Test: Steelseries World of Warcraft MMO Gaming Mouse

Styre-enheder d.  18. april. 2009, skrevet af iNVALiD 6 Kommentarer.  Vist: 12938 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SteelSeries
DK distributør: Highpoint

Layout / Design

Vi har nu pakket alt ud og lært hvordan det hele ser ud for denne mus. Vi skal til at kigge nærmere på musen og dens specielle former. Er det bare for at se pæn ud eller er der mening bag galskaben? Det tager vi helt stille og roligt og vender og drejer musen om.

Overfladen på musen er blank og glat. Det føles som alle andre mus som jeg har haft de sidste par år, og det er alt fra Logitech MX510, Logitech G5, MS IE 4.0 og min retro mus MS IE 3.0. Overfladerne mærker ens på dem alle og det er positivt, da jeg kun har god erfaring med overfladerne på de mus. De mellemrum der er hvor der kommer lys ud, ses ved de V-formede hakker i musen. De er ikke mærkbare når man holder ved musen. Scroll-knappen har det som jeg vil klassificere som en irriterende "klik klik" lyd, når man kører den frem og tilbage. Knapperne er solide og virker ikke som om de kan slides så nemt og resten af knapperne virker til at være af god kvalitet. Det generelle "feel" med musen er overraskende positivt og kvaliteten virker fin. Som udgangspunkt virker knapperne også til at være placeret ok, men jeg har mine bekymringer for knapperne på højre side af musen. Det kan dog godt være at det bare er min motorik der ikke er til at klikke med min langfinger, men det kan jo komme an på en prøve.

Så er musen vendt og vi kan se at der er to store kontaktflader og en lille kontaktflade. Selve musens bund er meget stor, så den bør stå godt fast på din måtte. Kvaliteten af disse glideplader virker meget gode, så jeg frygter ikke at de nemt er til at slide op.

Musen er ikke for stor og klodset som jeg først antog. Den passer ok i min hånd som efter handskemål er en large. Det skal dog siges at den kan virke lidt for firkantet, og med mindre hænder vil den måske virke lidt for klodset.

Det er lidt lige som onsdag, for vi er kommet til midten på ugen, eller rettere midten af artiklen, og det begynder så småt at gå mod enden. Det eneste vi mangler før vi er helt færdige er et kig på softwaren og testen, som kommer på næste side, hurtigt efterfulgt af konklusionen.

 

anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2009 14:19:30
Svar/Indlæg:
5891/423
Er det bare mig eller har den ikke været anmeldet før :-S 😲


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
18-04-2009 14:38:55
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Det er bare dig... 😀
(nej, det har ikke været anmeldt før på Hwt.dk)


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-04-2009 12:13:18
Svar/Indlæg:
2343/272
Fed og sjovt skrevet artikel 😀
Er den til at bruge for en kejthåndet tænkte jeg på? Min bror er nemlig wow-fan men desværre defekt på den side 😛


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-04-2009 12:18:33
Svar/Indlæg:
2343/272
Ps så skal der vist stå damn damn damn? Eller er den også god til dam? 🤡


iNVALiD
 
Superbruger
Tilføjet:
20-04-2009 14:56:11
Svar/Indlæg:
644/56
#3 Jeg vil ikke anbefale den til en person der er venstrehåndet.

#4 Tja det er jo et godt spørgsmål, jeg må melde pas på det punkt - det kan være der er kloge mennesker der kan hjælpe os? 🙂


BerG_D
 
Overclocker
Tilføjet:
22-04-2009 13:07:00
Svar/Indlæg:
196/7
Jeg har lige bestilt denne mus 🙂 Håber den er pegene værd