Test: OLPC XO

Bærbare d.  01. juli. 2009, skrevet af Pizzadude 8 Kommentarer.  Vist: 9949 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Quanta Computers
DK distributør: One Laptop per Child

Introduktion

 

I dag skal vi se nærmere på et noget anderledes produkt end vi her på siden er vant til. Vi har nemlig fået lov til at låne en OLPC XO, der nok bedre er kendt som den bærbare PC til $100. Denne bærbar er henvendt til fattige børn i den tredje verden, og det er det overordnede mål at alle verdens børn skal have adgang til en computer, og de uddannelsesmæssige muligheder dette giver. For at sige det med grundlæggeren Nicholas Negropontes egne ord, så er målet  ”At skabe uddannelsesmuligheder for verdens fattigste børn, ved at give hvert barn en robust, billig, netværksforbundet bærbar PC med lavt strømforbrug, samt udstyr og software designet til fornøjelig indlæring både alene og i samarbejde med andre.”

 

 

Bag dette projekt står den amerikanske non-profit organisation The One Laptop Per Child Association, og det overordnede koncept er at regeringer verden over køber og uddeler disse computere til landets børn så alle med tiden får en. Det er meningen at barnet får computeren til ejendom, hvilket er en af grundpillerne i projektet. Dette er selvfølgelig en vision, som der endnu er langt til at opfylde, men indtil videre skulle der være delt omkring 1.3 millioner ud verden over. Projektet er finansieret af en række store virksomheder og organisationer hvilket blandt andet inkluderer AMD, eBay og Google.

Som privatperson er det normalt ikke muligt at købe en XO, i hvert fald ikke i Europa. Amerikanere derimod har haft muligheden for at erhverve sig en XO gennem kampagnen "Give one, Get one". Her kunne man betale $399 som så gik til dels at give et barn en XO samt at køberen også fik en selv. For øjeblikket er der dog ikke sådan en kampagne, så det er ikke let at anskaffe sig en XO, hvis man skulle have lyst. 

Eksemplaret vi har fået lov til at låne, er en del af en mængde XO-maskiner som Det Danske Spejderkorps har fået lov til at indkøbe til brug på deres sommerlejr "Blå sommer" med op imod 20.000 deltagere fra hele verden. Efter endt brug vil alle maskinerne blive brugt til uddeling blandt fattige børn et sted i verden.

Læs mere om OLPC projektet her:

http://laptop.org/en/

http://wiki.laptop.org/go/The_OLPC_Wiki

http://en.wikipedia.org/wiki/One_Laptop_per_Child

lerbech
 
Superbruger
Tilføjet:
01-07-2009 09:54:46
Svar/Indlæg:
186/28
så mangler vi bare en udgave med solceller, så kan den bruges i afrika de steder hvor der ikke er 110-240 V


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
01-07-2009 10:57:45
Svar/Indlæg:
1317/46
Fint initiativ med computere til alle og fint at i fik den testet. Dog tror jeg at der ville være folk i danmark som ville stille sig tilfreds men en sådan computer, måske med lidt bedre tastatur, større skærm og mere plads. Der er mange, især gamle der synes computere er svære at bruge, men som jeg kan forstå det så er OLPC XO nem at bruge, hvilket vil tiltale mange, mere end hastighed gør.

Men det er da klart, at der nok ikke er nogen herinde fra som vil have meget glæde af den maskine.

Forresten, hvis alle børn i hele verden har computer i fremtiden, så kunne i vel godt udvide jeres service med engelske konklussioner, således at de også bliver på kinesisk og swahili i fremtiden.


adam93
 
Superbruger
Tilføjet:
01-07-2009 12:09:28
Svar/Indlæg:
233/16
må sige at den virkelig ligner den legetøjs computer min søster på 7 har! 🤣 . når det så er sagt, så synes jeg det er en rigtig god ide, og det ser da også ud som om at den er utroligt nem at bruge (har ikke læst så meget af teksten kun set på billederne 😳 ) :yes: .
og så lige et spørgsmal her til sidst, kan "almindelige mennesker" købe sådan en på et tidspunkt? for så har jeg da fundet en gave til min søster! 🤣 😛


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-07-2009 13:19:26
Svar/Indlæg:
4018/217
#1 Jeg tror der indgår opladningsmuligheder i skolerne det er tilknyttet projektet og en mulighed for at gå på internettet.

Så nå ungerne kommer hjem fra skolen så har de 2,5 time til at bruge computeren i. Faktisk ret smart 😉



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-07-2009 13:47:24
Svar/Indlæg:
2309/846
Den er da megasej.

Selv omhardwaren er meget begrænset så har den da tre USB 2.0 porte til udvidelser. Og med de priser der er på USB sticks i dag så er der hurtig dømt 8-dobling af lagerpladsen for 100kr.

Alene prisen gør den jo til et super-yndlings hacker objekt i stil med X-BOX og PS2, der jo også over tid har fået en del mere funktionalitet proppet ind.



Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-07-2009 13:58:09
Svar/Indlæg:
2620/327
Jeg synes også, den er sej 🙂

Og jeg tror, det er en rigtig god måde at bekæmpe fattigdom på - uddannelse er vejen frem for U-landende, og en computer med en internetforbindelse er virkelig et skridt i den rigtige retning. Så kan man hurtigt blive klogere (eller dummere, hvis det er det, man vil), og man kan finde alle de informationer, man kunne tænke sig - censur er som bekendt svært at gennemføre på internettet 😉


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
01-07-2009 15:03:05
Svar/Indlæg:
1317/46
#6 helt enig, og den kan jo bruges til mere end uddannelse vi kan jo se hvor meget det betyder i Iran, nu er det selvfølgeligt uvist om det lykkedes at få den revolution, men hvis den kommer så har internettet og computeren da forhåbentligt haft en betydning. Neda


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
01-07-2009 23:54:26
Svar/Indlæg:
5363/442
#2 Vi har desværre ikke nogen i Crew der kan oversætte til de sprog 😛

#3 Nej den er ikke til salg for "almindelige" mennesker - læs introen 🙂