til hos nVidia, hvor man skal hente et eksternt program for at overclocke, er der indbygget et overclocking-værktøj i CCC. Auto-tune er der selvfølgelig til nybegynderne, men man kan uden problemer også selv stille på de enkelte frekvenser. Endvidere er der blevet plads til temperaturovervågning, samt GPU-aktivitetsniveau - dog skal det lige siges at temperaturerne skildret i driveren virker en anelse for høje, så dem skal man tage med et gran salt.
(Tak til NoNig for CCC billederne)