Test: Shuttle SX38P2 Pro

Barebones d.  26. august. 2009, skrevet af WinterSilence 8 Kommentarer.  Vist: 13109 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: Interdata.dk

Layout / Design

 

Som altid er samlekvalitet og design helt i topklasse når vi snakker Shuttle. SX38P2 Pro er ingen undtagelse fra Shuttles normale filosofi. Den har flot design, er lille og ganske lydsvag - såfremt man ikke lige monterer en Core 2 Extreme og et stort grafikkort for så larmer den en del mere, end forventet. Maskinens cover er udført i anodiseret aluminium og bare spraymalet. Der er altså tale om design-og samlemæssig høj kvalitet hele vejen igennem. Montage af IDE-drev eller store harddiske er besværlig med det skuffesystem maskinen har indeni. Faktisk så er den en meget dårlig idé, at montere andet end SSD-diske eller diske beregnet til bærbare computere med SATA-tilslutning. Vi har prøvet og det er et mindre helvede, at forsøge montere store diske og IDE-drev i denne maskine. Montagen af stort dual-slot grafikkort var bestemt heller ikke nem. Men det er hvad man må forvente når man vil have en maskine der er så lille som muligt og har alle moderne typer tilslutninger. Det er dog muligt, at montere et optisk IDE-drev og én enkelt IDE-harddisk (eller stor SATA-disk), samt kortlæser, eller floppydrev.

Vi skal nu se en fyldig gennemgang af Shuttle SX38 P2 Pro's design, eksternt som internt så I kan danne Jer et billede af dennes fordele og eventuelle ulemper.

Vi starter med Shuttle´s egen billeder:

 

 

 

 

På billedet ovenfor ses modellen med frontpanelet klikket åbent og her finder man diverse stik man måtte ønske sig - her er microfon, lyd-ud, USB, USB-Speedlink, FireWire IEEE-1394a og fingeraftrykslæser.

 

 

Som det tydeligt ses på billederne så er der rigtig god tilgang og afgang for luft i denne model.

Yderligere omkring designet:

At der medfølger to CrossFireX broer men kun er ca. 2.5 cm. mellem PCI-Express x 16 slottene må betegnes, som en designfejl der ikke berettiger Shuttle's reklamering med, at denne maskine støtter AMD/ATI CrossFireX. Samtidig synes vi der er fedt med en fingeraftrykslæser, men synes denne bedre kunne være indbygget i toppen, eller siden af maskinens front, da man skal åbne lågen forneden for at bruge denne. Vi havde foretrukket maskinen helt uden låge, nu den har alle sine fronttilslutninger bag lågen. Men igen er dette meget subjektivt da maskinens design lægger op til stuebordsplacering, hvor man sikkert ikke benytter stikkene bag lågen. Igen kunne vi også have foretrukket USB SpeedLink stikket placeret på siden, eller bagpå og ikke bagved den omtalte låge/klap. Evt. kunne klappen have vippet helt indad og opad så man ikke havde lågen til, at sidde og flapre. Man kan installere en kortlæser i maskinen, som vist på billederne, men denne medfølger ikke. Til prisen på ca. 3.300,- DKK ville det have fuldendt maskinen at denne havde medfulgt i matchende design, da en sådan koster næsten ingenting. Det hængslede låsebeslag til fastholdelse af grafikkort besværliggør montage af grafikkort og her havde vi hellere set, at man kunne fjerne beslaget helt, nu alle andre dele af maskinen er modulart opbygget på bedste vis. Til gengæld er der lagt beskyttelsesplastik på bundkortet ved grafikkortudgangene så man ikke ridser dette, hvilket er en klar fordel og meget godt tænkt, rent internt designmæssigt.

Maskinen kan klart anbefales til stuecomputer, kontor-pc eller lille LAN-boks da den ikke fylder meget, men formår at trække en Core 2 Extreme og et AMD/ATI HD 4770 512 uden problemer. I det hele taget tager maskinen sig godt ud og er flot designet med stikkene gemt bag en låge foran. Brugbarheden af bemeldte låge varierer alt efter, om man ønsker strømlinet design, eller god funktionalitet. Personligt hader jeg den til daglig brug, men skulle jeg bruge Shuttle SX38P2 Pro til mediacenter-PC eller "direktør/sekretær-i-reception" computer ville jeg helt klart vælge foretrække den til de opgaver.

