Test: SPEEDLINK Ferret Gaming Mouse

Styre-enheder d.  08. december. 2010, skrevet af unnamet 3 Kommentarer.  Vist: 6833 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SPEEDLINK
DK distributør: Komplett.dk

OBS.: Da det er en test af en mus, hvor man ikke kan lave en decideret måling af performance, er testen 100% subjektiv og en vurdering af hvordan jeg synes at den klarer sig i hverdagen.

Musen er testet som både gamer mus og som notebook mus. Den er blevet testet på lidt forskellige overflader, en Steelseries mussemåtte, et bart skrivebord, en pult i et forelæsnings lokale og på en sofa. Til at teste musen med har jeg spillet Medal of Honor og surfet på internettet, samt navigeret i Wascana (et program til at programmere i). Til at sammenligne med har jeg en Logitech nano og en Roccat Kone.

I spil gør musen sig fint, bedre end Logitech'en, men dårligere end Roccat musen. Jeg synes at præcisionen umiddelbart er på højde med den min Roccat giver mig og jeg havde ingen problemer med at ramme hoveder, selv på lang afstand. Men hvis man skal bruge musen til en stationær pc er det en stor ulempe at ledningen til musen kun er 1.5m lang.

På farten klarer musen sig også tilfredsstillende, og der er det behageligt at der kun er 1.5m ledning. Dog er ledningen ret stiv i forhold til den på min Roccat og det betyder at når man slipper musen ved man aldrig helt hvor den bevæger sig hen. Når man så har været på farten kan jeg godt lide den måde hvorpå man på Logitechs mus kan putte den trådløse modtager ind i musen. Så har man styr på det hele og ikke nogen ledning der ligger og flyder over det hele.

På alle de testede overflader klarer musen sig fint, den fungerer på alle de overflader jeg har testet den på og den havde ingen udfald heller.

En vigtig ting som jeg oplevede ved testen var at jeg fik ondt i hånden efter længere tids brug pga. den lille størrelse og den smalle form.

Knapperne på musen er der ikke nogen fingre at sætte på, de fungerer alle super godt og man kommer ikke til at trykke på dem bare fordi at man lægger fingrene på knapperne. Og dog, knappen til at ændre DPI indstillingen med, sidder lige lovlig langt tilbage på musen så man skal slippe musen for at trykke på den.

 

 

En ting der undrer mig, er at det er en optisk rød diode der er brugt til at opfatte bevægelser med og ikke en usynlig laser som på alle andre mus nu til dags. Men som sagt før gør den det helt fint med den optiske løsning.

 

Men nok om det, nu til konklusionen.

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
08-12-2010 09:22:24
Svar/Indlæg:
15982/637
Jeg troede 1 i teknologi var forbeholdt kugle-musene 😛


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
08-12-2010 10:27:45
Svar/Indlæg:
5258/240
Håber ikke at sådanne bliver produceret mere så derfor 😎


Sjakalen
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2010 11:41:19
Svar/Indlæg:
1978/216
Ok. fin test. leder efter en god mus til niece på 11 hun spiller BF2142 så måske det var noget for hende, da hendes hånd ikke er så stor