Test: SilverStone SUGO SG05

Kabinetter d.  26. maj. 2009, skrevet af NoNig 14 Kommentarer.  Vist: 9745 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SilverStone Technologies
DK distributør: InterData

Design og I brug

 

 

Matsort og faretruende, var nok de to første ord der ramte min indre skribent - primært pga. 120 mm blæseren i fronten. Personligt er jeg mere til den alu-lignende finish (Lian Li, Shuttle og andre "high-end" kabinetter) frem for alu-zink/stål malet med spray. Det er som negle på en skoletavle, i min bog. Jeg er ikke fan af den slags. Når det er sagt, så "ser" kabinettet rigtig flot ud. Det ville ikke føles pinligt at have SilverStone SUGO SG05 til at stå fremme i stuen, bare folk ikke kom for tæt på det og kommenterede... ja, følgende.

 

 

En sød lille detalje, med de sænkede grills bagtil. Det er sådan noget der er med til at bryde den ellers gængse og kedelige tendens ved de fleste kabinetter. Nemlig at der ikke er små ting der bryder med de store flader. Personligt synes jeg, at det kun er store og solide kabinetter der kan tillade sig et udseende præget af ensartede flader. Der må gerne være lidt "detaljer" af en art.

 

 

Forrest har vi tænd/sluk, reset, USB og mini-jack stik. Tænd/sluk-knappen er nok selvsagt. Reset er god at have, såfremt man skulle have brug for en genstart i et træls Windows-øjeblik. Nu kommer vi til en ting, jeg selv synes er ret godt fundet på. Nemlig USB-portene der sidder lidt for sig. Jeg synes, at man alt for ofte placerer dem så tæt på hinanden, at USB-sticks (thumb-drives, USB-nøgler osv. - kært barn, mange navne) har problemer med at komme helt i. Det samme gælder for den flade front, hvor der ikke er noget som stikker ud. Du kan også få et indtryk af selve teksturen på frontpladen. Jeg er ikke helt vild med det. Det virker bare alt for billigt.

 

 

Et skud af bagsiden. Her tænker jeg på de gamle Antec, Codegen og helt billige AOpen kabinetter fra slut 90'erne. Dvs. tynd stål/alu-zink, med skarpe kanter og en med tendens til at tiltrække nikotin. Nu sidder man jo sjældent og stirrer på bagsiden af computeren, men det er ofte hér man gennemskuer om hvorvidt producenten har fulgt design og finish til dørs eller blot sprunget over hvor gærdet er lavest. Jeg lader min umiddelbare opfattelse stå i luften og tænker "*suk*".

 

 

For at man kan komme til udvidelsesportene, skal man skrue dette lille beslag af. Shuttle kører med en lignende løsning, hvor "flappen" sidder fast i et hængsel. Det er blot et stykke bøjet metal, igen med kedelig finish og skarpe kanter. Det er ikke fedt, når man i forvejen skal vride alting på plads og på samme tid skrue en lille skrue fast. Multi-tasking på højt plan.

 

 

Her har jeg pillet kappen af Den Grå Hævner, og man kan for alvor se tankegangen bag designet. Der er rigelig med plads, så længe man holder kablerne fri af delene. SilverStone har en liste over kompatible grafikkort, og påtænker man sig at anvende kabinettet til en LAN-boks, ville jeg nok overveje noget elektrikertape og en skævbider til afkortning (eller afmontering) af kabler. Der er simpelthen for mange og alt for meget ledning.

 

 

En hurtig finger rundt langs div. kanter gav blot flashbacks til tidlig computerbarndom, hvor man lærte at sætte pris på AOpens idé om at bukke kanterne, så man ikke skar sig. Vi nørder roder jo ofte med hardwaren, og når pladsen i forvejen er trang, nytter det ikke at man sidder med mest påtanke om ikke at få snitsnår i fingrene.

 

 

For at komme i gang med alt det gode, skal man i gang med et rent IKEA-helvede af skrueleg (intet ondt sagt om IKEA eller skruer). Man starter med at fjerne to skruer, i hver sin side, af beslaget. Derefter skal man skrue 3.5" båsen af. I fronten sidder ligeledes to skruer (man skal lige huske at pille hele frontpanelet af først), der holder anordningen ind imod fronten kabinettet. Det tog mig noget tid at regne ud, da jeg jo er lidt Shuttle-forvænt og regnede med at to skruer var nok - men ak nej...

