Introduktion
Vi har efterhånden haft så mange Zepto bærbare til test her på siden, at det ikke bør være nødvendigt med en nærmere præsentation af firmaet fra Hedehusene.
Zepto er i øjeblikket ved at lancere deres nyeste serie af bærbare. Alle disse er opkaldt efter græske guder, hvilket giver en hvis forventning om at de vil leve op til deres guddommelige navne. I dag har vi modtaget topmodellen i den nye serie til test - Nox 15A. Og nej, med Nox menes der altså hverken nitrogenoxid eller den fe-lignende race fra Stargate. Nox (eller Nyx) er den græske nattens gudinde, hun er ikke så omtalt som andre græske guder og gudinder, men Nox skulle efter sigende være et væsen med mægtige kræfter. Nox er således også navnet på en af Zeptos nye bærbare, og den er selvfølgelig baseret på den nye Montevina platform, som måske bedre er kendt for sit alias Centrino 2.
At der lige er navnet Nox der er valgt, hænger nok sammen med Zeptos LED night mode, som gør det muligt at slukke de fleste indikator LED's på maskinen, det sorte look og det oplyste logo på bagsiden. Jeg er spændt på at se om NOX A15 kan gøre sit navn ære og levere en god performance.