I bunden af maskinen findes et Mini-PCI Express slot som på bærbare computere. Hvad det er tanken man skal montere dér ved jeg ikke, men evt. kunne et godt trådløst netkort være en idé? Hvorfor der ikke er monteret et sådant fra starten af undrer mig, da brugsværdien derved ville stige ret dramatisk.

Med hensyn til tilslutningsmuligheder er der alle dem man kan forvente på en moderne PC. Som det ses på billedet er der alle relevante typer tilslutninger.

SpeedLink stik, software og teknologi:

Shuttle's SpeedLink feature og dennes software kan I læse mere om, under punktet "Software" og "Test". Men da det er en del af maskinens "design" så at sige, er der indsat kommentar herom hér.

Billeder siger som sagt mere, end ord så her er dem jeg selv har taget af Shuttle SX38P2 Pro:

 

Fronten

 

Lågen med stik. Kigger man nærmere kan man se hvordan det ene USB-stik
omdannes til et SpeedLink via USB dataoverførselsstik ved tryk på en knap.

 

 

Reset-knappen som jeg synes er forsænket for meget.

 

 

Den omtalte "Clear CMOS" knap der er rigtigt godt placeret bagpå.

 

 

Stikkene bagpå der er placeret yderst fornuftigt i forhold til hinanden.

 

 

Vi går videre og kigger på den interne montage:

Her ses de to topskuffer til SATA-harddiske.

 

 

 

Og to billeder fra siden der viser Shuttlen's modulare opbygning.

 

 

 

 

Luft ud blæsere (de suger ind-til-ud).

 

 

SATA-skuffernes stikindgang. Bemærk der ikke er meget plads her og at man skal
skubbe dem helt ud til siden, da SATA-kablerne har fingerdubber der desværre
ikke kan skubbes igennem disse huller.

 

 

Set fra siden med grafikkort monteret. Kigger man efter kan man se, at
det ikke er verdens største grafikkort man skal satse på, at montere i
SX38P2 Pro (hermed med ment at de allerstørste givet ikke vil kunne
være i maskinen.

 

 

Her ses et mindre kabelrod ved IDE-kablerne. Denne maskine er klart bygget
med henblik på, at man skal bruge SATA-drev. Som det ses er der monteret
IDE-drev til testen. Og kablerne forringer da også helt tydeligt airflow'et til og
fra de i øvrigt lydsvage små blæsere der puster ud.

 

 

Og her ses SSD-disken lagt i.

 

 

Piller man de øverste montagerammer ud ser der sådan ud.

 

 

Og med alle tre rammer fjernet kan vi se Shuttle's
OASIS heatpipebaserede køleløsning.

 

 

Den eneste blæser der findes i denne løsning -udover de to bagtil- er
den store ved CPU'ens køleblok i højre side.

 

 

Her ses PCI-Express x 16 slottene. Som det tydeligt ses er der ikke ret meget plads mellem
slottene. Så hvordan man skal køre CrossFire Setup i SX38P2 Pro aner jeg simpelthen ikke,
med den tykkelse grafikkortene pt. har.

 

 

Og lidt flere billeder af heatpipeløsningen, samt det interne design.

 

 

 

 

 

På dette billede ses de to ekstra SATA-stik, floppy stik og hvis man kigger nærmere så
kan man se beskyttelsesplastik omkring IC-chippen så man ikke ridser bundkortet når
man skal sætte grafikkort i maskinen. Det dækker ikke hele området, men smart tænkt
det er det i hvert fald - og lidt har også ret og er bedre, end ingenting.

 

 

 Her ses RAM-slottene.

 

 

 

Og det sidste billede af kabler og diverse ude foran.

 

 

Jeg håber det var billeder nok til, at vurdere Shuttle SX38P2 Pro's interne og eksterne design :)

Vi går videre til Software/BIOS-afsnittet...

riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2009 09:17:26
Svar/Indlæg:
7241/274
Der kan da sagtens sidde 2 stk ati kort i den shuttle har da kørt med 2 stk hd3850 og 2 stk hd4850 singleslot i min så det med at de ikke er lavet passer ikke,
Og med en qx6700 og et stort gfx kan den sagtens clocke en del min qx6700 rendte snildt 3.6ghz med mit monster ocet HD3870 kort på luft uden problemer!
Den psu der sidder i kan trække meget selvom den "kun" er på 450watt min kan trække en E8600 på 4.2ghz med mit hd4870x2 kort stabilt. men ellers en god test meget fyldest gørende..

