Software
Lad os se nærmere på funktionen af selve produktet. Som det første forbinder jeg den til min Full HD skærm. Her anvender jeg det medfølgende HDMI kabel, og tænder efterfølgende for enheden. Det første der kommer frem er denne menu.
Man bruger piletasterne på den medfølgende fjernbetjening tl at bladre i de forskellige menuer,. Man finder hurtigt ud af, at der er 6 menuer at vælge imellem. Som det første vil jeg ind i setup, for at se hvilke muligheder jeg har for opsætning af Playon!HD enheden.
Under setup er der igen 5 undermenu'er. Den første jeg vil se nærmere på er System, da jeg ved at der er kommet en opdatering af firmware, og det er som regel en fordel at opdatere sin firmware til det sidste nye, for at rette eventuelle fejl og tilføje nye egenskaber. Jeg har koblet enheden til mit netværk med et ethernet kabel, og min router sørger for at tildele Playon!HD enheden en adresse, og så er man på nettet. Nemmere bliver det ikke.
Link til support for Playon!HD mini: http://www.playonhd.com/en/#support
Det står i manualen hvordan man skal gøre. Det er 3 simple trin der skal til for at få opdateret sin firmware.
1. Som det første skal man gå ind på deres hjemmeside under support, og downloade den nye firmware på sin alm. computer.
2. Derefter ligger man IMG filen over på en usb memorystick og efterfølgende sætter man den i Playon!HD enheden.
3. Under Setup menuen er der en undermenu, der hedder System. Den klikker man på to gange, så opdaterer systemet automatisk fra din usb stick, og melder selv når den er færdig.
Med den nye firmware installeret vil jeg nu gennemse resten af setup menuen. Her har jeg valgt at lade alt stå på standard, for at se kvaliteten af billedet før jeg justerer på det.
Nu hvor vi er gang med USB pinden, kan vi jo lige så godt fortsætte. (USB pind følger ikke med Playon!HD) Jeg har kopieret nogle mediefiler i forskellige mapper på min USB pind, for at se hvor let Playon!HD enheden kan afspille mediefiler fra et eksternt medie. For at kunne afspille fra en USB pind, skal vi under hovedmenuen klikke på browser menuen. Under den er der 5 muligheder for at finde og afspille mediefiler.
Da det er USB porten der bruges, klikker jeg på denne Menu (her kunne der lige så godt side en USB harddisk hvis man havde det). Nu kommer min USB pind så frem, og herfra er menuen bygget op ligesom i Windows, så det er noget de fleste kan genkende.
Det er nu muligt via 4 undermenuer, enten at vælge alle mediefiler, eller enten Musik, Billeder eller Film. Hvis man ved hvad man leder efter, så synes jeg det er lettest at bruge All type menuen, da den starter op med den. Alle mine mapper på USB pinden dukker frem, og jeg kan ved hjælp af fjernbetjeningen selv bladre i dem.
Jeg vælger Stargate menu'en, og bladrer ned på min backup Film, inden jeg klikker på den, kommer der et lille preview billede af filmen ude i siden. Yderst smart hvis man har mange medie filer i samme mappe. Den første film jeg vil afspille, er VOB format alm. DVD materiale, her har Playon!HD enheden ingen problemer med at finde de forskellige klip hurtigt, og kan nemt afspille den i fuld format på mit TV. Både lyd og film er ligesom hvis den blev afspillet i en DVD maskine.
Hvis det er den ønskede film man vil se, klikker man bare på fjernbetjeningen og så går det løs. Hvis man har en en film med undertekster eller ekstra materiale, har man også mulighed for at vælge det, ligesom på en DVD skive.
Ligeledes har jeg afprøvet Xvid, Avi og DivX, igen var der ingen problemer med at afspille dem, den fanger filerne lige så hurtigt som på en computer, og afspiller dem lige så flydende
Lad os se om den kan afspille en MKV Full HD film... Igen nupper jeg min stargate film, denne gang i en Blueray udgave, og her er der ligeledes ingen problemer med at finde og afspille den, både billed og lyd er flot, og man kan godt se forskel på DVD og Blueray udgaven. Det manglede da også bare. Har du DVD film liggende som ISO filer klarer Playon!HD Mini også at afspille dem uden videre.
For at forblive ved USB porten, så er der under hoved menuen, en menu som hedder File copy. Hvis man har tilkoblet en USB harddisk, en USB pind eller kører over netværk, kan man kopiere medie filer via denne menu. Jeg har valgt at bruge to USB pinde lige for at vise det.
Jeg vil kopiere fra USB til USB Efter at have valgt hvad jeg vil kopiere, kan man på modtager drevet oprette en mappe til filerne ved hjælp af fjernbetjeningen.
Når alle de filer man vil kopier er valgt og ens nye mappe er oprettet på modtager drevet, kan man vælge om man vil flytte eller kopier de valgte filer, under hele forløbet er der vist på skærmen hvad du skal trykke på.
Efter endt kopiering bliver man spurgt om man vil browse de nye filer hvis man straks vil se eller høre det man har kopieret. Der er også den mulighed at man kan flytte/kopier rundt på ens filer på det enkelte USB drev.
Nu hvor Mp3 filerne er kopieret, skal de da også lige afprøves, igen finder Playon!HD enheden med det samme Mp3 filen, og lyden er lige så go som hvis du afspillede den direkte fra en CD på dit anlæg.