Kassens indhold
Efter at have ventet i kø på posthuset for at hente bundkortet, kunne jeg næsten ikke vente med at flå pakken op, tage bundkortet ud og tage det i brug. Men der skulle jo tages billeder, sådan at i læsere kan se hvordan det ser ud. Jeg har klaget til The Boss om at vi ikke skal tage billedere længere, og vores artikler skal kortes ned til en konklusion - og gerne så kort som overhovedet muligt. Så sparer vi tid og den tid kan vi bruge på at teste produktet noget mere. Dette er dog blevet afvist, da han mener vores læsere gerne vil se billeder, og have gode anmeldelser af de produkter vi har inde til test. Det kan jeg på ingen måde relatere til, men nu får vi taget nogle billeder alligevel, samt skrevet artiklen.
Men nok med mig og mit brok, vi skal have set lidt nærmere på kassen og dets indhold.
Før vi får åbnet kassen, skal vi først se hvordan kassen ser ud. Den virker meget neutral, og ser ikke alt for indbydende ud.
Bagsiden indeholder en masse data, med hvilke programmer og hvad ellers dette produkt har at byde på. Heller ikke her er der noget som fanger ens blik. Lad os få åbnet for kassen og kigget på om indholdet har noget at byde på.
Liste over tilbehør / Kassens indhold :
- Manual
- 'Quick start guide'
- Driver/Software CD
- Backplate
- 1x IDE-kabel
- 1x Floppy-kabel
- 2x SATA-kabler
- 2x 4-pin til SATA-strømstik
- 1x SATA til eSATA-bracket
Som i kan se, så følger der desværre ikke et spil med til bundkortet. Man ser ellers en tendens at der følger flere og flere ting med, blandt andet et spil eller en version af 3DMark Vantage eller 3DMark 2006.
Næste skridt i vores artikel, er at kigge nærmere på specifikationerne på produktet.