Test: ADATA Nobility Series NH03 External HDD

Harddiske d.  20. december. 2010, skrevet af rehan09 0 Kommentarer.  Vist: 15092 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AData
DK distributør: Interdata.dk

Testen

 

 

 

Testmaskinen består af :

Gigabyte GA-870a-UD3, BIOS F3
AMD Phenom II X4 965 (C3)
ATI ASUS 5830 1GB GDDR5
2x2 Kingston HyperX 1333MHz CL7
Corsair VX550 - 550W

Operativsystem: Windows Vista x64

ADATA N004 (Flash-USB/SSD)
ADATA NH03 (7200RPM, 1TB)
Samsung HD103UJ 1TB 7200RPM
Seagate 160GB 5400RPM (fra MSI Wind U123)

Flash diske til sammenligning:

Kingston SSDnow! 64 GB
OCZ Core Series 64 GB
Kingston Datatraveller 100 8GB

Programmer:

HD Tune Pro
SiSoft Sandra 2010 Lite

 

Denne eksterne harddisk er blevet testet i overstående programmer og vi skal nu se, hvordan den yder i forhold til både andre harddiske, men også SSD'er og USB-nøglen DT100.  Det er værd at nævne at den indbyggede harddisk ikke kan skiftes ud, og det er derfor ikke muligt at ændre på den ydelse som NH03 leverer (hvis man skulle have lyst til det). Det burde dog være til at leve med.

OBS.: Jeg har foretaget denne test sammen med ADATA's N004 flash drev og derfor er N004 testet direkte mod NH03.

 

 

Her ser vi den første læse-benchmark foretaget i SiSoft Sandra. Ved at se på USB 2.0 hos NH03, N004 og DT 100 er NH03 tydeligvis hurtigere end USB-nøglen, selv ved USB 2.0 hastigheder. Noget andet er USB 3.0 hvor N004 kommer helt op på 187,5 MB/s og slår NH03 med 81,34 MB/s! Det er hurtigt og endda med programmet "TurboHDD" viser det sig at N004 bliver 44,28 MB/s hurtigere ved brug af programmet i "Turbo-mode" og at NH03 ikke viser nogen ydelsesforbedring med programmet slået til. Underligt, ADATA reklamerer kun med deres TurboHDD program med NH03 og ikke med N004.

SATA II holder sig på 243/245,68 MB/s for Kingston SSD'en og N004, mens OCZ Core (den ældste version) ligger en del lavere. Der er ingen tilslutning til SATA II for NH03 og da man ikke kan tage harddisken ud, kan den kun blive testet med USB 3.0.

RPM (Rotations Per Minute) har en masse at sige ved hastighederne og det kan tydeligvis ses hos Samsung 7200 RPM med 94,86 MB/s hvor Seagate med kun 5400 RPM ligger på 57,83 MB/s.

 

 

 

Access Time (tilgangstiden) er en faktor som er vigtig når ens drev skal have information klar hurtigt.  SATA II er vinderen her, med den laveste tilgangstid for N004, og USB 2.0 er 9,5 gange langsommere end SATA II, men med DT100 som en undtagelse - 0,03 ms via USB 2.0. Resultatet forbløffer mig, da jeg ikke mener at det er muligt for Kingston Datatraveler 100 at præstere en så lav tilgangstid - jeg tager forbehold for fejl i programmet. 

NH03 ligger dog alligevel tæt på N004 og det er ret godt klaret, når man tænker på at disken først skal i omdrejninger før der kan læses fra drevet.

 

 

Random IOPs (Input/Output operations Per Sekund), en faktor som gør sig vigtig når du vil installere dit OS på dit drev og vil loade dit OS hurtigt. De mekaniske HDD har en hård omgang i denne test og vi kommer ikke højere end 71 IOPs. Det at disken skal komme op i omdrejninger, actuator armen skal være det rette sted osv. Her kommer SSD'er virkelig til sin ret og N004 præsterer 11203 IOPs med sin SATA II interface tilkoblet. Dog viser programmet TurboHDD, ingen ændring i ydelsen hos NH03 og det giver jo god mening at software ikke kan forbedre en mekanisk forsinkelse. 

 

 

 

Her i HDTune Pro er der tydeligvist ingen forbedring med TurboHDD aktiveret via USB 3.0 og hastighederne ligger meget jævnt. Vi er ikke tæt på SATA II men dog stadig et godt stykke over USB 2.0. Tilgangstiden er meget forståelig og SSD'erne fører (dog topper NH03 over OCZ Core SSD via USB 3.0). 

 

Videre til del 2...