Layout / Design
Og sådan ser den så ud. Altså USB sticken. Farverne er sort og rød og ellers intet andet. Oversiden - hvis man ellers kan tale om det på en USB stick - er præget af Patriot XT med store tydelige bogstaver. Gummibelægningen er af en meget blød type, som nærmest indkapsler USB sticken. Det er tydeligt at der er gjort tanker i retning af holdbarhed.
Og så lige et billede uden hat på. Materialevalget på denne USB stick er plast med en kraftig gummibelægning. Det i kombination med Patriots formidable evne til at lave hukommelsesmoduler med livstidsgaranti, gør at Patriot kan love ekstrem holdbarhed på produktet. Hætten er lavet med samme bløde gummibelægning, og den lukker helt tæt når den er påsat. Der er kun et enklet hul i gummiet til USB stickens grønne funktionsdiode.
Lad os se at få den sat i maskinen og se hvad den kan levere.