Test: Logitechs K780 MULTI-DEVICE WIRELESS

Styre-enheder d.  01. december. 2016, skrevet af Monberg75 4 Kommentarer.  Vist: 15282 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 635,00
Produkt udlånt af: Logitech.com
DK distributør: n/a

Introduktion:

 

Vi skal i denne anmeldelse kigge på et tastatur fra Logitech, som er beregnet til at have med på farten. Tastaturet kan styre op til 3 forskellige enheder på samme tid, og man skifter imellem enhederne med et simpelt tastetryk.

Tastaturet fungerer desuden også som holder for de mobile enheder man tilslutter ved hjælp af Bluetooth. På den måde har man det hele lige ved hånden, nærmest som en lille bærbar computer.

Ifølge specifikationerne på Logitech K780 er batteritiden sat til imponerende 24 måneder, hvilket er meget for 2 stk. AA batterier. Det er dog forudsat, at det er ikke opladelige batterier. Og jeg formoder, at det kræver, man slukker tastaturet hver gang, man ikke bruger det.

 

 

Logitech behøver næppe nogen længere præsentation, da de fleste nok har stiftet bekendtskab med det Schweiziske firma mere end en gang. Når det kommer til mus og tastaturer, er der ingen over og ingen ved siden af - Logitech er den ubestridte markedsleder for denne type produkter. Netop mus og tastaturer har været kernekompetencen fra begyndelsen i 1980, men siden dengang er der kommet yderligere produkter til. I flæng kan jeg nævne webcams, højttalere og headsets.

 

 

På næste side kigger vi lidt på kassens indhold.

t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
16-01-2017 10:40:10
Svar/Indlæg:
87/9
"Logitech behøver næppe nogen længere præsentation" skriver I - Og det gør de så måske så alligevel
Noget tyder på at de har sadlet om, fået nye ejer eller noget tredje
I hvert fald er det ikke samme firma med samme gode support og gode produkter, som det har været - er mine dyrkøbte erfaringer


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
16-01-2017 11:50:21
Svar/Indlæg:
1194/156
Det kan da godt være, at firmaet har ændret politiker osv.

Men det ændrer jo ikke på, at det er en velrenomeret og verdenskendt producent, som stortset alle har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt :)

Det er det der menes :)


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
16-01-2017 12:10:17
Svar/Indlæg:
87/9
Næææ det var jeg næsten godt klar over, at I/du mente - men jeg brugte lige anledning til at "advare" læsere om det firma, som Logitech er blevet i dag, hvor det åbenlyst ikke er så fortjent mere, at de har et "velrenomeret" ry - Se også Trustpilot - Logitech.com

NB jeg synes sådan set det er ok, at du skriver som du gør i artiklen - men det er klart at hvis de bliver ved med at behandle deres kunder, som de gør - ja så er det jo ikke belrenomerede mere


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
16-01-2017 12:12:11
Svar/Indlæg:
1194/156
Det kan vi sagtens være enige i :)