For at få meget bedre temps på cpuen så skal man vende de 2 blæsere på cpukøleren om så de blæser den anden vej det sænker temps med op til 10c i load


lerbech
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2009 09:48:25
Svar/Indlæg:
186/28
hvilke chipsæt er der i maskinen på side 1 står der citat:

Der er nogle spændende egenskaber/features ved denne Shuttle XPC SX38P2 Pro. Som navnet antyder er denne baseret på Intels P38 chipsæt der understøtter op til Core 2 Extreme quad core CPU'er og AMD/ATI CrossFire.
citat slut

men ser man på spec så er det
CHIPSET Intel X38 + ICH9R

så hvad er det rigtige, samtidig skal i da lige rette specs ind på linie, så de står pænt.


Timozzdk
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2009 15:39:20
Svar/Indlæg:
1636/115
Hvor meget "støjer" den? Tænker på de fans som sidder i fra standard. Køleløsningen er vel lydløs. Kunne være jeg skulle skifte mit rig ud.


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2009 18:02:34
Svar/Indlæg:
499/175
Kommer meget an på hvad du putter ind i den. Man kan godt høre den når den kører med en Extreme-CPU og et HD 4770 512 🙂 Men den støjer ikke voldsomt meget.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2009 19:51:50
Svar/Indlæg:
440/3
#0
6 Watt hvert andet sekund?!? 😲

Eftersom Watt er Joule pr. sekund, vil det så sige, at computeren bruger 3 W eller skyldes det mon unøjagtighed i Wattmeteret? 😀


WinterSilence
 
Overclocker
Tilføjet:
26-08-2009 20:08:03
Svar/Indlæg:
499/175
Nej. Wattmeteret gav en måling på 6 watt præcist brugt af maskinen i slukket tilstand pr. sekund. Men det er ikke unormalt da visse PSU'er kører med både to og tre kredsløb hvoraf visse holder spænding på nogle af kredsløbene. Og derved ses et forbrug med et bestemt interval. Målingen støttes af det gennemsnit der blev målt over en periode i slukket tilstand. Min testrig måler nul i slukket tilstand.


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-08-2009 18:34:36
Svar/Indlæg:
5474/39
syntes det er meget lidt maskinen score i 3dmark.

q9550 + 4850 1gb score tæt på 13700 i 06...

Syntes ikke kunne se hvad der sad af gfx i barebone...



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 27-08-2009 18:39:10.


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-08-2009 20:42:24
Svar/Indlæg:
7241/274
Har du egentlig haft maskinen i hænderne?
Efter en nærlæsning af testen finder jeg en masse fejl af beskrivelsen af maskinen så som du skriver at den nærmest er passivt kølet hvilket ikke passer da cpukøleren verker som køler for chipsettet samtidigt da den jo suger luft igennem heatpipsne ved mosfetsne og psu blæseren suger luft ud hen over chipsettet
og det med at der er 2stk 40mm fans passer ikke de 2 fans der er i bagenden er af 60mm størelse og så er der det med crossfire og de 2 pci-e porte der er rigelig plads til at køre med 2 kort da man kan få masser af ati kort der er single slot selv idag.
Og det med at den ikke kan tage særligt store gfx kort? der kan sidde et HD4870X2 kort i den det fås ikke meget større og det passer uden problemer.
og den 80mm fan du skriver om er ikke en 80mm den er 70mm og den anden i cpu køleren er 92mm og jo der er en 80mm fan den sidder i psuen..

Og til #7# læs her

Testmaskinen består af :

Shuttle SX38P2 Pro barebone
Intel Core 2 Extreme QX6700 2.66 GHz.
//¤¤AMD/ATI Radeon HD 4770 512 ODM med radialblæser¤¤\\
4 gigabyte Corsair DDR-2 800 MHz. RAM
Shuttle 400 watt intern PSU
Kingston 30 GB SSD disk (Intel ODM)
IDE DVD-drev
Windows Vista x64 SP2
Producentens medleverede drivere på CD, opdateret via Windows Update