BIOS
Vi futter en tur i Striker II NSE's BIOS og ser os lidt omkring.
Ikke noget med at indstille tid og dato eller sådan noget ligegyldigt noget - vi kommer direkte ind i Extreme Tweaker menuen, hvor alt hvad der har med overclocking har hjemme. For de uerfarne, så har man mulighed for at lave det Asus kalder for CPU level up, hvor man f.eks kan indstille en E8400 til at køre samme hastighed som en E8500 osv. Det kommer der dog ikke noget extremt overclock ud af. Dertil skal man manuelt indstille FSB'en, som er angivet i det tal den bliver til efter clock-generatoren har haft fat i den - det vi kalder quad-pumped - derfor "normal" FSB gange med fire. Det vil altså sige at 400FSB er angivet som 1600, 500FSB som 2000 og så fremdeles. Nu det er et bundkort med Nvidia chipsæt vi har fat i, så har vi mulighed for at køre FSB'en og RAM'ene uafhægnigt af hinanden (unliked), hvilket er meget smart, da man så med halvdårlige RAM, alligevel kan nå et godt CPU overclock og omvendt.
RAM'ene kan indstilles ret fornemt, men det er langt fra altid at de timings man indstiller, er dem man ender op med efter et genstart. BIOS'en har åbenbart en begrænsning mht. timings, og da vi forsøgte os med et sæt 2000MHz RAM, så ville boardet ikke sætte commandraten til 2T, hvilket er nødvendigt for overhovedet at kunne boote ved så høj RAM-frekvens. Nu er 2000MHz RAM heller ikke ligefrem hverdagskost, og boardet er da også undskyldt, da det officielt kun understøtter op til 1600MHz.
Indstillinger til CPU'en er der selvfølgelig også.
Punkterne Main og Advanced byder på de øvrige indstillinger af f.eks onboard devices, harddisk-opsætning mv.
Under Advanced er desuden et menupunkt, hvor man kan indstille LCD-posteren, og de forskellige dioder der lyser op på boardet rundt omkring.
Som en sidste bemærkning, så vil jeg gerne lige tilføje at BIOS'en er noget sløv at manøvrere rundt i, og ind i mellem crasher den faktisk. Vi oplevede det dog ikke mere end et par gange, men det gør det ikke mindre irriterende af den grund.
Vi ser på det medfølgende software på næste side.