Test: Ozone Attack

Lyd d.  16. november. 2010, skrevet af The_Dare_Devil 2 Kommentarer.  Vist: 8718 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Ozone Gaming
DK distributør: MM distribution

Design/ Layout

 
 
 
Attack virker som et solidt headset. Designet vil formentlig dele folk, da nogle er vilde med det rød/sorte, firkantede lidt voldsomme design, mens andre ville foretrække noget mere elegant. En ting kan jeg dog understrege, det føles som kvalitet!
 
 
På hver side af headsettet har Ozone påtrykt produktnavn-producent-logo kombinationen, som vi også finder på emballagen. Udførelsen er god, og det er som om at det ligger "under" den glatte, matte overflade, der er at finde på alle plasticflader.
 
 


 

På den anden bøf sidder mikrofonen. Som altid er den lavet således, at den kan rotere omkring det punkt, hvorpå den sidder fast på bøffen. Den kan dog hverken justeres i længden eller bøjes. Omvendt så bidrager denne løsningen til følelsen af kvalitet, og man kan ikke lade helt være med at tænke på de vise ord "keep it simple!".
 
 


 

Inde i selve bøffen gennemfører Ozone det røde tema ved at beklæde dette område med rødt stof. Igen er det en smagssag - men gennemført, det er det. Selve kontaktfladen mellem hoved og bøffer er udgjort at de klassiske puder, der i denne omgang er beklædt med et kunst-læder-lignende materiale. Det føles umiddelbart godt mod huden, og der er fin plads til ørerne. De varmer dog lidt rigeligt.
 


 

Bøjlen er ligeledes beklædt med kunst-læder-materialet, og den er som vanligt justerbar. Igen virker den solid, og den simple funktion fungerer fint.
 


 

Ledningen får i dag et billede for sig selv. Det skyldes, at Ozone her har valgt at kæle lidt for detaljerne og betrække ledningen med en form for sleeve. Ikke kun får det produktet til at fremstå mere færdigt og lækkert, det mindsker også risikoen for at ødelægge kablet. Chancen for at overleve mødet med hjulene fra en kontorstol bliver således øget kraftigt.
 
 
 
Ud over sleeve, pryder ledningen sig også med en lille fjernbetjening. Den er ligeledes påtrykt det gennemgående logo, og der er mulighed for at regulere lydstyrke samt at tænde og slukke for mikrofonen.
 
 
Og sidst, men ikke mindst, tilsluttets dette headset ligesom (næsten) alle andre headset vha. 2 x 3.5 mm jackstik.
SqueeZe
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2010 20:20:52
Svar/Indlæg:
243/11
Det minder da en smule om dette produkt:
http://www.media-tech.pl/page....
🤣


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2010 20:33:33
Svar/Indlæg:
422/58
#1 - Det må man sige :P