Test: SkullCandy MiniCom

Lyd d.  13. december. 2008, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 7774 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SkullCandy
DK distributør: pttrading.dk

Test

Så skal vi til rigtigt at bruge headsettet.

Fordi man kun får lyd i det ene øre, når man benytter dette headset, er det selvsagt en blandet fornøjelse at høre musik eller se en film med dette i øret. Det kan sagtens lade sig gøre at høre musik eller den slags med SkullCandy MiniCom, men manglen på stereolyd og den lille bitte højttaler gør det ikke til den store lydmæssige oplevelse. Det samme gælder selvfølgelig også for spil, og det skal da kun være i nødstilfælde, at man bruger dette headset til det formål.

Fordi der sidder en lille højttaler på hver side, slipper der en del lyd ud til omgivelserne, hvilket kan være lidt irriterende for folk der sidder ved tæt på. Dette er endnu en god grund til, at man ikke skal bruge det her headset til at høre musik på i længere tid.

At headsettet ikke er perfekt til musik, film og spil gør som sådan ikke noget, da det jo egentlig heller ikke er det, som det er beregnet til. Det er jo derimod beregnet til samtale over nettet, og det har vi selvfølgelig også testet. Jeg har både testet samtale over MSN og Skype, og indtalt og afspillet nogle mindre lydklip.

I denne disciplin klarer headsettet sig rigtig fint. Tale både frem og tilbage lyder rimeligt klart og tydeligt, og man er ikke i tvivl om hvad der blive sagt. På trods af at mikrofonen sidder et stykke fra munden, klarer den sig faktisk lige så godt som andre headset-mikrofoner, som kan justeres helt ind til munden. Da den sidder lidt væk fra munden, opfanger den selvfølgelig også mere baggrundsstøj, men jeg synes bestemt ikke det er graverende, eller særlig forstyrrende for samtalen.

Selv om det ikke ligefrem er studielyd den lille højttaler kan producere, egner den sig udmærket til samtaler og til mindre video- og lydklip. For at sige det kort, så fungerer den godt til det den er beregnet til, men ikke til så meget andet end det.