Test: Emira Pico 200

Layout / Design

Til forskel fra Pico 100-modellen, der bruger harddisk og optisk drev i 2,5"/slimline familien, så anvendes der en almindelig 3,5" harddisk og et 5¼" DVD-drev i Pico 200. Det gør naturligvis kabinettet lidt større, men til gengæld falder prisen lidt. Stilen er den samme som Pico 100. En sort stålkasse, der har spejlflader på fronten.
 

Som det ses kan de spejlblanke flader åbnes når du skal have adgang til Floppy/kortlæser ( ikke installeret her ), USB og lyd. Øverste flade er en fjederbelastet klap der følger med DVD-skuffens ud/ind-bevægelser. 

På bagsiden finder vi diverse porte på bundkortet, og et stik til ledningen. Yderst til højre sidder en åbning til udvidelseskort. Strømforsyningen er en miniudgave af en ATX supply, og den er desværre ikke så lydløs som man kunne drømme om. Det er ikke i kategorien for jetfly, men jeg tror at hvis jeg ejede maskinen ville jeg lodde en modstand på den blæser for at få den lidt ned i omdrejninger.
 

Inden vi kommer til udvidelseskortet, så kigger vi på kassen med låget af. Først fra oven, og højre side med DVD-drev hhv. harddisk monteret.

Der er et enkelt PCI-slot på selve bundkortet, og fordelen ved Pico 200-kabinettet er at du har plads til at udnytte den. Der er jo et utal af forskellige PCI-udvidelseskort, men de mest oplagte vil nok være enten grafikkort, trådløst net, Gigabit Ethernet eller måske endda et TV-kort.
 

Herover et skud af kabinettet med synlig PCI-sokkel, og ved siden af det et billede af maskinen med et Power Color HD2400 PCI grafikkort installeret. Det er meget kompakt, og ens tanker lander naturligt nok hos de små Shuttle XPC maskiner og Aopen barebones. Indmaden her er knapt så avanceret som førstnævnte, men det er prisen til gengæld heller ikke. En Pico 200 som denne vil ligge på omkring 2500kr. for et komplet system, plus 300kr. for grafikkortet som vi har fra anden side.