Test: NorthQ NQ-3350A Max Tower

Køling d.  15. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 4 Kommentarer.  Vist: 15180 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: Hasee.dk

Montage

Nå, lad os så komme igang. Vi skal have smidt en NQ-3350A på et Abit AB9 QuadGT bundkort, altså skal vi have fat i LGA775-rammen og vejledningen. NorthQ har på denne køler valgt en, helt bogstaveligt talt, tool-less montage. Altså kan vi lade værktøjskassen stå, og det er da dejligt bekvemt. Ydermere skulle jeg så være fri for at skille hele maskinen ad, for at pille bundkortet ud, og det gør bestemt ikke noget. Nå, vi kigger på det. Det er en nærmest ufattelig simpel måde, man monterer denne køler på. Faktisk vil jeg påstå at det er endnu mere simpelt, end de pushpins vi kender fra box-kølere. Til vores LGA775 bundkort, skal vi have fat i den sorte monteringsramme og de 4 låsepinde, og så skal vi.... Nææ, det var det, vi skal ikke bruge mere, resten er præ-monteret på selve køleren. I den forbindelse vil jeg da bemærke, at sidder man med et AMD-bundkort, skal man bruge zip, nul, nada, intet udover køleren. Ingen rammer eller noget, køleren er lige til at smide på AMD´s ramme. Ved I hvad, nemmere bliver det sgisme ikke. Nå, tilbage til LGA775.

Lad os begynde. Historien starter der, hvor CPU´en sidder i soklen, og har fået et tyndt lag termisk pasta. Bundkortet er fuldt monteret i et Antec Nine Hundred kabinet.

  • Tag den sorte LGA775 monterings-ramme, kig lidt på den da den kan vendes på 2 måder, alt efter hvad vej blæseren skal suge/blæse. Jeg har valgt at suge fra front af kabinet, med deraf følgende udblæsning gennem bagsiden af kabinet. Når man har orienteret rammen, klikker man den fast i de 4 huller bundkortet. Meget nemt.
     
  • Tag de 4 låse-pinde. Put 1 i hvert hul i rammen. Tryk dem helt ned. Tapperne der holder rammen fast til bundkortet, er nu låst. Simpelthen bare nemt.
     
  • På kølerens blok, er monteret et vippe-beslag med nogle bøjler som skal gribe fat om udskæringerne i henholdsvis rammen til LGA775, og AMD-rammerne. Placer blokken midt på CPU´en. Skub den ene bøjle nedover hakket i rammen. Gentag med bøjlen på den anden side. Denne er lidt sværere for nu skal der bruges lidt kræfter, men stadig en simpel, nem og ligetil montering.
     
  • Monter blæseren. Den kan kun sidde et sted på køleren, sørg for at den vender rigtigt i forhold til airflow i kabinettet. Sæt den ene fjederbøjle i de dertil lavede riller på finnerne. Hold blæseren på og træk bøjlen på. Gentag med den anden bøjle.
     
  • Sæt stikket i CPU-FAN på bundkortet. Eller sæt stikket i blæserstyringen, og stikket fra blæserstyringen i CPU-FAN på bundkort. Jeg anbefaler kraftigt den sidstnævnte måde.

  
LGA775 ramme og låsepinde. Bemærk udskæringer
som bøjlerne på selv køleren skal gribe fat i.


                     Låsepinde                               Bøjle på selve køleren   
Tak til Claus35, for lån af billeder.

 

Sådan! Nu har vi monteret en køler. Helt ærligt, her kan alle være med. Ros til NorthQ for en meget nem montage.

Nu er fidusen med disse tool-less kølere, at de skal være nemme at montere. Jeg må sige at det kommer meget an på, hvilket kabinet man har, hvor nemt det er. I NQ-3350A´s tilfælde gik det ret smertefrit, det må jeg sige. Men ikke uden kraftudtryk undervejs. Jeg må se i øjnene at Antec Nine Hundred´s dimensioner, bare ikke gør det ret nemt, at montere tool-less kølere, over box-køler størrelse. Jeg har faktisk ret små hænder, og alligevel er det meget svært at komme til. Dette skal jo ikke ligge NorthQ NQ-3350A til last, den kan jo ikke gøre for, at mit kabinet ikke er så stort. Montage-metoden på NQ-3350A er simpelthen smart. Enkel, hurtig og let at forstå. Montagen kan næsten ikke gå galt, udover hvad vej køleren skal vende og blokkens placering på CPU´en, er der ikke andre led i proceduren man kan lave kuk i. Ikke noget man skal vurdere, såsom om en skrue liiiige skal have en 1/8 omgang mere. NorthQ´s metode er bare let og ligetil.

 


Køleren på Abit AB9 QuadGT i Antec NineHundred
Og ja, jeg har ikke trukket ledninger pænt

 

Installationsvejledningen skal vi også lige omkring. Det er hurtigt gjort. 1 stk A4-papir med oversigt over kassens indhold, 5 tegninger til at illustrere hvordan blæseren monteres, 5 tegninger til AMD-installation, 6 tegninger til LGA775-installation, 2 tegninger til at forklare hvordan blæserstyring monteres og betjenes. Tegninger er ledsaget af små tekst-stykker, på et ikke særlig godt engelsk (minder mig om noget Google-oversat engelsk). Det er heldigt at køleren er så nem at montere, for der er ikke meget hjælp at hente i vejledningen. Den er faktisk temmelig ringe. Og lad endelig være med at læse teksten, den vil bare gøre dig mere forvirret. Læs den bagefter, og få en lille griner over det. Jeg må lige citere lidt : "Thermal grease should be twice than usual." "Check if the cooler was in right place." Den henviser også til nogle "snapping bolts"... Hvem sagde "All your base are belong to us".

Nå, men køleren kom på, og det var altså ret nemt. Nu kommer det rigtig interesante, nemlig TESTEN !

 

zound
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2008 15:09:15
Svar/Indlæg:
537/9
FIn test.. god lille køler-- :D men et minus støjen :P


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-10-2008 04:34:20
Svar/Indlæg:
20170/383

Du bør dele teksten op i flere afsnit. Det er mildest talt ikke særligt læsevenligt at der står afsnit på 15-20 linjer eller mere.. Eller hvor meget der nu er.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-10-2008 05:48:50
Svar/Indlæg:
7263/260
For søren den larmer!


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
17-10-2008 02:29:54
Svar/Indlæg:
440/3
Hmm... Dumt navn til en køler. Da jeg så overskriften, tænkte jeg, at der måtte være tale om et kabinet, og derfor var overraskelsen stor, da jeg læste anmeldelsen.
Ja-ja, det er jo rart med en overraskelse i ny og næ... 😀