Software
Som beskrevet i design-afsnittet, sidder der to knapper på musens oversider. Med denne mus kan man have fire forskellige følsomhedsniveauer, som man kan skifte imellem med et enkelt tryk på T-knappen. Musen understøtter endvidere makroer, som kan aktiveres ved at trykke på en af de to knapper på musens venstre side. Der er tre forskellige makro-indstillinger, så man kan ialt have seks forskellige makroer indkodet ad gangen. Med musen følger et lille stykke software, som gør at man selv kan stille på følsomhed og makroer.
Efter en lille hurtig installation fra den medfølgende mini-CD, kan vi starte programmet op:
Her kan man optage en makro, som er en kombination af tastetryk. Dette er meget praktisk i mange spil hvor der skal reageres hurtigt, og den samme tastekombination skal gennemføres mange gange. Man kan som sagt programmere musen til tre forskellige indstillinger, som man så kan skifte mellem med et tryk på M-knappen. Dette kan være praktisk, hvis man for eksempel spiller flere forskellige typer spil, hvilket man jo som oftest vil gøre.
Ved at trykke på svensknøglen oppe i øverste højre hjørne, kan man få adgang til en ny menu, hvor man kan indstille følsomheden.
Der er fire forskellige niveauer, som man kan stille på. Hvilket niveau man er på symboliseres af farven på scroll-hjulet. På niveau et lyser hjulet ikke og på de tre resterende lyser hjulet i henholdsvis grøn, blå og rød.