Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Skydigital
DK distributør: n/a

Introduktion

I efteråret testede jeg her på siden, et ret specielt kabinet til en ekstern harddisk. Nemlig SkyDigitals EZSAVE Lockdown hvor der var indbygget kryptering, med oplåsning via indbygget touch tastatur og display i fronten. Dagens testprodukt minder i høj grad om førnævnte eksterne kabinet, og er derfor ikke lige så nyskabende som dette. At sige det er set før, ville dog heller ikke være helt rigtigt, for det er i hvert fald det første af sin art jeg har set.

Men hvad er det så vi skal se på i dag? Jo kære læser, det er en dock til interne harddiske - med indbygget kryptering. Som EZSAVE Lockdown, har denne dock både display og tastatur i fronten, så disken kan låses op direkte på docken uden brug af software. Hvis man tænker over det, er det egentlig en naturlig måde at bruge ideen fra den eksterne disk, se med på de næste sider når vi ser nærmere på produktet.

 

 

Produktet vi skal se på i dag, er produceret af det Sydkoreanske firma Skydigital. Skydigital Inc blev stiftet i 1990, og producerer en lang række forskellige produkter, der dog for de flestes vedkommende kan gå under kategorien tilbehør. Blandt hovedprodukterne findes kabinetter, TV-kort, mobile enheder, multimedieafspillere og USB nøgler. 

På HwT stiftede vi bekendtskab med firmaet på årets udgave af CeBit messen i Hannover, hvor vi kunne nærstudere deres produkter, heriblandt strømforsyninger, forskellige TV-bokse og dette lidt specielle harddisk kabinet. Skydigital er relativt ukendt på de europæiske markeder, noget som Skydigital dog arbejder hårdt på at ændre. Det er dog endnu uvist om og i givet fald hvornår Skydigitals produkter kommer på det danske marked.

KeeZor
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2012 15:47:16
Svar/Indlæg:
1063/54
Hvilken kryptering benytter docken?


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-01-2012 15:12:47
Svar/Indlæg:
4018/217
Lidt synd at den blev testet med en så langsom disk. kunne være fedt hvis der blev smidt en SSD i docken så man virkelig kunne teste hastigheden.

Ud over det så var det en fin test af et virkeligt lækkert produkt 😉


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
26-01-2012 17:46:40
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Det er en AES 256 bit kryptering, det er en algoritme de har købt andetsteds og så modificeret.

#2 Havde desværre ikke lige en SSD liggende, og det er nok også de færreste der bruger en SSD som eksternt lagerdrev 😛