 

 

Her har vi så alle drevbakkerne. Fra venstre mod højre: 3.5" harddisk-bay, 5.25" slimline ODD og 2.5" bay. Til sidst har vi en del jeg aldrig nåede at blive klog på. Jeg troede faktisk, at den var med til at holde strømforsyningen på plads, men åbenbart ikke. Det kan være, at den er monteret for at yde ekstra stabilitet, hvilket et eller andet sted, giver fin mening.

 

 

En sjov detalje er, at 120 mm blæseren i fronten er påklistret et SilverStone-mærkat. Grunden til at jeg synes det er en anelse spøjst er, at ikke alene sidder blæseren indeni kabinettet, den er derudover også dækket af frontstykket samt et støvfilter. Et sjovt sted at tænke på detaljer, når nu jeg føler at den anstrengelse kunne være brugt andensteds.

 

 

Et lille stykke metal man kan brække af (der sidder et tilsvarende i toppen til 5.25" drevet), henleder tankerne på endnu flere udvidelsesstik. Der er ligeledes mulighed for at skrue/vippe en plate af frontstykket. Hullet til højre er tilegnet ledningerne fra frontstykket (USB og mini-Jack stikkene).

 

      

 

Strømforsyningen (der var ganske tavs under kørsel) er holdt fast af 5 skruer i alt. Tre i venstre side og to i højre side. Den er kompakt og har en god vægt der tegner på kvalitet (hvilket også giver fint mening hvis man holder det op imod listen af kompatible grafikkort samt +80 mærkatet). Jeg havde desværre ikke noget heftigt hardware til min rådighed i testperioden, men til mediecenterbrug er den fin.

 

 

Fronstykket, der på ingen mulig måde efterlader de mest positive indtryk, hvad angår finish - lange, stive ledninger til stikkene. Kedelig det her brækker af sig selv-plastik og fnuller. For hver gang jeg skulle på/af-montere frontpladen, var det med konstant frygt for at brække de små flapper i siden (som på de fleste andre alm. kabinetter). Grunden til at jeg ikke bryder mig synderligt om dette frontstykke er ene og alene idéen bag montering og arbejdet i/omkring kabinettet. Hver gang du skal til harddiskene eller det optiske drev, skal fronten af. Hver gang du skal til bundkortet, er du nærmest pisket til at fjerne stykket til harddiske og optisk drev. Dvs. fronten skal af. Lidt omsonst, hvis du spørger mig.

 

  

 

Her har vi et skud af bunden. Som man kan se er der ingen fødder. De følger med som tilbehør og skal klistres fast efter humør. Et eller andet sted, synes jeg godt om idéen. Man kan gøre med kabinettet som man vil, og der er ingen grimme gevind eller skruehuller. Hvis du kan leve med kablerne, kan man sagtens have kabinettet til at stå på et glasbord, direkte på bunden eller på højkant. Det kan jeg godt lide.

 

 

Jeg fandt nogle gamle dele frem. Det var oprindeligt planen at jeg skulle have haft et mini-ITX bundkort med samtidig, men det blev desværre afblæst. Så jeg gravede lidt i skufferne og hev følgende op:

VIA EPIA + 512 MB DDR RAM
2.5" (IDE) harddisk
Et ekstra optisk drev.

Og så kom jeg for alvor på vildspor. Det gik egentlig fint nok med montering af det optiske drev, til trods for den idiotiske idé om, at det kun er for folk med 50-60 mm lange tynde fingre (måske med en tykkelse på Ø5 mm). Og med de små skruer... arh men jeg sagde "Fuck_nu_nej" jeg ved ikke hvor mange gange. Det samme gjorde sig gældende for harddisken, men her var skruerne af normal størrelse og lidt nemmere at få på plads.

