Test: OLPC XO

Konklusion

Da dette ikke ligefrem kan kaldes et normalt testobjekt, har jeg valgt ikke at give nogen karakterer, men i stedet nøjes med at konkludere på mine oplevelser med maskinen.
Selve ideen bag OLPC-projektet, om at alle børn i verden skal have adgang til en bærbar computer, synes jeg virkelig godt om. I dag er der computere overalt, og der er ingen tvivl om at de er et uovertruffent redskab til blandt andet uddannelse.

Som jeg ser det, er det netop denne slags projekter der virkelig kan gøre en forskel i forhold til at hæve uddannelsesniveauet i den fattigste del af verden, og på den måde være en medvirkende faktor til at bekæmpe den fattigdom, der desværre er så udbredt over store dele af verden.

Den første OLPC PC med navnet XO-1 som vi har set på i dag, synes jeg bestemt er et godt bud på en simpel, billig og holdbar bærbar, der kan bruges til de mest basale ting en computer skal kunne. I forhold til den teknologiske standard i dag, er XO langt bag efter, og jeg tvivler på der er mange i Danmark der ville stille sig tilfreds med dens ydelse. Det er tydeligt at XO efterhånden har et par år på bagen, men ikke desto mindre fungerer den udmærket til det formål den er bygget til.

One Laptop Per Child vil ikke være løsningen på alle verdens problemer, og om det i hele taget er den rigtige måde at bekæmpe fattigdom på er også tvivlsomt. En ting er dog helt sikkert, og det er at det er initiativer af denne type der skal til, for at verdens fattige lande kan få del i den vestlige verdens velstand. Den eneste rigtige måde at verdens fattigste kan få en højere levestandard, er ved at de får mulighed for at kunne producere varer og tjenesteydelser både til dem selv og til den vestlige verden. Og for at opnå dette skal uddannelsesniveauet højnes, hvilket projekter som OLPC kan hjælpe med.