Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: rehan09
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1299,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: EET Danmark A/S

Layout / Design

Den første oplevelse af denne NAS er umiddelbart dårlig. Jeg fornemmer straks en plastik omslutning, som falder fra hinanden ved det første øjekast. Men jeg tog fejl. Byggekvaliteten er mere end i orden, og kan sagtens måle sig med andre dyrere NAS produkter. Plastikken er kraftig og danner en beskyttende skal overalt undtagen bagsiden som er i metal. NAS'en er faktisk meget pæn at se på, og kan med rette kaldes for et designer produkt. Overfladen tager godt imod fedtfingre, men holder sig usynligt, pga. den klare hvide farve. 

 

Her ses de billeder som producenten har taget:

Vinklet front- samt direkte front billede

På fronten er den klare hvide plastik adskilt af en kontrastrig mørkegrå. Fra toppen og ned, ser vi 4 status LED (Status, LAN, og Disk 1 og 2), USB 2.0 port, USB copy knap og en power knap. Det grå stykke som ses ovenover powerknappen er beregnet til eSATA som desværre ikke findes på denne model. Selve layoutet er meget ligetil og er 100% identisk med Synology DS211, som vi lige har haft til test. Det er tydeligt at se at Synology har den samme skabelon kørende, som også ses hos DS211 og DS207.

Vinklet front- samt side billede (den modsatte side er identisk med denne)


Boksen er præget af runde kurver og kraftige kontraster. Fødderne er en hård gummi belægning, og kravler en smule op ad ydersiden for at bryde det hvide. 

Billede af bagsiden

Bagsiden indeholder et gitter til 70mm blæseren (3pins) og 2 skruer for at skille boksen ad. Der sidder 2 stk. USB 2.0 porte, en Gigabit LAN port, Kensington lås, reset knap og strømindgang, samt ledningeholder. Man kan aldrig få for mange USB porte, og det er rart at se hvor kompakt denne enhed egentlig er. Den 70mm blæser kan lige være der.

Boksen skilles ad - åbningsmetode og billede af harddiske installeret

Så åbner vi op for boksens indhold og ser hvordan Synology har bygget DS211j. På bagsiden sidder 2 skruer som skal fjernes for at kunne glide de 2 dele fra hinanden. Billedet til højre viser 2x Samung F1 1TB harddiske som er installeret, men selvom det kunne se en smule ustabilt ud, er det overhovedet ikke. 4 skruer per harddisk og de sidder meget godt fast. Det er desuden også mulighed for at installere 2.5" harddiske eller SSD'er.

Det indvendige af boksen

Her fjernes harddiskene for at se på SATA adapteren tilsluttet en PCI-E port på bundkortet. Front modulet som ses med USB porte, LED og knapper, er tilsluttet til resten via kabel. Ellers ser vi Marvell CPU'en på 1.2GHz og altså ingen heatsinks eller lignende monteret. 

Selve layoutet er rigtig godt, hardwaremæssigt. Det er sørget for at klemme mest mulig ind på mindst mulig plads og boksen kan ikke gøres meget mindre og stadig tillade 2 fuldvoksne 3.5" harddiske.

 

Alt i alt er det en positiv oplevelse af NAS design og layout. Jeg er ikke meget for det hvide, glatte udseende, men det er selvfølgelig en subjektiv vurdering.

 

Videre til opsætningen af Synology DS211j...

nikolajs12
 
Superbruger
Tilføjet:
18-12-2011 18:01:42
Svar/Indlæg:
94/17
Lækker sag, glæder mig til at pakke sådan en op lørdag.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-12-2011 00:11:56
Svar/Indlæg:
1029/82
#1 He he, det ville i hvert fald være en god julegave! 🙂


martinta
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-12-2011 00:30:44
Svar/Indlæg:
2826/100
#1

Er der en der har været inde og spionere sine gaver allerede 😛 snyder 🤡


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2011 10:06:47
Svar/Indlæg:
32/2
Godt nok er det snart nytår men hvis denne NAS virkelig "sprænger" i øjnene (side 8) er den livsfarlig og bør omgående trækkes tilbage fra markedet.

Mon anmelderen mener "springer" i stedet ??


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2011 13:54:57
Svar/Indlæg:
1029/82
#4 Ja jeg tænkte lige at jeg ville lave lidt nytårssjov 😳

Sprogbøffen er rettet og tak for sideangivelsen 🙂


SubZero
 
Superbruger
Tilføjet:
21-12-2011 01:39:14
Svar/Indlæg:
7/2
Har lige netop denne her model, og jeg er da yderst tilfreds med den.....


nikolajs12
 
Superbruger
Tilføjet:
21-12-2011 19:11:57
Svar/Indlæg:
94/17
#3 Njaah har da lige givet det et kig. Fandme urimelig at den står 10 meter væk fra mig, og jeg skal vente helt til lørdag.


kajen13
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2011 15:40:09
Svar/Indlæg:
202/92
Kan denne nas bruges til at se blue ray film på via dnla, altså hvis man laver en sikkerhedskopi 🤡 af sine egne blue ray film og ligger dem over på Nas'en, kan man så se dem enten ved netværk eller usb ? Eller kører den ikke hurtigt nok ?



Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2011 15:50:14
Svar/Indlæg:
3854/175
#8 Kommer nok an på om du har dem i ren ISO eller om du laver noget MKV fil af filmen 🙂


kajen13
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2011 16:57:45
Svar/Indlæg:
202/92
Kan man ikke bare ligge den over med dvd fab eller lign. Og mister man billede - og lydkvalitet ved at bruge MKV ?