Layout / Design
Det testede kort fra HiS er baseret på AMD/ATi's referencedesign og derfor er der ikke yderligere, at bemærke end vores standardsektion til dette kort. jeg vil dog gerne her bemærke, at HiS HD5970 overholder det 25%'s headroom AMD/ATI lover for HD5970-baserede kort, da jeg opnåede 26% OC på GPU'en uden problemer. For størrelses og vægt vil vi dog anføre og vise følgende:
Vægt: |
1.200 gram (ca.) |
Længde: |
31 CM |
Bredde: |
Dual Slot |
BEMÆRK venligst hér, at kortet er ualmindeligt langt og vejer ganske meget. Det kan derfor IKKE anbefales som opgraderingskort, eller til LAN-boks eller HTPC-brug. Kortets blæser under OC-brug er så voldsom så det anbefales, at fastgøre kortet med BEGGE de to muligheder der er for skruefastgøring. Langt de fleste kabinetter kan IKKE rumme dette grafikkort, så man skal normalt mindst have et Full Tower ATX-standard kabinet for, at være sikker på kortet passer ind i éns computer. Pt. vides det kun at 3 medium size towers har plads til HD5970 - her iblandt skribentens CoolerMaster HAF-922. Som andre kabinetter vi ved kortet passer i kan nævnes Antec TwelveHundred (men kun lige). De 31 CM er målt fra bagsiden af backplaten til spidsen af plastikindsugninger på kortet.
Længere nede kan I se billeder af kortet monteret og lagt op imod en række andre kort fra AMD/ATI. Yderligere har jeg lagt kortet op sammen med et NVIDIA GTX-295, til sammenligning.
Støj og larm og varme:
Den påmonterede referencekøleløsning giver ikke anledning til kritik på nogen måde. Kortet larmer ikke mærkbart eller hørbart, mere end et HD5870 ved normal brug, hvilket er meget lidt. Dog larmer det som en mindre støvsuger med blæseren sat til 100% under maksimum OC-grad. Men mindre kan man ikke med rette forvente for et single-PCB, dual-GPU grafikkort i denne klasse af ydelse. Ved normal brug og belastning kommer blæseren sat til automatisk styring ikke over 41-43% og er derved meget lydsvag. På max. OC med blæseren sat til 100% er kortet dog rent ulideligt, at høre på - jeg overvejede rent faktisk, at hente mine elektroniske høreværn jeg bruger når jeg skyder med sportsriffel for, at holde larmen ud, under OC-testen - og min kæreste udvandrede og gik over til sig selv, da jeg kørte OC-test med blæseren på max. ydelse. Men ros skal AMD/ATi have for, at køleløsningen med det nydesignede "vapour champer" holder begge GPU'er og RAM grundigt kolde ved normal brug.
Her kan I se billeder af AMD's HD5970 referencekort og HiS HD5970:
Rent fotografisk er det lykkedes, at lave fokus på og gengive en del, af den enorme køleprofil - der er udført i rent kobberi bunddelen og aluminium i topdelen - der udgør hovedkernen i det AMD/ATI kalder for "Vapour Chamber" - der oversat til forståeligt dansk betyder "dampkammer" - altså det sted varmen skal mikses med den koldere luft der blæses igennem dette.
Af tilslutninger er der som det kan ses to DVI-I porte og en MiniDisplayPort. Sidste skal vi vænne os til, at se da denne er kompatibel med HDMI og DisplayPort og lige er blevet vedtaget, som værende den næste standard til billede -og lydoverførsel indenfor et hvert type medium/hardware.
For at anskueliggøre størrelsen af dette enorme grafikkort har jeg her indsat alle de referencekort jeg har liggende pt. så man kan sammenligne, alt efter hvad kort man nu ejer (eller har set hos andre):
Hér ses AMD/ATI HD5970 2GB, HiS HD5870 1GB, HiS HD5850 1GB, AMD/ATI HD5770 512 , AMD/ATI HD4770 512 og HiS HD4870 1GB IceQ4+.
Nedenfor ses så - meget aktuelt - AMD/ATI HD5970 2GB lagt op imod nærmeste konkurrent - NVIDIA GTX-295 1.792 MB:
Og endeligt 3 fotos af kortet monteret så I alle kan danne Jer en fornemmelse af dette korts enorme størrelse og omfang:
Ledninger og kabler kan kun akkurat være der:
Kigger man nærmere på bagsiden af kortet - set monteret hér - kan man se, at montagen af de to GPU'er er identisk med HD5870 - dog er den ene GPU monteret spejlvendt af den anden - hvorfor vides ikke.
