Med den nye integrerede grafikchip i Intels 600 serie er det nødvendigt med et redigeret chipset, da P55 ikke er lavet til det. Kort fortalt er H55 et neddroslet P55, med fokus på mediecenter/mainstream brugere, men lad os da lige tage et kig på forskellene.
Da H55 skal kunne køre med den integrerede grafikdel i core i5 600 serien, er der til føjet en FDI bus mellem cpu og chipsettet. Der er dog stadig 16 PCIe 2.0 lanes til rådighed, og de kan splittes op i 2x 8 lanes til et Crossfire setup. Officielt understøttes DDR3 ram op til 1333MHz, men som vi skal se på vores ASRock H55DE3 board så er det intet problem med 1600MHz ramblokke.
Der er to færre USB porte end på P55, fra 14 til 12 styk, og der er ikke understøttelse af Intel Matrix Storage teknologi. Men ellers ser det ganske fornuftigt ud, og for de fleste mennesker vil det ikke betyde noget at skulle nøjes med 12 USB porte, og leve uden RAID.