Test: Shuttle XPC SN78SH7

Barebones d.  13. marts. 2009, skrevet af Polarfar 5 Kommentarer.  Vist: 14509 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: InterData

Test

 

Testmaskinen består af :

Shuttle SN78SH7 barebone
AMD Phenom X3 8750@2.4GHz
Club3D 8400GS grafikkort m. 512MB ram
2x2GB DDR2-1066
Seagate ES.2 500GB
 

Programmer:

Windows Vista Home Premium 64bit

3Dmark06
Cinebench 64
Super PI 1M
PCmark Vantage

 

Det ville ikke give mening at gennemtæske Shuttle SN78SH7 med en stor væmmelig Phenom II 940 og et kæmpestort grafikkort. Det er slet ikke det maskinen er lavet til. Det er til kontoret og/eller HTPC brug hvor det kommer til at rykke. Derfor har jeg heller ikke medtaget sammenligninger af andre maskiner, da ydelsen vil afhænge af hvilken cpu en køber vælger at stoppe i. Tag derfor testresultaterne for det de er, nemlig et fingerpeg om ydelsen med lige præcis denne konfiguration. Ændringer i cpu, ram og harddisk vil give andre resultater.

 

PCmark Vantage


Til at lægge for har jeg brugt PCmark Vantage. Mit screenshot er desværre gået tabt, men maskinen scorede 4221 point. Det er lidt lavt for en 8750 cpu, men det skyldes nok det forholdsvis svage onboard 8200 grafikkort. Heldigvis for os så understøtter chipsettet hybrid SLI, så du kan installere et nvidia grafikkort der så kan arbejde sammen med 8200 chippen.


SuperPI 1M

Et styks Phenom kerne på 2.4GHz er ikke nogen hurtigløber når der skal knækkes tal.



Med små 42 sekunder er vi i landet for kontormaskiner, men det er jo som sagt også det SN78SH7 er lavet til.


Cinebench 10 64bit

OpenGL ydelsen stinker når vi snakker Vista, men det er helt generelt og ikke afhængig af maskinen. Det bliver også tydeligt i Cinebench 10, der indeholder en lille OpenGL baseret animation. TIl gengæld er der pænt smæk på rendering af billeder.


 

Læg mærke til at chippen scalerer ud over de 3x man kunne forvente. Processor speedup er her 3.33x. Når man er vant til QX9650, Core i7 og Phenom II cpu'er så synes resultatet lidt lavt, men der er altså masser af kræfter i X3 8750 til mindre spil, filmvisning inklusive HD-video og kontoropgaver i al almindelighed.


Jeg har ikke villet pine maskinen flad for at konstatere at 8200 grafikken ikke er noger super gamer grafikkort - det giver næsten sig selv. Men jeg har kørt 3Dmark06 to gange. Først med 8200 grafikken alene og derefter med et 8400GS 512MB grafikkort til at hjælpe. Et 8400GS grafikkort er bestemt heller ingen hurtigløber, men det interessante er jo også om det overhovedet kan give noget boost at køre Hybrid SLI.


3Dmark06



Med en score lige under 1200 point er der langt op til flydende afvikling af 3Dmark06. Der er alt for mange detaljer til at det bliver godt. Spil som Pixeline og Sims vil dog kunne afvikles uden problemer, men Crysis bliver det altså ikke til.

3Dmark06 m. Hybrid SLI

Jeg sætter derfor et 8400GS grafikkort i og krydser fingre. Under enhedshåndtering har jeg nu pludselig fået et geforce 8500 grafikkort.



Og selv om der stadig er langt op til at kunne afvikle Crysis flydende så giver det alligevel næsten en fordobling af scoren med et 8400 kort i maskinen. Du kan også vælge at koble boost funktionen fra, og i stedet have to skærme sat til på hver sit VGA stik.

Afvikling af film gav ingen problemer. 8200 chippen afvikler med glæde alt hvad du kan kaste efter den af DVD, XVID, DivX, BluRay og HD video op til 1080p. Så alt i alt er Shuttle SN78SH7 et positivt bekendtskab, og der er oven i købet en BIOS opdatering på vej, der giver understøttelse for de nye Phenom II cpu'er. Så begynder det jo at blive rigtig spændende at lege med barebones og AMD igen.

 

donaldrap
 
Overclocker
Tilføjet:
14-03-2009 23:01:35
Svar/Indlæg:
16/0
Har selv haft en monsterskriger af en Shuttle (dog en P4 640) på mit skrivebord i 4.5 år - nu gider jeg ikke mere. Jeg har vist fået høreskade, for jeg har vænnet mig til larmen. Ja, den er kompakt, smart og kan bruges til mediecenter - og ikke mere. Ganske som Polarfar skriver. Glem alt om WAF (Wife Acceptance Factor) Hun skriger når den skriger! :'-(
Og gaming sker med hørebøffer for at holde larmen ude.

Men min G5 har kørt upåklageligt i snart 5 år, det må jeg give den.
Men så er jeg også glad for, at den nu er afskrevet og jeg kan købe noget nyt :)


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
15-03-2009 09:49:52
Svar/Indlæg:
809/50
#1
så har du da været uheldig, for jeg havde en shuttle med et 7950GT og en E6600 i sig, og den sagde da ikke så meget igen - og jeg kørte ikke med lyttebøffer på det tidspunkt.
men nu udviklede P4 640 også usandsynligt meget varme, i forhold til CPU'erne idag jo..


donaldrap
 
Overclocker
Tilføjet:
15-03-2009 14:52:40
Svar/Indlæg:
16/0
Det er jeg glad for at høre, på dine vegne. Jeg ofrede i nærheden af 11000 for den i sin tid og var rigtig skuffet. Det undrer mig, at Shuttle ikke monterer en større og mere lydløs 120 mm fan til ICE, stedet for den samme 92 mm de altid har kørt med.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-03-2009 15:10:44
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #3

Jeg er nok nødt til at udtrykke samme holdning som #2, mht. køleløsning og støjniveau. Jeg havde selv en G5'er i sin tid, og med indstillingerne sat på "auto", var det kun ved intensiv gaming, at blæserne gassede op og gjorde sig bemærkede.

Desuden skal du være opmærksom på, at der skal fragtes en anseelig mængde Watt ud igennem 92 mm blæseren, og at du ligeledes har begrænset plads at arbejde med. H7-modellen (hvor jeg selv anmeldte Intel-varianten for noget tid siden) har taget en masse af klagepunkterne mht. til løsningen fra G5'eren og ændre et par detaljer.

Det gør, at jeg anser H7 for at være en af de mest støjsvage løsninger jeg nogensinde har arbejdet med. P2'eren har jeg til gengæld et lidt mere lunkent forhold til, da den er lidt mere pernitten, men man har selv muligheden for at justere blæserne, såfremt man ikke er hysterisk mht. temperaturer 🙂


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
15-03-2009 16:16:29
Svar/Indlæg:
809/50
#4
Det var så en SD37P2 jeg havde :)og der var blæserstøjen da ikke så slem, medmindre man kørte nogle spil der krævede en del (FSX), ellers havde jeg sat blæserne til low mener jeg nok, uden OC..