I dag skal vi se nærmere på en bærbar computer, der prøver at være lidt mere end blot det. Lenovo Yoga 700 har nemlig en skærm der kan dreje hele vejen rundt, og derfor kan bruges i flere positioner, inklusive som tablet.
Lenovo der i 2005 overtog IBM's afdeling for bærbare computere, har overtaget meget af IBM's succes og er i dag verdens 2. største producent af bærbare computere målt på markedsandel, kun overgået af HP. Mest kendt er Lenovo nok for ThinkPad-serien, men de har også andre bærbare, tablets og stationære computere i sortimentet.