Software
ASUS leverer som sagt noget af deres eget software med grafikkortet, så lad os tage et kig på det.
Først er der programmet GamerOSD, som fungerer cirka ligesom programmet FRAPS.
Dermed ment, at det kan bruges til at tage screenshots, optage hvad der sker på skærmen(i op til 720*640), samt måle framerates. Programmet fungerer rigtig godt, og optagelserne foretaget med GamerOSD er også rigtigt fine. Så 2 tommelfingre op til ASUS for programmet, da en fuld version af FRAPS alligevel koster 37$.
Dernæst er der SmartDoctor, som er ASUS' program tiltænkt overclocking og blæserstyring.
Som det fremgår af billedet er det et nyttigt værktøj, som du kan bruge til at tweake og overclocke dit Asus-grafikkort med. Kun Asus, vel at mærke. Det skulle efter sigende ikke virke med andre kort.
Programmet giver mulighed for ændring og overvågning af fanspeed, engine-, shader- og ramfrekvenser. Alt i alt et nyttigt program i stil med Asus Probe, som mange kender. Som noget helt andet giver det mulighed for overvågning både GPU og ram-temperaturer! Overclocking er naturligvis også en central mulighed i programmet, sammen med blæserstyring, der endda kan indstilles til at køre automatisk trinvist, efter kortets temperatur.
NVidia ForceWare
(Tak til Goaguy for nedenstående)
Driveren brugt i denne test er 180.48, men billederne samt beskrivelserne vil være fra 97.92 samt et G80-baseret 8800GTS grafikkort. Der burde ikke være nogen større ændringer fra 97.92 til denne, udover at en del af designet er ændret. Mulighederne skulle reelt set gerne være det samme.
Standard, står driveren til i nVidia Controlpanel, og der er ikke mulighed for at skifte til klassisk visning af kontrolpanelet. Som standard står det til ”Basic”, men i alle følgende screenshots har jeg sat den til at vise advancerede indstillinger. Det er også muligt at installere noget der hedder nTune, hvilket giver yderlige muligheder, men hvis jeg ikke gør opmærksom på det, er nTune* ikke installeret i det følgende.
*(nTune er Nvidias frie program til overclocking og yderligere finjusteringer af skærm og grafikkort)
Når man åbner nVidia Controlpanel får man mulighed for at gå ind i 3 menuer, hvor 3D-indstillinger er den mest spændende for os. ”Skærm” er for folk der vil sætte deres skærmindstillinger op, hvis man f.eks. har 2 eller flere skærme, eller skal sætte TV-out op.
Her ser vi indholdet af 3D-indstillinger menuen, og til højre ser vi hvordan man kan vælge imellem ydelse og kvalitet. Jeg har igennem alle tests valgt at have den på kvalitet.
Den mere spændende menu. Her kan man f.eks. gennemtvinge AA/AF, VSync og andre ydelsesrelaterede indstillinger. Man kan samtidig lave profiler for forskellige programmer, så nogle spil eller programmer altid kører med fuld AA og AF f.eks.
Her kan man som sagt ændre på skærmindstillingerne, sætte flere skærme op og ændre farveindstillinger.
Slutteligt ser vi hvordan man kan ændre mange ting igennem ikonet i nederste højre hjørne. I billedet ovenfor ser vi hvordan man kan ændre opløsning (jeg har 2 skærme, derfor der både er Display 1 og 2), men man kan også ændre på performance-indstillinger såsom at gennemtvinge AA og AF.