Test: NZXT Zero II

Kabinetter d.  23. januar. 2010, skrevet af red_martians 3 Kommentarer.  Vist: 8511 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NZXT
DK distributør: MM distribution

Innovation

 

Under innovation tager jeg et kig på detaljerne. Det der gør dette kabinet unikt i forhold til de fleste andre.
 
 
 
Det vigtigste tiltag er deres valg af køleløsning. Her har man gået lidt mod strømmen og valgt at satse på standardiserede størrelser frem for større blæsere uden standard. Dette kan for selvbyggeren være meget positivt. Markedet med 80 og 120mm blæsere er meget stort, og man kan få blæsere i praktisk taget alle slags kvalitet, varianter og prisklasser. Som tidligere nævnt kan man jo vælge at sætte noctua-blæsere i, som er kendt for at have stort airflow og minimal støj forhold. Dette er dyrt og ville nok løbe op i over 1000kr alene for blæserne. Men man har muligheden, og jeg finder det ret positivt at denne løsning også er på markedet. Chieftech og thermaltake jeg tidligere har haft kig på, brugte meget store og ikke standardisere blæsere. Disse kan ikke skiftes ud, til gengæld er blæseren med fra fabrikken, og så store blæsere drejer meget langsomt rundt og støjer meget lidt........altså i teorien. Det er så ganske problematisk at skifte dem ud, hvis man er utilfreds med støj, airflow, farve osv.
 
 
 
Nu vi har fat i blæserne kan vi også se lidt nærmere på deres 80mm-løsninger. At placere en blæser i toppen kan give meget mening, da varm luft søger opad og derfor kan samle sig som en lomme i toppen af kabinettet. 80mm blæseren i bunden kan til gengæld køle grafikkort der er placeret lavt i kabinettet. Noget der nok ofte vil opstå, da flere og flere bruger SLi og crossfire løsninger.(altså flere grafikkort til at trække en skærm) Det er positiv tankegang, og 80mm blæseren i bunden er godtaget, da det nok nærmest er umuligt at få plads til både 120mm samt bundkort, stik osv. I toppen havde jeg gerne set at det var en 120mm blæser. Nok mest for syns skyld, da det næsten ser komisk ud i dag med 80mm.
 
 
 
Placeringen af strømforsyningen er øverst oppe. En god ting når man tænker airflow, da den som tidligere nævnt, kan fjerne den varme luftlomme der kan danne i toppen af kabinettet. Men her skal man altså sørge for at købe en strømforsyning med nogle gode lange kabler. Især hvis de skal nå ned i bunden. Jeg havde flere små problemer, men det lykkedes dog til sidst. Sjovt nok var kabinettets egne kabler næsten mere problematiske, da bl.a. lydkablet havde meget svært ved at nå ned til mit udgangsstik i bunden af bundkortet. Det skulle faktisk strækkes på tværs over bundkortet, hvilket sjældent er et kønt syn.
Harddiskskufferne er af den sædvanlige skrueløse slags. Man presser to holdere i siderne på sine drev, og snupti, så glider de ind på plads mellem skinnerne. Samme løsning gør sig gældende til, 3/½” og 5 ¼”-drev. Man kan derudover faktisk flytte rundt på de små gevindløse ”skruer” på holderne, så de er mere alsidige.
 
  
 
Fronten er som tidligere nævnt utrolig flot udført, føles solid, og lågen er tung men virker solidt hængt op. Den er plastik man føles mere som tungt stål. Power-knappen er flot integreret, og der er meget lidt slinger på knapper og hængsler. Lyset er faktisk også overraskende afdæmpet selvom det er blåt
 
 
At man har valgt at sætte en e-SATA på toppen finder jeg lidt underligt, jeg havde gerne set 4stk. USB i stedet, især når de to USB-stik ligger lidt kluntet op og ned af hinanden. Det kan give problemer med f.eks. at have to ”fede” USB-nøgler i på en gang.(et problem med bl.a. min corsair voyager som er en ganske populær flash-disk) Jeg har endnu til gode at se den første der bruger e-SATA på sin computer.
 
  
 
Herover at par små detaljer. Bl.a. bliver man aldrig træt af at producenten har tænkt på skruetrækkeren.
 
   
 
Alt i alt, er det ikke det mest innovative kabinet. Konstruktionen holder helt sikkert, men er meget konservativt og på grænsende til kedeligt. Mange af de muligheder dette kabinet giver, er oftest standardløsninger hos konkurrenterne.
Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2010 12:08:48
Svar/Indlæg:
8762/174
Det første aluminium zero kabinet er imo pænere.

Men en fin gennemgang af kabinettet 🙂

Det kan dog godt lade sig gøre at montere en tripple radiator inde i selv kabinettet under psu.



thorkilry
 
Superbruger
Tilføjet:
26-01-2010 16:36:51
Svar/Indlæg:
147/3
Har du ingen USB i din(e) skærm(e)?


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
26-01-2010 21:59:01
Svar/Indlæg:
7881/1165
#2: næææ, er det underligt? 😕