Introduktion
Denne gang har vi fået et Gamerkabinet tilsendt fra det Taiwanesiske firma Aerocool. Dem har vi ikke før haft et kabinet fra, så det vil jo vise sig i det følgende om de har nogle friske nye ting at spille ud med. Det er et kabinet fra deres PGS B Serie (Performance Gaming System), og det er modellen, som hedder Mechatron white steel edition. Den fås også i en version med acrylvindue i siden. Kassen det kommer i, er rigt prydet på front og bagside med farvefotos af kabinettet og et drabeligt metalinsekt, som ser ud til at ville angribe et andet "dyr". På siderne er der trykt teknisk info om kabinettet.
Aerocool Advanced Technologies (AAT) blev grundlagt i 2001. I de tidlige år blev firmaets tekniske ekspertise og innovative desig løsninger brugt på køletotalløsninger til Industriens computere og i nogen grad personlige computere.
AAT var de første, der brugte U-formede ”heatpipes” i deres køleløsninger. Henover årene er deres produktområder blevet udvidet betydeligt så de nu også er producenter af kabinetter, blæsere, PSUer og multifunktionelle kontrolpaneler og andet tilbehør. AAT var de første, der introducerede kontrolpaneler til indbygning i dual 5-1/4” slots.
I dag er AAT en af Gamermarkedets ledende spillere, for nu producerer de produkter som er bredt anderkendt i Gamer og Entusiast kredse. Det er udstyr som Kabinetter, mus, keyboards, PSUer, og multifunktions kontrolbokse. Siden 2009 hvor de introducerede PGS (Performance Gaming System) har de med den serie høstet stor hæder blandt Gamere og Entusiaster. På computex i år annoncerede AAT, at de nu kommer med en ny serie, som hedder Strike X og den skal så yderligere løfte AAT til et helt nyt niveau i Gamer performance på deres produkter, som så gerne skulle blive endnu mere anerkendt i Gamerkredse verden over fremover.
Vi går videre og ser på hvad kassen indeholder på næste side