Test: G.Skill Ripjaws-X F3-17000CL9D-4GBXMD

RAM d.  05. maj. 2011, skrevet af vanovich 8 Kommentarer.  Vist: 13472 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: G.Skill
DK distributør: G.Skill

Innovation/Teknologi

DDR3 SD-RAM er en videreudvikling af DDR2 SD-RAM og betegnes af mange, som værende en stille evolution af teknologien. Faktum er at DDR3 i høj grad forfiner DDR2, og virker som en naturlig afløser. DDR3 ser dog ud til at få en længere levetid end DDR2 har haft, hvilket primært skyldes at branchen på nuværende tidspunkt ikke har en fælles afløser klar i form af eksempelvis DDR4.

Der bliver snakket DDR4 flere steder, men indtil videre er tidsplanen 1-2 år ude i fremtiden. Samtidig er konkurrerende teknologier som XDR RAM (eksempelvis kendt fra PlayStation 3) og XDR2 ved at vinde anerkendelse, hvilket kan tale for at skiftet fra DDR3 til næste teknologi ikke bliver så smertefrit, som vi så fra DDR2 til DDR3.

DDR3 er igen en standard specificeret af JEDEC. Med som udviklere af specifikationen har stået så store producenter som Intel, Elpida, Micron, Samsung, Nanya og Qimonda.


 



DDR3 er fysisk anderledes end DDR2, således at forbrugerne ikke kan tvinge et forkert hukommelsesmodul ned i et DIMM-slot. Begge har 240 pins i Desktopudgaven, men man har fysisk ændret på de enkelte pins placering, således at de ikke kan fejlmonteres.

Dette er glimrende, da man ellers hurtigt ville løbe ind i problemer. Den måske vigtigste feature på DDR3 er nemlig et lavere strømforbrug, hvilket betyder lavere spænding til RAM-blokkene. For DDR3 er standard spændingen 1.5V, hvor DDR2 behøver 1.8V som standard. Denne ændring er naturligvis med til at sænke strømforbruget, og samtidig har man sat tolerancen for spænding (Vddq) ned fra ±0.1V hos DDR2 til ±0.075V hos DDR3. Dette er ganske naturligt, da den lavere spænding nødvendigvis også må stille krav til tolerancerne. Der findes dog masser af DDR3 moduler på markedet med højere standard spænding, men de er mest henvendt til overclockere.



Kølingen har været et vigtigt område i udviklingen af DDR3. Eksempelvis så tillader DDR3 standarden partial refresh for at spare strøm, og standarden giver også mulighed for, at en termisk sensor kan indbygges i DDR3 moduler – noget, som ikke var muligt, hvis man skulle overholde DDR2 standarden. Netop denne feature kan være meget interessant, da man dermed har bedre mulighed for at kontrollere tilstanden for sine RAM. I systemer der i høj grad skal spare strøm, kan man forestille sig at modulerne kun benyttes til visse opgaver, når dette kan tillades ud fra de termiske krav man har defineret.

DDR3 stiller også krav til at man benytter dual-gate transistorer i designet, hvilket sikrer mindre læk-strøm. Alt i alt skulle disse strømbesparende teknologier sikre et strømforbrug, der er 30-40% lavere for DDR3 end DDR2 ved samme clockfrekvenser. Dette betyder også lavere temperaturer, men JEDEC har alligevel valgt at holde fast i et ganske bredt temperaturområde for DDR3. Dette er defineret til at ligge mellem 0°C og 85°C, men der er dertil defineret en Extended Temperatur Range, som er en option for producenterne. Denne tillader temperatur op til 95°C.

En anden DDR3 feature er en reset feature, der tillader at hukommelsen tømmes via et software reset, hvilket man ikke kunne med DDR og DDR2. Dette sikrer at hukommelsen ikke indeholder utilsigtet data efter et system genstartes, og denne feature har til formål at sikre yderligere stabilitet i hukommelsessystemet.

Således er også pre-fetch bufferen fordoblet i størrelse til 8-bits, hvor den på DDR2 var 4-bits (og 2-bits på DDR SD-RAM). Den større pre-fetch buffer har til formål at sikre lavere responstid i forhold til DDR2.

DDR3 ram har været på markedet siden 2007, men det er faktisk først fra 2009 at både AMD med AM3 soklen, og Intel med sokkel 1156/1366, har satset helhjertet på DDR3 teknologien.

Vi kigger på pakkens indhold og specifikationerne på næste side


 


BigGuy2
 
Nørd
Tilføjet:
06-05-2011 09:20:37
Svar/Indlæg:
177/10
så smed G-Skill awarden op på facebook :D http://www.facebook.com/memory...


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
06-05-2011 19:18:50
Svar/Indlæg:
14079/622
Cool 🙂


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 17:12:59
Svar/Indlæg:
2235/138
Lidt sent jeg ser denne test, men søgte lidt omkring disse ram grundet den lave Volt, og vil lige høre om lidt ting.

Prøvede i at kører uden blæsere ? - For at se om de overhoved blev varme nok til at den er nødvendig.

Undre mig også lidt over dette:

"Timings på de 2133MHz ram vi skal se på her er 9-10-9-28 2T, så det er faktisk i den sløve ende"

Ved ikke helt om jeg syntes at CL9 ved 2133 Mhz kan kaldes i den sløve ende, i forhold til hvad ? .... Der er CL7/8, men når det "normale" vel er 1600Mhz CL9 syntes jeg ikke det kan kaldes sløvt.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Fonneren- d. 31-08-2011 17:16:30.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 17:30:56
Svar/Indlæg:
3671/66
CL9 er egentlig rimelig nice til 2133MHz. Det er betydeligt mere vanskeligt at få CL8 timings til den frekvens.


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 19:02:08
Svar/Indlæg:
2235/138
Syntes ihvertfald at CL9 er hæderligt til 2133, derfor jeg undre mig over det kaldes sølle i testen.

G.Skill har også 2400 Mhz CL8 og 2200 Mhz CL7, men det ikke ligefrem hverdags kost at man ser det.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Fonneren- d. 31-08-2011 19:02:59.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 19:03:56
Svar/Indlæg:
3671/66

Syntes ihvertfald at CL9 er hæderligt til 2133, derfor jeg undre mig over det kaldes sølle i testen.

G.Skill har også 2400 Mhz CL8 og 2200 Mhz CL7, men det ikke ligefrem hverdags kost at man ser det.

Fonneren- skrev d. 31-08-2011 19:02:08


Det er også mine tanker.


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 19:07:49
Svar/Indlæg:
8762/174
Ser man fra hverdags brug så er 2133 MHz CL9 ikke dårligt, men køre man test superpi 32M bare for at tage et eksempel så har lavere timmings og højere hastighed alt at sige.

Det er uden tvivl nogle fede ram, men nok ikke lige nogle jeg vil købe da de er alt for langsomme 🤣


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-08-2011 19:12:22
Svar/Indlæg:
2235/138
#7: Taget i betrakning at det er 1.5V, så er 2133 Mhz vel rigtig pænt ? - Syntes at hvis man ser på de fleste andre, så kører de enten fx 2133 Mhz 1.65V, eller måske 2200 Mhz 1.6V.

Ellers begynder prisklassen ihvertfald at blive rigtig høj syntes jeg 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Fonneren- d. 31-08-2011 19:13:09.