Test: MSI FX700

Intel i-serien/Calpella

Intels seneste platform til bærbare er landet og den hedder Calpella. Modsat Intels tidligere platforme til bærbare får denne ikke det overordnede Centrino mærke, da dette sammen med Montevina bliver udfaset. Man kan sige, at dette er en ende på en æra, for helt tilbage fra introduktionen i 2003 har Centrino-branded mere eller mindre været synonym med en Intel-bærbar.

Det er ikke kun branding-mæssigt Calpella adskiller sig fra sine forgængere, for ændringen er noget mere radikal, end den f.eks. var mellem de to foregående platforme Santa Rosa og Montevina. Ganske vidst lægger navnet Calpella sig tæt op ad de to forgængere (de er alle tre mindre byer i Californien), men til forskel fra de to andre, tilbyder Calpella platformen nu også processorer med hele fire kerner. Disse er selvfølgelig baseret på Intels succesfulde Nehalem arkitektur, der på desktop markedet har sat nye standarder for ydeevne.

De første versioner af en Nehalem-baseret processorer til bærbare har fået navnet Clarksfield, er baseret på 45-nm produktionsprocess og har en TDP* på 45W. Clarksfield kommer også i en speciel XM-version, der er særlige "Extreme" processorer, der yder mere, men til gengæld også er betragteligt dyrere og mere strømslugende med en TDP på 55W.

En interessant ting ved disse nye processorer er, at de understøtter Intels Turbo Boost teknologi. Dette tillader processoren at "overclocke" sig selv, og altså køre hurtigere end den specificerede hastighed ved krævende applikationer. Turbo Boost træder i kraft i krævende situationer, men kun så længe processoren holder sig inden for bestemte grænseværdier med hensyn til varme og strømforbrug. Hævelsen af frekvensen sker i skridt på 133 MHz og frekvensen kan både hæves på enkelte kerner eller alle kerner på en gang. Hvor meget frekvensen kan hæves afhænger af antallet af kerner (hvor frekvensen hæves) og af processoren.

Calpella er i starten af 2010 blevet udvidet med nye processorer baseret på Arrandale kernen og en 32 nanometer produktionsteknologi. Denne nye serie kommer i tre versioner i3, i5 og i7. Alle tre har som noget helt nyt integreret grafik direkte på CPU'en, men til gengæld kun to kerner at gøre godt med. Dog er hyperthreading blevet genintroduceret, så man får fire tråde - uden dog at have fire fysiske kerner.

Som entry level model finder vi som på det stationære marked Core i3, der har 3 MB cache, frekvenser lige over 2 Ghz og ikke som de andre understøtter Turbo Boost. Det gør i5 derimod, og for den hurtigste model med en standard clockhastighed på 2.53 GHz betyder dette en clockhastighed på op til 3.06 GHz. Core i5 er den naturlige afløser for Core 2 Duo og for dem der forventer en processor, der godt kan yde, når det kræves. Endnu et skridt op ad stigen finder vi 32nm udgaven af i7, disse har en cache på 4 MB i forhold til 3 MB for i3 og i5 og for den hurtigste model en clockhastighed på 2.66 GHz.

For i5 og i7 findes der strømbesparende udgaver, der er lavere clocket og har enten et U eller et L i navnet for at symbolisere dette. For U-modellerne er TDP reduceret til 18 W og 25 W for L-modellerne i forhold til standard 35 W.

Da Centrino mærkerne nu er fortid, vil fremtidige Intel-bærbare blive markedsført på processoren den indeholder. Der er derfor kommet en helt række nye klistermærker så man lettere kan se forskellen. Ydelsen stiger, som vi går mod højre, hvor vi helt ude i siden finder 45nm versionen af i7 til bærbare.

 * TDP står for Thermal Design Power og angiver processorens strømforbrug.