Som på HD5870 og HD5850 er den røde stribe plastik i toppen af kortet kraftigt UV-reaktiv. Jeg har testet dette med min UV-lygte, men denne gang udelader vi fotos af det aktuelle kort testet. Disse fotos er meget svære, at tage så derfor vil jeg henvise til mit UV-foto af HiS HD5850 1GB:
Standardsektion om HD5970 Hemlock:
Tilslutninger, mål og vægt:
Kortet benytter 1x6-pins PCI-E og 1x8-pins PCI-E strømstik. AMD anbefaler at man IKKE benytter molex-4 pin x 2 til PCI-E 8-pin konverterstik, da det med 5970 Hemlock kan/vil overbelaste strømforsyningen/PSU'en for meget - og det særligt hvis man aktiverer OC-mode og kører kortet de 25% over normal fabriksclock. Stikkene er bekvemt placeret i toppen af kortet, bagerst så man ikke får problemer med montagen af disse, ligesom på GTX-295 og HD5870.
Interfacemæssigt har kortet to DVI-I interface og et MiniDisplayport stik. DVI-stikkene kan konverteres med en DVI-til-HDMI konverter og derved får man både lyd og billede overført via sit HDMI-kabel - nemt og bekvemt, da AMD/ATI kortene i 5000-serien har indbygget 7.1 lydkort. Når kortet installeres kommer der en ny lydenhed i Windows interface og her kan man skifte mellem default/standard lydoutputenhed. Her skal man så skifte med 3-4 klik med musen alt efter, om man ser film på sit fladskærmstv, eller bruger højttalere/headset koblet på PC'ens lydkort.
Længden på kortet er hele 31 CM (knap 4-5 CM længere end HD4870X2 og GTX-295).
Her skal man hæfte sig meget ved længden af kortet, da dette er så langt så man får problemer med kabinetter der ikke er full size tower ATX, iflg. AMD. Så mål hellere efter, om kortet kan være i dit kabinet før du køber det - for det kan være du skal investere i nyt kabinet for, at få plads til det.
Som det ses på specifikationerne er kortet clocket ved de samme frekvenser, som HD5850. Dette er gjort for, at spare strøm og reducere varmeudvikling, således at kortet kommer med et overclocking potentiale på hele imponerende 25%. Og dette er iflg. AMD udelukkende gjort for,at tilgodese entusiaterne der tweaker og overclocker deres grafikkort. Dette er iflg. AMD også årsagen til kortets længde, da entusiasterne (som er det segment dette kort er rettet imod) ofte har de helt store kabinetter til deres hardware.
Årsagen til kortets relativt lave clockfrekvenser er også, at kortet "kun" bruger 300 watt på full load og imponerede 42 watt idle, i Windows 7. Kortet er specialdesignet således, at den ene GPU frakobles helt og holdes med en meget lav volt-spænding så den hurtigt kan vækkes fra "sleep mode" når man sætter grafisk belastning på kortet. Når man overclocker kortet via Catalystdriverens AMD Overdrive funktion så vil kortet til gengæld på fuld OC sluge hele 400 watt. Så her skal man altså også være opmærksom på, at man skal have en strømforsyning med et 8-pins stik på, da en konverter her ikke nødvendigvis vil være nok, iflg. AMD's oplysninger. AMD's "sleep mode" på HD5970 Hemlock er ikke det man forbinder normalt med "sleep mode", men faktisk helt nede på ACPI S1 mode (nævnt for dem der ved hvad dette betyder).
Særligt specielt for HD5970 Hemlock er det dog, at kortet har fået specialudvalgt alle komponenterne og derved adskiller kortet sig markant fra HD5870, da det har monteret nogle helt specielt udvalgt og særligt testede komponenter! Selvom komponenter kan se éns ud med dem på HD5870 så de det altså ikke, iflg. AMD's oplysninger.
Yderligere har AMD indbygget et helt særligt strømstyringskredsløb, hvor der er brugt nogle særlige komponenter fra Texas Instruments til, at regulere kortets frekvenser og spændinger og overvåge disse real-time. Og det helt ned på et sådant niveau, at man kan udlæse via software, hvor meget spænding kortet trækker ud af de to 12-volts rails dette får strømmen ind via.
Kortets massive køleløsning har monteret et "vapor chamber" der er helt særligt opbygget til netop, at kunne holde til 400 watt TDP, uden at brænde varmt.
Så fik vi vist slået fast med syvtommersøm, at HD5970 Hemlock er overclockernes, tweakernes og topentusiasternes grafikkort...