Layout / Design
Sådan ser den så ud den lille nye. Klar til kamp. Tastaturet er nærmest et kapitel for sig selv. Væk er de "gyngende" taster og inde er noget der for alvor ligner et rigtigt tastatur. Farvevalget er lys grå, nærmest sølv-agtigt med sort på toppen. Skærmen er i øvrigt af en ny LED type, så der kan spares på maskinens vel nok allervigtigste resource - nemlig batteriet.
Maskinen er så flad som den ser ud. Den føles utrolig behagelig at slæbe rundt på. Ja, det lyder mærkeligt at sige det. Men sådan forholder det sig rent faktisk. Samlekvaliteten er også i den bedre ende, selvom at der mest er tale om plastik.
Kigger vi lige lidt ned, ser vi her TÆND/SLUK. Her er ingen dikkedarer - men slet og ret funktion i højsædet. Skærmhængslet har som en del af det ny design også fået en overhaling. Det sidder nærmest sådan lidt "bagpå" kabinettet, således at når der åbnes for herlighederne, kører skærmen nærmest lidt bagud - og derved føles betjeningsfladen lige pludselig meget større.
Modsat TÆND/SLUK sidder 3 genvejsknapper. Den mest interessante her er den yderst til højre. Den står der nemlig "M" på. Ja, det er korrekt. "M" for Mute. Man skruer simpelthen lige ned for blæserne i maskinen, hvis man sidder et sted hvor intet belastende er påkrævet. Det kunne eksempelvis være til et møde, forelæsning eller foredrag, hvor der blot behøves minimum kræfter, for at kunne tage notater eller lignende. Fed detalje.
Under tastaturet ses touchpad´en. Den har indbygget scroll, som lige kan anes i højre side. Den ligger meget jævnt med maskinens betjeningsflade og føles godt under normal brug. Ikke for følsom eller for langsom - lige tilpas.
Sidst med ikke mindst, er maskinen også udstyret med et 2.0 Megapixels kamera. Det er fastmonteret og kan således ikke vippes eller vinkles på nogen måde. Man er henvist til at vippe lidt med skærmen, for at finde den bedste vinkel.
Tilslutninger
Højre side
- Jackstik
- USB port
- Optisk drev DVD RW
- Kensington lås
Venstre side
- DC in
- VGA out
- RJ45 stik
- E-Sata
- HDMI out
- 2 USB porte
- Kortlæser
- Express port