Introduktion
Så har Cooler Master sendt os et spændende kabinet til gennemgang. Vi ser nærmere på deres HAF XB som de kalder både et kabinet og en testbænk.
Det spændende starter allerede udenpå kassen som kabinettet ankommer i. Alene de flotte billeder udenpå kassen og selve den fysiske form på Kassen antyder et anderledes layout end almindelige Midi kabinetter generelt. På bagsiden af kassen er der endnu flere billeder og siderne er beklædt med de tekniske detaljer. Det er også lidt af en pangfarve kassen er udstyret med nemlig en slags dyb lilla og sort, samt hvid tekst. Ikke mere snak nu skal kassen flås op, så vi kan se på kabinettet.
Cooler Master er etableret i 1992 med hovedsæde i Taiwan.
De har siden starten primært produceret køleløsninger, kabinetter og de er OEM producent for løsninger til bl.a. Nvidia, AMD og Evga.
Tak til KeeZor for dette afsnit om Cooler Master.
Vi suser videre til næste side og ser på kassens indhold.