Introduktion
Vi har denne gang modtaget en AMD Athlon X4 880K CPU. Det er topmodellen i Athlon serien og den er udstyret med 4 kerner og mangler GPU. Den er derfor udelukkende beregnet til systemer med et selvstændigt grafikkort og dermed mulighed for opbygning af en gamer maskine med denne CPU. Den har 4,0 GHZ som sin normale clockfrekvens og 4,2 GHz i turbospeed.
Sådan tager CPU'en sig ud og som sædvanligt er det under det velkendte ydre vi finder de interessante ting. Vi har fået CPU og køler separat leveret så jeg kan ikke fremvise æsken den leveres i.
Advanced Micro Devices aka AMD, der er verdens næststørste CPU fabrikant, blev grundlagt i 1969. De har hovedkvarter i USA, Sunnyvale, Californien. Efter at have haltet lidt efter Intel med deres første Phenom serie har AMD med Phenom II arkitekturen fået en bid i markedet igen ved at tilbyde høj ydelse til en god pris. Især de spilleglade brugere har nydt godt af AMD's fremgang på det seneste. Seneste tiltag på CPU siden er FX CPUerne og AMD's APU'er.