 

 

Således ser hun ud, og således kører hun. Jeg monterede et X-fi lydkort, for at give en fornemmelse af størrelsen. I toppen kan man ane det optiske drev med converteren. Jeg opgav helt at montere kablet hertil, da min tålmodighed efterhånden lå på et ret lille sted.Man har ligeledes fornemmelsen af hvor meget (strøm)kablerne fylder. Forestil dig blot et HD4850 (med dual-slot køling), et LGA775 bundkort og en tredjepartskøler. I see a disaster in the making.

 

Generelt

- kan siges, at mit indtryk er blandet om det her kabinet. Min bedste måde at beskrive det på er nok flg.: Forestil dig en Ferrari-motor i en Skoda Felicia. Der er bare noget som ikke giver mening, right?

Idéerne er gode, men der mangler bare... ja, nu har jeg skrevet det en del gange, men jeg føler bare at der mangler finish. Der mangler lige "det der", som gør, at man tænker: "Det her var dælme et godt produkt". Nu skal jeg ikke selv smide penge efter det, men jeg synes at alt over kr. 500,- er for meget givet ud. Så er det sagt. Og strømforsyningen er, i dén henseende, det eneste som hiver op. Men lad os sætte nogle tal på dette kabinet og se hvad det kan blive til.

 

Mox
 
Overclocker
Tilføjet:
26-05-2009 08:01:43
Svar/Indlæg:
9/1
"Jeg skrev tidligere, at alt over kr. 500,- var for meget. Det er måske lidt hårdt sagt, men jeg føler bare ikke, at kabinettet er de 999 kr. værd (jf. Pricerunner). Et 2-tal gives."


Måske Pricerunner ikke er den bedste reference kilde mht. pris?

SHG har f.eks. selvsamme kabinet til 686kr; hos Komplett koster det 649kr - så der er et godt stykke op til de nævnte 999kr 😛


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 08:25:27
Svar/Indlæg:
8762/174
Fin anmeldelse NoNig men er den ikke en smule farvet eftersom du er Shuttle fanboy? 😕

Har ikke haft kabinettet mellem hænderne endnu men de løsninger silverstone har lavet der minder til forveksling om dem i bruger i SG02 serien deres micro atx baserede cube kabinetter.

Synes da det her kabinet bringer mange ting til som man ikke vil se i andre ITX kabinetter bla mulighed for et relativt stort grafikkort.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
26-05-2009 08:46:45
Svar/Indlæg:
2309/846
Umiddelbart er det ikke det værste jeg har set. Specielt mht støj fra PSU er det ofte noget rædsomt lort der bliver sat i de små kabinetter.

Jeg kunne helt sikkert godt finde på at investere i SG05 til et Mini-ITX projekt.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 09:11:00
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Utilgivelig fejl. Det er hermed rettet og inkluderet. Jeg takker mange gange for din årvågenhed 🙂

-> #2

At kalde anmeldelsen for farvet, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere. Jeg kan jo kun fortælle hvad jeg synes om kabinettet. Men hvis du nu nærlæser artiklen, vil du faktisk opdage, at der er op til flere steder hvor jeg roser kabinettet.

Så måske du er farvet, af troen om, at jeg er komplet fanboi? 😉 😛

-> #3

Enig. Det var især strømforsyningen der imponerede mig. Den afgav en sagte brummen (sammen med 120 mm blæseren), der kun ville være generende i total stilhed. Generelt synes jeg ret godt om kabinettet. Jeg er bare træt af den lidt kedelige finish over-all 🙂


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 09:14:12
Svar/Indlæg:
8762/174
#4

Har skam læst den igennem og har set de steder hvor du roser det lagde nok bare mest mærke til de steder hvor du ikke lige gjoder 😀

Lidt farvet er vi jo alle sammen men tror da alle ved at du har et ømt punkt for de små shuttle maskiner ❤


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 09:15:08
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #5

Ja? Men derfor gør det vel heller ikke noget, at man netop holder det op imod noget man selv er glad for? Så har man jo også det at sammenligne med 🙂


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 09:22:36
Svar/Indlæg:
8762/174
#6

Det er så det jeg hentyder lidt til at du måske sammenligner for meget mod en shuttle maskine.

Jeg vil da mene at det ikke er en direkte konkurent til en shuttle derfor skal den da heller ikke holdes op imod der de laver jo heller ikke ITX kabinetter endnu de har jo deres egen form faktor.

