Test: Ozone Ground Level L

Styre-enheder d.  22. september. 2010, skrevet af Freke 2 Kommentarer.  Vist: 7031 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Ozone Gaming
DK distributør: Custom Data

Test

 

 

Testmaskinen består af :

  • To mennesker  - et hunkøn og et hankøn (for diversitetens skyld)
  • Et flisebord, et direktørskrivebord, et spisebord, et spejl, en sofa, en seng og to par knæ
  • Diverse blade, magasiner, aviser, printerpapir, papstykker, karton
  • To FuNC Surface 1030 måtter (en slidt, en splinterny - begge sider, ru og glat)
  • En Icemat glasmåtte, version 1 med fødder
  • En Razer neoprenmåtte til bærbar (lille rul-sammen model) 
  • En 6-kernet PH II x6 Thuban AMD-baseret testmaskine, specialdesignet til grafik og gaming
  • En 4-kernet PH II x4 Deneb AMD-baseret testmaskine specialdesignet til gaming, multimedie og Internet
  • En 2-kernet C2D Wolfdale Intel-baseret kraftig mediecentermaskine (HFX Micro MC-400)

Test og i brug:

Jeg må nok indrømme, at da jeg så musemåtten tænkte jeg: "den var da ALT for stor". Men den antagelse tager jeg i mig igen, da jeg synes det er en stor fordel efter at have testet måtten.  Dette er fordi musemåtten er så stor så den fint dækker ens underarm, da jeg er typen der ergonomisk bruger musen "med armen" og ikke "med hånden", eller "med håndleddet". En stor ulempe mht. størrelsen på musen er dog, at måtten hurtigt bliver svedig (og ens arm med). Men det problem har Ozone Gaming en løsning på, for som før nævnt kan man bestille måtten i small, large og XL, alt efter hvad type ergonomi man individuelt benytter en mus med. Det har stor betydning for helbredet og præcision, samt hastighed i alle typer spil, samt daglig desktop-brug. Således fås denne måtte altså, så den passer lige til den person der køber den. Jeg har testet måtten ved brug af 8 forskellige mus for, at se hvordan den virker med mange forskellige slags mus.

Den første mus var legendariske Razer Boomslang 2007 CE der kørte perfekt på måtten. Derpå brugte vi Logitech MX1000 Laser - den kører simpelthen ALT for langsomt på denne måtte. Næste mus i rækken er AGK trådløs lasermus fra Aldi. Den virkede ret godt og var næsten ligeså hurtig i normal mode, som Razer Boomslang 20017 CE. Næste mus var en gammel - meget slidt - rød Targus laptopmus. Den kørte godt på denne måtte. Næste mus benyttet var ligeledes en oldsag -  nemlig Logitech MouseMan Optical Dual sensor (infrarød). Denne mus kørte ligeledes udmærket på måtten. Derpå testede vi med med Microsoft Wireless Laser Mouse 8000 på bluetooth til mediecenteret. Denne mus kørte faktisk overraskende helt perfekt måtten, hvor måtten viker langt bedre, end med Logtitech MX1000 Laser. Ozone SMOG Laser Gaming Mouse kørte som forventet helt perfekt på Ozone Gaming's egen måtte, med sine specielle keramiske glidefødder. Her virkede kombinationen af producentens to produkter helt perfekt sammen. Sidste mus i rækken var den velkendte, gamle kuglemus med microswitches, Logitech M-S48A PS/2 kabel. Kendt fra utallige OEM-leveringer og starten på æraen for mus med scroll-hjul. Denne kørte også perfekt på måtten når den var skruet op på maksimum acceleration.

De mus der var software til fra producenterne har alle været installeret og konfigureret individuelt til Freke og WinterSilence på hver deres testmaskiner under testen for, at opnå det bedste billede af, hvordan Ozone Ground Level L-måtten fungerer i praksis - set udfra to personers indtryk, af begge køn, med forskellige brugermønstre og vaner, ergonomi, mv. Vi synes begge to, at måtten er glimrende og langt de fleste mus kører da også problemfrit på den. Det eneste man skal være opmærksom på er, at måtten er gigantisk stor (og vi mener GIGA-stor!) - så den kræver ret meget plads på skrivebordet. På et standard PC-bord kan den slet ikke ligge på nogen måde. Men som nævnt kan man købe denne måtte i 3. forsk. størrelser ved bestilling. Måttens størrelse på 1280 kvadratcentimeter er meget stort, i praksis, når man får foldet den ud af æsken.

Overclocking:

Testen kunne ikke udføres, da man derved ville pådrage sig brandskader på håndled og hænder, samt tænde ild i måtten. Uden LN2-køling går det ikke, at køre hånd og mus rundt på måtten ved høj hastighed, hvilket så ville bevirke forfrysninger, samt stivne måttens overflade. Peltier-elementer kunne heller ikke bruges, da de satte ild i bordenes overflader.

Vi går videre til konklusionen...

 

Reverb
 
Superbruger
Tilføjet:
22-09-2010 23:18:42
Svar/Indlæg:
454/68
Fin anmeldelse og super OC sektion 😛 , men drop de der "Vi går videre til..." nederst på siden - det bliver lidt noget "dobbeltkonfekt". Det er selvsagt at i går videre til næste emne mht side opdelingen som jo vises oppe til højre.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-09-2010 17:29:27
Svar/Indlæg:
813/49
Skulle lige se hvad det der Ozone var for noget.... Ozone har Smog i deres discontinued afdeling. 😉