AMD/ATI, som vi skriver om i dag, er en gammel respekteret producent af grafikkortchips - eller GPU'er(af ATi tidl. kaldet VPU'er, Visual Processing Units), som vi kalder dem i vore dage. ATI startede som firma allerede i 1985 - og blev senere i 2006 opkøbt af AMD, der som bekendt er verdens næststørste producent af computerprocessorer (CPU'er). AMD har eksisteret siden 1969 og lavede tidligere hovedsagligt Intel-kompatible CPU'er (Intel startede i 1968). Siden voksede firmaet, og var i sin tid årsag til en revolution på markedet indenfor CPU'er, der var særligt optimerede til computerspiI. I dag består ATI altså af AMD/ATI. AMD har dog valgt, i en vis udstrækning, at beholde ATI's kendte navn og logo/design. Særligt den karakteristiske røde farve, er et særkendetegn for AMD/ATI-produkter.
Med opkøbet af ATI ønskede AMD, at styrke sin markedsposition overfor Intel - hvilket man må sige, er lykkedes dem særdeles glimrende. Med opkøbet af ATI kunne AMD nemlig matche deres CPU'er, GPU'er og chipsets internt, rent designmæssigt. Indenfor dette område, har AMD altså det der skal til for, at lave særligt højtydende systemer, der er specialbygget til at matche hinanden. Disse platforme kaldes i dag for "Dragon" eller "Vision". Og vort testsystem består da også netop af en Dragon/Vision-platform, med chipsæt, CPU og grafikkort fra AMD/ATI.
AMD/ATI's "næstnyeste" skabning, som vi kigger på i dag, kendes under flere navne. Dens kodenavn er "Cypress"/(Cedertræ), mens GPU'ens/chippens navn er RV870 - og så naturligvis AMD/ATI's officielle navn på selve grafikkortet/GPU'en, Radeon HD5850, der er en "begrænset" version af HD5870.
Afsnittet herunder er et "standardafsnit" vi vil benytte til fremtidige artikler og derfor så er dette skrevet af mig (WinterSilence) så dette passer til både Radeon HD5870 og Radeon HD5850, da disse er jævnt éns i design - udover HD5850's mindre regneegenskaber jf. dettes af Stream Processors, samt clocking fra fabrikken af. Følger et kort ikke disse standarder som eks. vis et HiS iCooler eller et IceQ4 kort, vil dette være udførligt anført under "Specifikationer" og "Layout/Design".
Specifikationsmæssigt, er det ikke så lidt, der er sket, med lanceringen af Radeon HD5800-serien. Særligt skal man her bide mærke i, at HD5870 har hele 1600 Stream Processors, hvor HD4870 har 800. Samtidigt er hukommelsesbåndbredden gået fra 115.2 GB/s til 153.2 GB/s, mens kortets "idle power" er gået fra hele 90 watt og ned på sølle 27 watt. Særligt er det interessant at se, at en stigning fra 160watt (på HD4870) til 188 watt på HD5870, giver den dobbelte rå regnekraft, med en strømforbrugsmæssig forøgelse på blot 27 watt.
HD5850 kan der læses nærmere om specifikt og ses på under de grafer jeg har indsat for neden og mellem de to "linier" jeg har indsat, hvor jeg kort gennemgår de få forskelle der er mellem HD5850 og HD5870.
Rent faktisk svarer et HD5870 grafikkort i rå regnekraft til 177 styks IBM Big Blue, da denne supercomputer blev lanceret. siden et HD5870-kort har en rå regnekraft på hele imponerende 2,71 Traflops. Til sammenligning skal det nævnes, at HD4870 har en Teraflop regnekraft på 1.2.
Dette svarer til en rå forøgelse i beregningskraft på ikke mindre, end 126% mere, end forgængeren HD4870, sammenlignet med HD4800-serien. Og det er ikke så lidt, når vi skal sammenligne grafikkort og disse skift i generationer. Faktisk har vi ikke set en så markant forskel på grafikkortgenerationer før, målt i rå regnekraft.
Med HD5800 serien - der har været kendt som "Evergreen" - har AMD lagt kraftigt ud med verdens første DirectX 11 kompatible GPU. Derved er grundlaget lagt for en massiv succes og ydelse, hvor AMD pt. står helt alene med deres allernyeste og bedst ydende teknologi.
