Innovation/Teknologi
Hvordan laver man det bedste grafikkort på markedet? Spørger man AMD, tager man sine to bedste GPU'er, og smider dem på samme print.
Princippet er set før med AMD's eget HD3870X2, men konkurrenten nVidia har også haft lignende kort med GeForce 7950GX2 og 9800GX2.
Tv. ses HD4870X2 - Th. HD3870X2, GeForce9800GX2 - nedest 7950GX2.
Producenternes formål og strategi med dual-GPU løsninger, er naturligvis, at de bl.a. langt hurtigere kan komme på markedet med et single-slot ultra-entusiast kort, end hvis de skulle udvikle en ny og hurtigere chip. Det sparer penge til udvikling og giver frem for alt øget indtjening her og nu. Det så vi med AMD’s 3870X2, men også NVIDIA har brugt samme løsning til deres 7950GX2 og 9800GX2. Man kan så undre sig over at NVIDIA så har valgt en strategi, som GTX 280 er et produkt af, som næsten gør en single-slot dual-GPU løsning umulig. En situation som AMD udnytter til fulde med deres small-die strategi og 4870X2 løsning, som vi tester her i denne artikel. Vi kan kun vente i spænding på et eventuelt udspil fra giganten NVIDIA.
Grundet den hurtige udviklingstid er dual-GPU løsninger dog ikke uden problemer, da dårlige drivere eller dårlig CrossFire-support i spillene kan medføre at dual-GPU og dual-slot GPU løsninger skalerer dårligt. Ikke mindst fordi at på trods af at AMD kortene er single-slot, skal de håndteres som to af drivere og software.
Desuden er strømforbruget ikke særlig pænt, taget i betragtning af high-end single-GPU baserede grafikkort. Men kigger man på den teoretiske regnekraft kontra strømforbruget, er 2 GPU'er faktisk at foretrække, da 2 GPU'er med 1x hastighed, burde være meget mindre strømslugende end 1 GPU med 2x hastighed - akkurat som vi kender det fra CPU-markedet, hvor AMD og INTEL tilføjer flere og flere kerner på deres processorer, frem for at hæve clockfrekvensen.
Af flere fordele kan nævnes, at selvom 2 GPU'er på ét print selvfølgelig bruger mere strøm end et almindeligt HD4870 kort, så er der rigtigt mange andre komponenter, som der kun skal bruges 1 af. Dette gør det først og fremmest billigere, at producere 1 stk HD4870X2, end 2 stk HD4870 - og så vil der også være færre komponenter til, at trække strøm - så her sparer man altså også noget på dén konto.
Vi kan roligt slå tingene fast med 7-tommer søm: Radeon HD4870X2 er verdens pt. mest strømslugende single-slot grafikkort, dog ikke helt uden sidestykke. Et stk. HD4870 bruger 160W max, mens et HD4870X2 bruger max 286W - i øvrigt "kun" ca. 50W mere end NVIDIA’s GTX280 grafikkort (,som jo gerne skulle blive outperformet ganske pænt). Kigger vi på den teoretiske regnekraft, yder HD4870X2 næsten dobbelt så meget pr. Watt, end GTX280! Desuden kan man se at strømforbrugsmæssigt er 4870X2 bedre end 2x4870, hvis vi simpelt ganger strømforbruget for HD4870 op.
Dog kan det ses, at NVIDIA har overhalet AMD/ATi indenom på strømstyrings-fronten, da strømforbruget på Geforce GTX280 er noget lavere end på HD4870X2 i idle; en force AMD/ATi ellers hidtil har haft med deres PowerPlay-teknologi.
I forhold til 3870 og 3870X2 byder 4870 og 4870X2 på nogle ’få’ ændringer, som er værd at nævne.
AMD’s shader units er arkitekturmæssigt anderledes end NVIDIA’s (GTX 280 har 240), hvorfor de ikke kan sammenlignes, men med RV7XX-chippen er der ingen tvivl om at AMD virkelig har rykket på shader kapaciteten. De har bl.a. formået at reducere størrelsen på deres shader units betragteligt, så de har kunnet hæve antallet af Shader Units helt eksplosivt fra 320 (3870) til 800 (4870). Og det er uden at ændre produktionsteknologi (Begge generationer er 55 nm). Desuden har AMD optimeret dem, så de skulle være blevet mere effektive. Endeligt er det også op til spilprogrammørerne at udnytte at AMD’s shader units er lidt anderledes end NVIDIA’s og udnytte at AMD’s shader units er gode til nogle typer beregninger, men langsommere til andre (læs: ikke fuldt udnyttet).
