Introduktion
Enermax har haft stor succes med deres Revolution 87+ strømforsyninger, og introducerer nu afløseren med navnet Revolution X't. Der er stadig tale om 80+ Gold effektive modeller med delvist modulær opbygning. De runde kabler fra 87+ serien er nu udskiftet med sorte fladkabler, der gør det lidt nemmere at lave skjulte installationer i kabinetter med lidt plads. Prismæssigt er X't serien lidt billigere end 87+ serien. Til gengæld er garantiperioden faldet fra 5 til 3 år, hmm.
Siden starten i 1990 har Enermax skabt sig et navn som en af de mest innovative og kvalitetsbevidste producenter af strømforsyninger til både PC og servermarkedet. Enermax's strømforsyninger er egen avl, altså noget de selv udvikler og producerer på deres egne fabrikker i Taiwan. Derudover har Enermax også en produktion af kølere, blæsere, kabinetter, tastaturer og eksterne harddiske.