Layout / Design
Designet af køleren er i høj grad inspireret af den reference køler, der også sidder på HD 6870. Den er dog formindsket således at den passer på det kortere HD 6850. Kortet vejer også 300 gram mindre end storebroren, hvilket formentligt er grundet sparet metal i køleprofilen.
Kortet er således på ingen måde den samme fornøjelse at sidde ved siden af som HD 6870, og støjer betydeligt mere under load, og en smule mere ved idle. Derfor vil man formentligt også se at de fleste producenter skrotter denne reference køler til fordel for en lidt mere potent model. Vi kigger nærmere på ydelsen af køleren i test-afsnittet.
På tilslutningsfronten er HD 6850 magen til HD 6870 med to DVI porte, en HDMI port og som noget nyt 2 stk. mini-display porte. Altså bred mulighed for at tilslutte mange enheder på samme tid, hvilket der naturligvis også er lagt op til med Eyefinity teknologien. Imponerende godt for den type kort.