En anden ændring er at 3870X2 benyttede sig af en PCI-express x16 bro, hvorimod 4870X2 benytter sig af en PCI-Express 2.0 bro, som doubler båndbredden. Det burde gøre at skalerbarheden øges og reducere nogle af de problemer vi så med tidligere CrossFire løsninger.
Endvidere har AMD også udviklet en direkte forbindelse mellem GPU'erne, som de kalder "CrossFire X Sideports", som sammen med den forbedrede bro-chip, øger den maksimale interne båndbredde, fra 6.8 GB/s på HD3870X2, til 21.8 GB/s på HD4870X2 - meget imponerende! Eneste ulempe er at SidePort er ikke aktiveret, da AMD anseeligt har haft problemer med denne feature. Så præcis hvor meget dette nye tiltag giver ydelsesmæssigt, har vi altså stadig til gode.
Den anvendte RAM-teknologi er også blevet ændret fra GDDR3 til GDDR5 (som det første i verden), som er med til at forbedre ydelsen betragteligt ved langt mindre strømforbrug.
4870X2 produceres med en kolossal mængde GDDR5 RAM – hele 2GB. Da 4870X2 i princippet bare er 2 GPU’er på et print via CrossFire, svarer det dog "kun" svarer til 1GB, da samme data skal ligge på begge GPU - men 2GB er nu alligevel ret voldsomt.
Og trods nyhederne, de mange RAM, det store print, samt de 2 GPU'er, er HD4870X2 ikke så dyrt, som vi eksempelvis kender det fra NVIDIA’s 9800GX2 grafikkort(m. 2 GPU'er) - og endda ikke så meget dyrere end GTX280. Det dyreste på et grafikkort er nemlig selve GPU'en, som er dyrere, des større den er. Og her fylder selv 2 RV770 GPU'er til sammen mindre, end én GTX280 chip. Det er i sandhed imponerende, hvad AMD/ATi har kunnet pakke ned på så lille plads!
En anden spændende ting er i øvrigt, af der denne gang kommer en mindre og billigere version af R700. Hvorimod kun ASUS fik lov til, at lave et HD3850X2, som vi testede her på HWT, kommer der nu officielt et HD4850X2.
Dette vil have en GPU clock frekvens på 625MHz kontra storebroderens 750MHz, samt 2GB GDDR3-RAM, der næsten halverer rambåndbredden kontra HD4870X2'et. Til gengæld vil strømforbruget ligge lige under nVidias GTX280, og så vil prisen formentlig ligge lige omkring samme kort.
(Ovenstående er sammenkogt af Scheea, JakobHL & Emillos)
Specifikationer
Nu har vi gennemgået meget af teknologien bag HD4870X2. For at opsummere, tager vi lige en oversigt over kortets specifikationer.
Som sagt er HD4870X2 "bare" 2 styks HD4870 rent specifikationsmæssigt - bortset fra et punkt - mængden af RAM, der er på voldsomme 2 Gigabyte, på HD4870X2. Et meget fornuftigt tiltag, eftersom det reelt set kun svarer til det halve, når de 2 GPU'er skal deles om dem. Når der skrues op for diverse detaljer og øjenguf, skal de ekstra RAM nok give pote.
Navn |
Radeon HD 4870 X2 |
Radeon HD4870 |
GeForce GTX280 |
GPU |
2*RV770 |
RV770 |
GTX280 |
Steamprocessorer |
2*800 |
800 |
240 |
GPU clock |
750MHz |
750MHz |
602MHz |
RAM type |
GDDR5 |
GDDR5 |
GDDR3 |
RAM bus |
256bit |
256bit |
512bit |
RAM mængde |
2*1024MB |
512MB |
1024MB |
RAM clock |
900MHz |
900MHz |
1107MHz |
API-understøttelse |
OpenGL 2.0, DirectX 10,1 |
OpenGL 2.0, DirectX 10,1 |
OpenGL 2.0, DirectX 10 |
Onboard lyd via HDMI |
Ja |
Ja |
Nej |
Ser vi kortet i forhold til nVidias flagskib, ligner GTX280 mest af alt noget af en underdog. Dog skal vi huske på, at AMD og nVidias shadere ikke kan sammenlignes, bl.a. pga. shaderne på GTX280 kører hurtigere end resten af GPU'en. GTX280 har en fordel ved 512bit ramcontrolleren og rammenes clockfrekvens; på den anden side bruger kortet GDDR3, som er noget ældre og langsommere end GDDR5.
AMD har også fordel ved API-understøttelsen, som lyder på DX10,1, hvor nVidia kun understøtter DX10 - og så har HD4870X2 onboard lyd, som man kan trække ud af kortet via den medfølgende HDMI-adapter. En smart feature, nVidias flagskib ikke har.