Test: Toriano Striker 1100 Watt PSU

Strømforsyninger d.  30. oktober. 2012, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 9140 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1224,00
Produkt udlånt af: Topower
DK distributør: DCS

Introduktion



Vi har fået en strømforsyning til test af mærket Toriano med en opgivet effekt på 1100 Watt. Vi er altså i landet for absolut strømkrævende entusiast maskiner og for at understrege dette, har Striker 1100, som modellen hedder, en særlig egenskab. Sammen med kablerne til bundkortet og cpu sidder nemlig et lille print monteret på en kabinet dækplade, der giver brugeren mulighed for at finjustere 3,3V, 5V og 12V linierne. Noget der kan være brugbart specielt i overclocking scenarier. Dertil kommer at apparatet er 80+ silver certificeret, og dermed har 85-89% effektivitet, når der belastes med over 20%.

 

 

Toriano PSU'en er produceret af det Taiwanesiske firma Topower, der nok ikke får mange klokker til at ringe hos danske PC brugere, med mindre man har skilt et hav af OEM maskiner ad. Topower producerer mest til OEM markedet, dvs. de PC'er du køber i Bilka, Brugsen mv, og produktkataloget indeholder mest memory-produkter, dvs ram, flashkort, USB sticks og SSD'er.

 

 

Men sideløbende har Topower/Toriano hele 5 PSU serier, hver med deres specifikke målgruppe, og Striker er som før skrevet rettet mod entusiaster og overclockere. Prisen er forholdsvis lav, nemlig kun lige over 1200kr, så det er jo spændende at se, hvor meget god elektronik, der er kommet i til de penge, og om specifikationerne holder.

 

0raxter
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2012 19:33:24
Svar/Indlæg:
301/10
Fin test... Den striker minder mig lidt om Tagan PSU'erne...


Yderst Dejligt med alle de detailer...;) keep up the good work..


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
31-10-2012 20:57:25
Svar/Indlæg:
519/32
Jeg syntes den ser lækker ud. God test + billeder (er der nogen sinde gået ild i katten?). Jeg har svært ved at finde nogen PSU'er over 1 KW, der er lige så effektive til den pris. Den eneste jeg umiddelbart kan finde, der slår den (på papiret) er *Club 3D CSP-X1200CS*:

http://www.edbpriser.dk/stroem...

Det kunne være spændende med en sammenligning *hint* ^^