Test: Ikonik Zaria A20

Kabinetter d.  06. oktober. 2008, skrevet af cornerrage 5 Kommentarer.  Vist: 14154 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Hasee.dk

Layout / Design

 

Det kommer næppe som den store overraskelse for folk, at udseendet på et kabinet betyder enormt meget. Det er trods alt det eneste man rigtig kan dømme en computer ud fra, hvis man er uindviet i hardware-verdenen. Derfor er mange nok bekendte med WA faktoren, eller Wife Acceptance Factor. Da jeg er ugift og single, måtte jeg ty til andres. Så jeg gik til min stakkels mor og min brors kæreste. De sagde god for den og det var noget der godt måtte residere i stuen. Fantastisk.
 
Kabinettet er simpelt og elegant. På dette billede er plastsiden monteret og den viser også, at jeg allerede har monteret min computer indeni. Frontlågen er lavet af børstet aluminium der er anodiseret sort. Nedenunder finder vi, til venstre, en stor knap som kan bruges som Power-knap. Det er både godt og ondt, for den er nem at komme til, men sidder også så den er udsat for spark, kontorstole etc. Det kan give uforberedte nedlukninger og jeg synes ikke det er så hensigtsmæssigt. Denne knap huser også HD-Led og Power-Led i blå, der så lyser ud bagfra denne konstruktion. Det ser ganske tilforladeligt ud. På knappen ser vi for resten også Ikonik-logoet, der har sneget sig ind uden at trække for megen opmærksomhed.
 
 
Åbner vi frontlågen ser vi ikke meget innovation. Faktisk er det eneste der er at fortælle, at 5,25” skjulerne er lavet af plastik med glans. Lågen er let at åbne og ikke for let. Der er ikke nogen plastikholdere eller lignende, det fungerer på ren magnetisme. Det virker godt og solidt, samtidig med at det ikke er noget der bliver slidt lige med det samme.
 
 
Hvis vi kigger på toppen er der ikke meget at se. Der er et gummidække, Ikonik har valgt at kalde ”Dust Buster”. Vi har lidt krom på fronten og resten ser meget tilforladeligt ud. Dust Busteren har til formål at dække over I/O-panelet og, rigtigt gættet, sørge for at der ikke kommer snask i din USB-port og deslige.
 
 
 
Her har jeg flyttet Dust Buster'en lidt op, så vi kan se hvad der gemmer sig bag. Vi har 2 jack-stik, 2 USB, 1 firewire og en eSATA. Altså er det alt hvad vi kan forlange på et frontpanel. Derudover er der så endnu en Power-knap. Den gør knappen på fronten lidt ubrugelig, men sørger for at du ikke tilfældigvis får slukket din computer. Dust Buster'en er udformet så man sagtens kan bruge power knappen igennem denne. Mens vi er ved denne Dust Buster, så er det ikke en låge som vi ellers kender det. Det er bare et gummi beslag der, efter sigende, skulle være antistatisk og samtidig så sættes det fast ved at der er en lille magnet indeni. Det gør at man kan placere den hvor som helst på sin computer mens man ikke bruger den. Jeg endte faktisk med at blive ret glad for den. Der er ingen reset-knap at finde, det er lidt en mangel.
 
 
Hvis vi kigger på højre side af kabinettet finder vi en helt plan side, dog lige på nær et hul dækket med mesh. Det er 8cm højt og 16cm bredt. Det passer lige akkurat til to styk 80mm blæsere. Den der sidder længst bagud, sidder dog lidt uheldigt og det meste af den bliver dækket af det bagerste af min strømforsyning. Ikke helt så heldigt. Blæserne suger luft ud af kabinettet.
 
 
Hvis vi kigger bag på,er der ikke meget at se. Det røber endnu engang at kabinettet kun har aluminium på fronten, som desværre er lidt en skam. Der sidder en 120mm blæser og sørger for udstødningen. Nederst er der gjort klar til vandkøling, det kan man jo ikke lige klage over.
 
