Test: SkullCandy MiniCom

Lyd d.  13. december. 2008, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 7918 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SkullCandy
DK distributør: pttrading.dk

Introduktion

SkullCandy er en producent, som hovedsageligt henvender sig til dem der gerne vil skille sig ud. Deres målgruppe er hovedsageligt "De unge og vilde", som gerne vil provokere og skille sig ud fra mængden. For at understrege dette er SkullCandy sponsor for en række snowboardere, wakeboardere, skatere og andet godtfolk. Heriblandt den danske skater Rune Glifbjerg, som herhjemme måske mest er kendt fra Tony Hawk spillene.

Deres designs er derfor for det meste rimelig specielle, og for at komme med et par eksempler, kan man få headsets med lyserødt pels, med army tema eller  malet i gyldne farver. I dag går det dog anderledes stille for sig, og dagens testobjekt skiller sig meget ud fra resten af produktsortimentet, da det har et forholdsvist anonymt design.

I dag kigger vi på et multimedieheadset, som hovedsageligt er beregnet til applikationer, som ikke kræver det store af headsettet. Det minder mest af alt om et headset til en mobiltelefon og virker derfor mest velegnet til Skype, instant messaging og hvis man skal se en vidoe på Youtube eller lignende.

 

Vi ser nærmere på hvad pakken indeholder på næste side.