Layout / Design
Kortet her har cirka sammen længde som GTX 460, som dette kort egentlig er efterfølgeren til. Da det ikke er særlig langt giver dette en god kompatibilitet hvad angår kabinetter.
Grafikkortet har fået en noget anden køler. Denne ser mere brutal ud, og jeg glæder mig til at se hvad temperatur den kan holde kortet på.
I toppen ser vi desværre kun en enkelt plads til en SLi bro. Dette gør at det kun er muligt at kople 2 af disse grafikkort sammen. Men måske det giver mere mening, da det måske er billigere at købe et større kort. Vi ser også at kortet skal have 2 6-pin PCI-e stik i sig.
Her ser vi at denne monster køler fylder hele 3 PCI pladser. Og som skrevet ovenover, så ser den lidt brutal ud. Ud over den store køler ser vi 2 DVI udgang og en mini-HDMI udgang. Der er mulighed for at tilslutte en ældre VGA skærm ved brug af den medfølgende adapter.