Turbo Core Control
Turbo Core Control er ganske smart, og vi tester her lidt yderligere for at se, hvordan det virker. Vi bruger programmet Wprime, til at aktivere de forskellige kerner.
Første kerner bliver aktiveret, og vi kan se, at det giver udslag i den 6 kerne, som springer til 3.6 Ghz.
2 kerner aktive, eller det vil sige, sådan da. Ud af de utallige screenshots jeg tog af denne test, så formåede jeg aldrig at se mere end 1 kerne på 3.553 Ghz. Jeg tror egentligt nok at begge kerner løber det de skal, og det giver da også udslag i resultaterne længere nede, men AOD kan altså ikke helt kapere det. Alle graferne står og hopper og danser under test.
3 kerner aktiveres, og lig nu mærke til noget underligt - jeg var jo af den overbevisning, at man brugte de samme 3 kerner hver gang til at clocke frekvensen op, men denne gang er kerne 6 idle, mens AOD viser kerne 2 og 4 som under brug. Men igen mangler den sidste kerne for at regnestykket går op, men det gør det nu alligevel når vi kommer til resultaterne.
4 kerner aktive, og nu er der ingen kerner over 3200 Mhz, men til gengæld er de nu alle sammen på 3200 Mhz, og ikke før hvor de væltede rundt under testen.
5 kerner i brug, intet specielt her.
6 kerner i brug, intet specielt her.
Resultaterne sat op i en graf viser, at 1, 2 og 3 kerner følger hinandens ydelse rigtig fint, og er næsten lineær i skaleringen. Går man til 4 kerner, så burde den have scoret under 10 sekunder, hvis den havde kørt på 3.6 Ghz, men da den er clocket ned til 3.2 Ghz nu, så ender vi på næsten 12 sekunder. Herefter passer pengene igen, når vi nu ved, at alle kerner kører 3.2 Ghz, og vi slutter på imponerende 8.733 sekunder.
På næste side skruer vi lidt op for juicen, og ser hvad vi kan presse ud af denne chip.