Test: In Win Matrix

Kabinetter d.  13. maj. 2009, skrevet af red_martians 2 Kommentarer.  Vist: 9593 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Transcend
DK distributør: Transcend

Design

 

Udadtil er kabinettet en god lille størrelse, i hvid med runde former, langt det meste nørdede er gemt godt væk bag låger.

Kabinettet er bygget op af 3 skaller. Den yderste plastikskal skal man først lige bryde igennem. Det kræver først og fremmest at man læser vejledningen virkelig grundigt, ellers er man virkelig på herrens mark. Her skal bagpladen først fjernes ved at åbne for den bagerste låge, og trække i et håndtag i bunden. Herefter skal der så fjernes et par skruer hvorefter at plastiksiden sammen med den inderste metallåge kan trækkes fra. Så er vi inde i metalskellettet som vi kender fra de fleste kabinetter. Herinde ligger så en køletunnel lavet af plastik. For at fjerne denne skal man fjerne kabinettes plastikfrontstykke, hvorefter at køletunnelen med plads til 5 1/4”drev kan løftes op. Herefter er man inde ved kernen, og kan begynde at montere bundkort. Jeg skulle hilse og sige at der herefter ligger rigtig mange dele ud over bordet. Utroligt besværligt, men man må også indrømme at jeg har svært ved at forestille mig hvordan man ellers skulle lave det. Hvis ikke manualen havde været tilstede, havde man bogstaveligt splittet kabinettet ad, da de skruer der skal fjernes og håndtag der skal hives, er steder hvor man sjældent ville lede.

 

 

 

Kanterne er slebet godt til. Der er dog stadig et par skarpe kanter, men chancen for at skære sig er ret minimal.

 

 

Størrelsen er utrolig god. Det er sjældent man ser så små mATX-kabinetter der faktisk kan det meste. Det giver dog et par ulemper. Et af de væsentligste er at drevene er lodrette, hvilket kræver at man skaffer drev der enten er slot-in eller har en lås der kan holde disken på plads.

 

 

Herunder skjul af drev bag klapper der kan åbnes og lukkes. Der er magneter til at holde lågerne på plads. Der er tre låger i fronten herunder til 3½" drev til 5 ¼" drev og til USB/firewire/lydstik i fronten.

Designet giver plads til mATX-bundkort og full-formfaktor tilslutnings-kort, 2-3 harddiske eller evt. et 3½" drev. Herunder er der plads til et 5 ¼" drev.

Der er i bunden fire kraftige hvide gummifødder til at undgå at kabinettet skrider.

 

 

Bagerst er der en klap så man kan komme ind til stik. Denne kan lukkes således at kablerne kan samles i et bundt i bunden, hvor man kan trække dem ud samlet.

 

  

 

Farven hvid er jo ganske anonym. Jeg er dog personligt lidt træt af at ipod-kulturen ikke snart dør, det havde næsten være mere frisk i lyserødt.

 

 

Strømforsyningen har to SATA-stik to Molex-stik, samt 24pin/4pin til bundkortet. De har undladt 6pin til grafikkortet. Det er ret sikkert et bevist valg da strømforsyningen kun er 300Watt, og ikke vil være gearet til de vilde grafikkort. Det største problem er ifølge mig, at der kun er to ledninger til SATA/Molex-stik. På hvert kabel sidder der et SATA-stik og et molex-stik. Problemet ligger i at skal man bruge mere end 2 af disse stik kan man støde ind i flere problemer. f.eks. at ens harddiske bruger to SATA-stik har man ikke flere stik/kabler til f.eks. DVD-drevet, der sidder for langt væk. Ikke engang molex, da de sidder på de to brugte kabler. Problemet kan dog løses da man kan købe seperate Y-kabler der splitter kablerne op i flere. Andet plus ved strømforsyningen er at den faktisk har lidt kræfter og at man ikke skal være bange for at smække en større quadcore i den. Dernæst er den 80+certificeret hvilket giver hele tre ting: Lavere strømregning, lavere varmeudvikling og deraf lavere støjniveau fra blæserne. Og ja den siger praktisk taget ikke en lyd.

 

 

 

Alt i alt finder jeg at designet ganske vellykket, når man tager størrelsen med i betragtningen. Udseendet skal jeg ikke bedømme, det har sjældent noget at gøre med design jo mindre det er praktisk.

 

Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2009 21:20:32
Svar/Indlæg:
512/68
Fin test, meget sjovt kabinet.
En lille ting angående det du skriver. Drevet er på højkant og kræver derfor et slotin eller et drev med lås. Det er faktisk sådan at et helt alm drev sagtens kan vende på højkant uden problemer 😉 . Så det er jo ikke det store problem...


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
14-05-2009 07:58:26
Svar/Indlæg:
7881/1165
#1: Tjekkede lidt mit eget.. Ja der er faktisk en lille lås på dem.