Nok fra min side men god anmeldelse NoNig og flot kabinet hvis jeg skal bygge et ITX system så napper jeg det kabinet også skal der bygges noget mini vandkølings system ind i det 😀





Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
26-05-2009 10:15:26
Svar/Indlæg:
2127/11
Jeg har fuldstændig samme problem med lignende små kasser Allan. I virkeligheden ville jeg gerne have sådan en lille fætter stående, men jeg nægter at betale Shuttles priser, og bliver konsekvent skuffet over finish og feel på dem jeg mener er til at betale.

Det værste ved det er, at jeg ikke forstår det. Jeg mener.. Man kan lave et kabinet i normal størrelse og med en helt fornuftig kvalitet, til de samme penge som det tilsyneladende er umuligt at bakse sådan en lilleput sammen. Det giver ikke mening for mig. Jeg har fx en Antec Solo. Det koster vist omkring 600kr, og er et yderst fornuftigt kabinet med lidt fikse løsninger. For de samme penge kan man tilsyneladende ikke stykke en meget mindre kasse sammen, evt uden fikse løsninger (som fx mine elastikophæng til hdd'erne), men blot i en fornuftig kvalitet og finish.

Der er der ud over intet problem i at en tester er farvet af egne præferencer, så længe denne dels er afklaret omkring dem, og videreformidler dem tydeligt. Faktisk foretrækker jeg den form for anmeldere, for dem ved jeg hvor jeg har.


Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
26-05-2009 10:18:48
Svar/Indlæg:
1142/59
Det med klistermærke på blæseren er jo nok ikke det de gik op i. Det er jo bare en af deres standard blæsere de har smidt i kabinettet, og alle deres blæsere har jo et klistermærke på 🙂

Jeg vil også give dig ret i, at det er ærgeligt at strømforsyningen har så lange kabler. Det giver ikke rigtig mening, men igen virker det som om de har taget noget standardudstyr og proppet ind i kabinettet. Du nævnte selv Ferrari og Skoda og jeg kan kun give dig ret

Generelt en god anmeldelse. Fint at du er lidt kritisk.


torsk2
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-05-2009 11:29:08
Svar/Indlæg:
122/3
udemærket test....skønt jeg ikke er helt enig. ud over shuttle, er det vel det eneste kabinet af den størelse der kan rumme så kraftig en maskine (så vidt jeg ved 🙂).
er i hvert fald super glad for mit.
og psu´en kan sagtens trække en fornuftig gamer maskine. bruger selv et zotac 9300ITX-WIFI bundkort med en Q8200s cpu og et GTS250. dte køre super 🙂


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
27-05-2009 09:13:07
Svar/Indlæg:
15982/637
Det ligner et Thermaltake Lanbox BF6000BNS hugget midt over 😎

Men fin test. 😉


StockBroker
 
Overclocker
Tilføjet:
27-05-2009 20:31:29
Svar/Indlæg:
1/0
Tak for en yderst fin anmeldelse.

torsk2 --> Jeg tænker meget på et lign. setup, men hvordan er det med hensyn til støj og varme? Den skal stå på bordet i et meget stille rum, og overvejede at putte et passivt ATI 4850 i.


torsk2
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-05-2009 08:35:13
Svar/Indlæg:
122/3
#12

den udvikler da lidt varme, men syntes nu at 120mm blæseren i fronten gør det rimeligt godt. den ville jeg for resten skifte først. den larmer lidt 🙂

har haft et passivt kølet 9800gt i til at starte med og det var ikke det store problem. så mon ikke et 4850 kan gå an også


T|Conan
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-05-2009 11:28:53
Svar/Indlæg:
452/23
#10 Fuldstændig. 100% kickass system :) Har selv lige overvejet at skille mig af med mit ene 9800GTX, mobo, vandkøl og kabinet til fordel for det setup der hehe... Er der rum nok under HDD "cage" til at man evt kan hænge en sata disk mere under?

Mvh. Henrik

EDIT: Hvor købte du dit henne? Synes ikke rigtig jeg kan finde nogen danske banditter der har det :)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af T|Conan d. 31-05-2009 11:32:30.