Om HD5850 og dennes GPU, samt hvordan denne adskiller sig fra HD5870, rent teknisk:
"Stripper" man HD5850 af fra hinanden og afmonterer referencekøleren, så vil man ikke se de store forskelle. Bagpladen på HD5850 er anderledes, end på HD5870, hvor man har brugt en massiv, tung metalpalde med ATI's logo trykt. Men under sidder der den nøjagtigt samme 40 nm AMD/ATI GPU. Denne chip/GPU har dog fået "fused" nogle funktioner ud under produktionsprocessen. Og specifikt er forskellene mellem HD5850 og HD5870 da også, at kun det at HD5850 har 160 Stream Processsorer (det NVIDIA nu kalder CUDA Cores på Firmakortet) mindre, end sin "storebror" HD5870.
Der er dog foretaget enkelte justeringer, som til sammen udgør HD 5850: to rækker SIMD instruktionssæt er blevet deaktiveret, hvorfor Radeon 5850 kun har 1440 stream processorer og ikke 1600, som sin storebror. Clockfrekvensen på referencekortene (hvoraf de to nyligt testede HiS er sådanne) sat til 125 MHz lavere på GPU'en og 1000 på de lynhurtige 256-bit GDDR-5 RAM, hvor HD5870 kører ved 850 MHz på GPU'en og 1200 MHz på RAM. Til sammenligning har AMD/ATI, valgt, at "neddrosle" det nyligt udkomne HD5770 med en RAM-bus båndbredde på kun 128-bit.
Ofte har mange en tendens til, at de bare gerne vil have det største der findes - i hvertfald når det kommer til gamer grafikkort. Men her skal man bestemt ikke forklejne HD5850, som rent faktisk er ret meget kraftigere, end sin lillebror i topsegmentet, HD4870. For mig ser det ud til, at dette kort bliver endog rigtigt spændende og meget interessant for rigtigt mange mennesker.
Nye features, teknologier og koncepter bag AMD/ATI's nyeste udspil på grafikkort markedet:
Nye features er det naturligvis også blevet til, med den nye serie. Med ATI Stream- og DirectCompute-funktionen i DirectX 11, kan opgaverne bedre fordeles mellem GPU og CPU. Og her står AMD som sagt pt. helt alene med denne funktionalitet, indtil videre. Faktisk er regnekraften i en HD5870 GPU 177 gange større, end regnekraften på IBM's ældre Big Blue computer, målt i rå TeraFlop beregningskapacitet. Og HD5870 benytter da også nyeste teknologi ved brug af lynhurtige GDDR-5 RAM og 40 nm produktionsteknologi.
Nedenfor her, ses AMD/ATI's "roadmap"(/udgivelsesplan) for den kommende serie af Radeon HD5000 grafikkort. Som vi kan se, lanceres "Cypress"/HD5870 som det første kort i serien; et highend grafikkort i 300$-klassen. Herefter, faktisk allerede indenfor de næste 2 måneders tid, vil "Hemlock"/HD5870X2 med hele 2 RV770 GPU'er, lande på butikshylderne. Og hér snakker vi altså virkelig highend, men altså også et kort, der formentlig bliver temmelig dyrt. Herefter vil der komme både en mindre chip til mainstream grafikkort, samt en endnu mindre chip til lowend brug i starten af 2010.
AMD's erklærede mål med HD5800-serien er, at redefinere brugerens oplevelse af spil, med fokus på højere opløsning på større skærme, med mere realistisk grafik. Alt sammen ting der skal opnås, ved hjælp af Eyefinity-,Stream- og DirectX-teknologierne. Bl.a fordi 5800-serien vil give mulighed for skærmopløsninger på 2560x1600, i hele 24 megapixels High Definiton opløsning, hvor eksempelvis et enkelt HD5870 grafikkort kan drive hele 3 skærme på en gang der alle kører i opløsningen 2560x1600.
Du kan finde en flot demonstrationsvideo fra AMD af Eyefinity teknologien på YouTube hér:
Brugen af DirectX11 teknologi er helt klart en stor fordel i spil, da DX11 understøtter "multithreading" og derved kan balancere belastning mellem GPU og CPU langt bedre end hidtil, hvilket skulle betyde en stor forskel mellem flerkernede og ikke-flerkernede CPU'er. DirectCompute 11 i DirectX 11 vil give store ydelsesforbedringer i spil og 3D-brug. Bl.a. betyder skiftet fra DirectX 10 til DirectX 11 en markant reducering i antallet af trekanter/triangles og polygoner, hvilket muliggør en højere billedkvalitet. Den nye teknik i DirectX 11 der hedder "Tesselation" giver markant bedre og mere bløde, realistiske skygger og langt større detaljegrad på eksempelvis personfigurer i 3D-skydespil. Kort sagt understøtter HD5800 og HD5700-serierne alle de nyeste funktioner, der findes i Windows 7. Så skal man ud og købe et nyt grafikkort nu, hvor Windows 7 lanceres indenfor få dage, er det bestemt et grafikkort fra Radeon HD5000-serien, man skal vælge sig at købe, pt..
