Test: SteelSeries Siberia Full Size headset

Lyd d.  15. januar. 2010, skrevet af jmose 8 Kommentarer.  Vist: 11942 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SteelSeries
DK distributør: SteelSeries

Layout / Design

 

 

Headsettet er slet og ret sort. Sort på bøjlen, sort på puderne og sort kabel. Selve headsettet ser meget "let" ud, ved første øjekast. Nogle headset kan virke som om de er bygget som tanks - men SteelSeries Siberia ser meget let og luftigt ud. Som noget der er bygget til timelang komfort. Den øverste bøjle er stationær, eller fastmonteret om man vil. Imens den nederste bøjle,  faktisk er den som gør headsettet meget brugervenligt. 

 

 

På toppen af den nederste bøjle er Steelseries skrevet med store hvide bogstaver. Bredden på bøjlen (hvis man kan sige det) er 3.5 Cm på det bredeste stykke - så der burde være komfort på toppen for selv den mest tykhovedede.

 

 

Her ses så lige selv hørebøfferne lidt tættere på. Selve puden er så stor at faktisk hele ens øre er inde i hørebøffen. Og selvom det lyder lidt ubehageligt, er det faktisk lige modsat. Og det virker også i praksis. For man undgår at headsettet sidder lige på flippen eller "overkanten" af øret, hvilket til gengæld bliver ubehageligt meget hurtigt.

 

 

Headsettet er af det man kalder den åbne type. Det betyder at selve hørebøffen ikke er bygget på som et lukket kabinet - men derimod også afgiver lyd bagud. Man har så lyddæmpet det bagved enheden, for ellers går der ligesom noget af ideen med at sidde med headset. Det giver også et lille plus på vægten, idet headsettet bliver lidt lettere på grund af mindre "bygge materiale".  

 

 

Den nederste bøjle, som er den der giver komforten, sidder i elastiske strenge. Selve strengen er af tynd metal tråd, der kan bevæge sig alt efter hvor man nu placerer headsettet. Det er en genial måde at opnå komfort på. For det betyder at man ikke skal starte med at "indstille" headsettet så det sidder ordentligt, men derimod bare kan bruge tiden på det man kom for. Nemlig spillet eller musikken.

 

 

Jack-stikket i pølsenden. Enkelt, forgyldt og placeret i en helstøbt plastikkappe. Mere er der vist ikke at sige om det.

tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2010 11:36:02
Svar/Indlæg:
20170/383


Hvor er det dog en fornøjelse at læse en test af et headset, hvor det ikke kun er mængden af bas der kan pumpes ud, der vurderes på.

God læsning 🙂


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2010 12:01:55
Svar/Indlæg:
2343/272
Rigtig god test!

Og især godt at der er referencer at sammenligne med ved både lydkort og headset :yes:


plyk
 
Superbruger
Tilføjet:
15-01-2010 15:35:53
Svar/Indlæg:
53/15
nu har jeg et sæt sennheiser hd200 og mange af mine venner har det SteelSeries head sæt vil da sige mine spiller noget bedre musik end dem


g33kn
 
Overclocker
Tilføjet:
15-01-2010 15:41:40
Svar/Indlæg:
171/21
er det v2 i tester der?. for så ku i skuda godt lige fixe de billeder os..


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
16-01-2010 17:37:50
Svar/Indlæg:
5363/442
#4 Det er ikke version 2..


SIOUX
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2010 01:59:26
Svar/Indlæg:
1478/40

jeg har lige købt sådan et headset, men bare modelen hvor der følger en " virtual surround 7.1" dims med (lol) og en glimrende lille microfon, som kan klipses på tøjet eller bordkanten..den er faktisk rigtig god :)


ZeroSeven
 
Nørd
Tilføjet:
21-01-2010 12:55:02
Svar/Indlæg:
7/3
Har selv et headset der ligner dette på en prik, det er godt nok dengang det udkom under navnet Icemat Audio. Jeg har sgu været glad for det i mange år, det er dog slidt og den ene hørebøf er gået løs(så den hænger kun fast da den er tapet.)


empowerment
 
Superbruger
Tilføjet:
10-04-2010 23:51:53
Svar/Indlæg:
383/36
Jeg kan godt nok ikke forstå der ikke var en mic til. det var der til mit du kunne sætte på dit tøj(med mindre man spiller nøgen)