Introduktion
Edifier forsøger sig med et anlæg til mennesker med knap så tykke tegnebøger, hvilket vi har fået lov at teste her på HWT. Sættet hedder C2XD og er en 'premium' version af C2X, da dette sæt har en optisk SP/DIF indgang.
Edifier sigter med deres C2XD efter at ramme en bred gruppe forbrugere. Med flere inputmuligheder, et design der forhåbentligt vil tiltale mange, og små højtalere med stor lyd vil dette sæt forsøge at være en 'alt-i-en' løsning. Ifølge Edifier selv er dette sæt tiltænkt medie- og gamingkonsoller - altså må vi antage, at dette sæt er ment som en erstatning for standard TV-højttalere, og er derfor ikke et dedikeret musikanlæg.
Edifier blev etableret i Kina i maj 1996, hvor de umiddelbart kun fokuserede på det kinesiske marked i starten. De er senere vokset sig store på det internationale marked, og er nu et multi-nationalt brand, der også sælges i Europa, og dermed Danmark, med salgskontorer i Canada, Hong Kong, Kina, Australien og Argentina.
Edifier tager sig af det meste research og udvikling selv, og stræber efter at producere high-end lyd til både livstils- og multimediemarkederne, hvor der er noget for en hver smag.
Vi kigger på, hvad de har at byde os på næste side.