Med HD5870 overskred AMD faktisk Moores lov, omkring stigning i beregningskraft indenfor segmentet GPU'er/grafikkort/grafiske chips som I kan se herunder - og det er faktisk lidt af en bedrift. I kan se en graf nedenfor omkring dette:
Cypress(HD5870/HD5850) er det alle gamere/spillere bør ønske sig, hvis de ikke ønsker at vente på, at nVidia udgiver deres GT300 GPU. Pt. er HD5870 verdens mest avancerede grafikkort, endda til en yderst favorabel pris. Jeg har i skrivende stund set et kort med 1GB RAM til kun sølle 2.395,- DKK. Altså har det reelt aldrig været billigere, at skaffe sig den allerseneste grafikteknologi - og her er AMD's nye HD5870 alle konkurrenternes teknologi særdeles overlegen. I øvrigt yder HD5850 og HD5770 også glimrende indenfor de segmenter disse er tiltænkt. Her er der bestemt heller ikke noget, at klage over.
I øvrigt har AMD/ATI med HD5000-serien vægtet grafisk ydelse kontra det "at være grøn"/miljøbesparende utroligt meget med den nye HD5000-serie. I kan nærlæse omkring strømforbruget for dette nye topkort under "Test og Overclocking", i bunden under sektionen "Strømforbrug".
Da 5000 serien understøtter DirectX 11 og DirectCompute, der udkommer med Windows 7, er dette fremtidssikret langt frem i tiden.
Fordelene ved DirectX 11 teknologien kan ses på denne illustration - og her fremgår det at der klart er meget, at vinde ved at benytte DirectX 11 teknologien for såvel forbrugeren, som spiludviklerne:
For superentusiasterne, eller dem der arbejder med store grafiske projekter, vil det være muligt, at benytte hele 24 skærme i en opløsning over "Full HD" ved brug af CrossFireX og 4 styks "Radeon HD5870 Eyefinity Six Edition" grafikkort. Denne specifikke udgave af HD5870, med 6 udgange i, er dog endnu ikke udgivet endnu. Skal man køre med mere end 3 skærme pr. grafikkort, skal man altså have denne specielle version.
Her er en række billeder der illustrerer, hvordan Eyefinity-teknologien kommer til, at fungere - i "gamle" dage hed Eyefinity HydraVision (så vidt jeg husker det):
Det var "lidt" om teknologien bag de nye Radeon HD5000-serie grafikkort fra AMD/ATI. På næste side, pakker vi sagerne ud...
Fin anmeldelse. HD5850 er virkelig en stærk grafisk løsning til et fair budget.
Generelt skal man måske gøre opmærksom på at Call Of Juarez kører bedst på ATI hardware - så at sammenligne nVidia og ATi kort i den benchmark er lidt som at gøre det samme i Vantage med Physx på. Hermed ikke sagt, at i ikke må gøre det - det er helt fint med mig, -bare lige gøre opmærksom på at nVidia ikke kort ikke er helt skarpe i CoJ DX10 benchmarken.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 22-10-2009 09:03:03.
#2 Galt billede rettet til korrekt billede - tak! 🙂 Pt. vil GPU-z ikke registrere OC-values så derfor passer GPU-z ikke. Screenshottet er taget med kortet OC'ed.
#3 Hvor passer watt-angivelse/billede ikke? ☹
#1 Vi tager ikke forbehold for, at visse tests favoriserer visse kort, da vi tester med en bred vifte af benchmarkers 😉 Og det er aldrig til, at vide fra kort til kort hvordan en given tign virker 🙂
Hvad køre du af mhz på cpuen da 11500 i vantage ikke er meget Har lige fået mig mine 4 stk HD5770 og ved stock på cpu AMD PHII 965 ved 3.4ghz der laver jeg lige over 10500 på et kort..
Et HD5850 laver 13000-15000 i vantage performence det kommer an på om det er med I7 eller PHII cpu så 11500 er ikke rigtigt det må være den driver der bruges da nogle af de drivere der er til HD5800 serien har ydelses problemer i nogle spil og tests