 
Her har jeg taget siden af og kigger på højre side af kabinettet. Nu begynder det der SIM halløj at give mening. Det kan regulere 5 blæsere, 4 temperatur målere, 5 LED-lamper og flow-måler til vandkøling. Den større model, RA x 10, kan tage lidt flere enheder.
 
Her kan man også se at harddiskene side på langs i kabinettet, det gør kabelføringen lidt lettere og det gør det meget nemmere at udskifte harddiskene.
 
 
Her ser vi netop harddisk-skinnerne. De er lavet af plastik og sættes fast til harddiskene vha. noget gummi. Det absorberer lyden og virker fantastisk. Det er let at sætte på harddisken, det er nemt at sætte ind, og samtidig sidder der en stor dejlig 140mm blæser i fronten og køler dem, den har for resten et antistøvfilter monteret. Skinnerne er præmonteret.
 
 
Til de optiske drev er der bare en klik mekanisme. Det gør det rigtig let at installere og er ret simpelt. Her kan vi også se at kabinettet har afrundede hjørner, ikke lige just nyeste påfund, men det er da rart.
 
 
Lige ved siden af harddiskene og under bundkortet er der plads til en 120mm blæser. Lige som frontblæseren kan man tydeligt se at der er et støvfilter. Mens vi alligevel er i bunden, så kan det nævnes at Ikonik har luret producenter som Lian-Li af og smidt de velkendte ”hifi” gummi fødder på, ganske fint.
 
 
Bagerst har vi endnu en blæser. Det er en 120mm blæser. For lige at blive lidt ved blæserne, så er alle på nær front blæseren, den samme type. De er 9-bladede og har 4 blå LED's. De har to ledninger, den ene er til blæseren og den anden til LED. De bliver alle sammen forbundet til SIM-enheden og styret via den. Dvs. der er mulighed for at styre LED og blæseren individuelt. Det giver lidt ekstra ledninger men samtidig også lidt ekstra muligheder i softwaren. Øverst på billedet kan man se nogle små gummi ringe, dem snakker vi mere om på næste billede.
 
 
De førnævnte gummiringe samt de to underliggere vi ser her på billedet, er nemlig med til at gøre at din strømforsyning ikke får dit kabinet til at danse. Alt det her gummi tyder på et potentielt lydsvagt kabinet, det giver helt kriller i maven efter at få gang i monsteret.
 
 
Her ser vi igen de to huller til vand. Hvad mere interessant er, at Ikonik fortsætter deres toolless installation princip ved at sørge for en PCI lås. Man trykker ned på den lille bue der kan ses lige over det øverste hul til vand. Så bukker rammen tilbage og man kan installere sit grafikkort, lydkort etc. Det er meget nemt og funktionelt, men det kræver desværre lidt vold.
 
På næste side kigger vi lidt på softwaren til SIM-modulet.
leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
06-10-2008 08:16:32
Svar/Indlæg:
228/35
Lækker test.
Det bliver spændende når I får deres top produkt på testbænken - RA10 liquid. Efter sigende modtog den Computex 2008 innovation award.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-10-2008 18:21:28
Svar/Indlæg:
3011/103
#1
Har du et link til det? En søgning på google giver mig umiddelbart ikke så meget.


cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-10-2008 18:34:12
Svar/Indlæg:
3532/303
#2
http://ikonik.com/RaX10/01-int...
Der er generelt ikke så meget at finde om det og deres side er egentlig ret begrænset, så vi må vente til der popper nogle tests op.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-10-2008 21:48:39
Svar/Indlæg:
7263/260
#0

Rage gør det igen, UTROLIG lækre billeder, er så vilde med dem. Bryder mig ikke rigtig om kabinettet, men god test.


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-10-2008 03:29:42
Svar/Indlæg:
2175/21
kabinettet ser spændende ud, men det savner altså lidt finish og bearbejdning i forhold til den pris .....